Innehållssamlare

Efter en testperiod på två år i Hudiksvall byter nu hela Gävleborgs region triage-verktyg. Ambulansen, akutmottagningarna och även barnsjukvården börjar använda systemet Sats.

Mandag eftermiddag omkom en 63-årig Falck-redder, da hans skiltevogn blev påkørt på Vestmotorvejen. Af respekt for den omkomne redder vil en række beredskaber tirsdag flage på halv stang. Det gælder blandt andet Hovedstadens Beredskab, TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen.

Fra en lang række beredskaber og kollegaer bliver der mandag aften kondoleret efter den tragiske ulykke, der tidligere på dagen kostede en 63-årig Falck-redder livet ved Korsør.

Blandt andet Hovedstadens Beredskab, TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen har mandag aften meldt ud, at de tirsdag flager på halv stang for den afdøde kollega. Falck har ikke selv meldt noget ud om ulykken.

Kommunerne kan ikke forhindre lokale vandværker i at opkræve betaling for det vand, som brandvæsenerne anvender til brandslukning. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort i en konkret sag, hvor Vejen Kommune afviste nye regulativer fra de lokale vandværker under henvisning til, at brandvæsenet ikke havde budgetteret med vandudgifter – og at vandmålere i øvrigt ville begrænse vandtrykket.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har tidligere på året behandlet en konkret sag, hvor 26 lokale vandværker havde klaget over en afgørelse fra Vejen Kommune.

Vandværkerne havde indført en ny bestemmelse i deres regulativer, hvorved kommunen blev forpligtet til at oplyse vandforbruget fra brandhaner ved indsats. Baggrunden var, at dette vandforbrug ikke hidtil var blevet målt, og dermed blev det rent teknisk betragtet som spild – og her skal vandværkerne betale en særlig statsafgift. Men vandværkerne ønskede nu at kunne opkræve betaling for slukningsvandet.

Vejen Kommune afviste imidlertid at godkende det nye regulativ. Det fremgik af kommunens afgørelse, at det nye regulativ havde været i høring hos det lokale brandvæsen, Trekantbrand, der havde bemærket, at brandvæsenet ikke har mulighed for at måle vandforbruget under brandslukning, da vandmålere vil have den konsekvens, at de begrænser vandtrykket til brandslukning. Derudover ville opkrævning af betaling for vand medføre en meromkostning, som der ikke var budgetmæssig dækning for.

Efterfølgende har vandværkerne præciseret, at de ikke har ønsket, at der monteres vandmålere på brandhanerne, men at forbruget blot skal skønnes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet nåede imidlertid frem til, at Vejen Kommunes afgørelse var ulovlig. Kommunen kunne således ikke afvise at godkende regulativet med en begrundelse om, at det skaber problemer for brandvæsenet.

Blandt de brandvæsener, som rammes af den nye praksis om, at der kan opkræves betaling for slukningsvand, er Vestsjællands Brandvæsen. Her skal ejerkommunerne derfor tage stilling til, hvordan de potentielle ekstraudgifter skal håndteres.

Brandvæsenet lægger op til en pragmatisk løsning, hvor brandvæsenet selv dækker udgifterne, når brandkøretøjerne efter almindelige indsatser tankes op fra den brandhane, der er nærmest på brandstationen. Her er vurderingen, at brandvæsenet årligt skal betale ca. 25.000 kr. for vandforbruget. Hvis der derimod er tale om storbrande, hvor der tappes større mængder vand fra lokale brandhaner, er det den enkelte kommune, som skal betale regningen.

En 63-årig Falck-redder omkom mandag eftermiddag, da en 19-årig bilist påkørte en skiltevogn fra Falck. Den tragiske ulykke skete på Vestmotorvejen ved Korsør, hvor den 19-åriges varevogn omkring kl. 13.30 påkørte skiltevognen med høj fart. Han ramte desuden Falck-redderen, der stod ved siden af skiltevognen, og redderen blev dræbt på stedet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har rutinemæssigt valgt at sigte den 19-årige for uagtsomt manddrab. Han blev selv kvæstet ved ulykken og bragt til sygehuset i Slagelse, men ifølge politiet er han udenfor livsfare.

De pårørende til den omkomne Falck-redder er underrettet.

Den varma sommaren gjorde att fler brände sig i solen. Men samtidigt går svenskarnas inställning till solbränna i en hälsosammare riktning, enligt Strålsäkerhetsmyndigheten.

Risken att kvinnor under trettio år utvecklar cellförändringar eller livmoderhalscancer ökar om de bär på humant papillomvirus, hpv, 16 eller 18. Det visar en ny studie från Karolinska institutet. Men testet ingår inte i screeningen av yngre kvinnor.

Fjelstrup Nødbehandlerforening har indsat en ny nødbehandlerbil. Det er en Mercedes-Benz ML 320, der er købt brugt hos Region Hovedstaden. Her har den kørt som akutlægebil, senest på Bornholm. Nødbehandlerbilen bemandes med frivillige nødbehandlere, og ordningen er privatfinansieret. Bilen er således indkøbt med midler, der stammer fra indsamlinger og sponsorater.

Fjelstrup har haft en nødbehandlerbil siden 2011, og bilen indgår i Region Syddanmarks præhospitale beredskab. Nødbehandlerbilen har base på brandstationen i Fjelstrup.

Foto:  Michael Gaarddal Madsen

I Hundested har Halsnæs Kommune i dag en aftale med Frederiksborg Brand & Redning om, at der er to nødbehandlere på vagt døgnet rundt. Nødbehandlere kaldes ud til borgere, der er kommet til skade i Halsnæs Kommune, men ikke til sygdom og hjertestop. Nu vil de tre involverede myndigheder imidlertid arbejde for at gøre nødbehandlerne til en del af First Responder-ordningen.

Den særlige ordning i Hundested stammer tilbage fra Frederiksborg Amts tid. Den indebærer, at brandfolkene har fået en særlig nødbehandleruddannelse, som vedligeholdes en gang om året. De to nødbehandlere, der er på vagt, er en del af den ordinære vagtstyrke i Hundested, så ved brand har disse opgaver førsteprioritet.

Nødbehandlerordningen omfatter dog kun de opgaver, der er omfattet af beredskabsloven, og dermed bliver nødbehandlerne ikke kaldt ud til medicinsk sygdom og hjertestop.

Nu vil Halsnæs Kommune, Frederiksborg Brand & Redning og Region Hovedstadens Akutberedskab imidlertid arbejde videre med en løsning, hvor nødbehandlerne bliver en del af Region Hovedstadens First Responder-ordning. Her sender Region Hovedstadens AMK-vagtcentral en automatisk forespørgsel til de deltagende beredskaber via den fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab, når der er indløbet melding om hjertestop.

Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og brug af hjertestarter). Region Hovedstaden har betalt for den tekniske løsning på vagtcentralen, men betaler ikke de deltagende beredskaber for de enkelte udrykninger.

Ordningen dækker i dag 800.000 indbyggere i følgende kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, København (Hovedstadens Beredskab), Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk (Beredskab Øst) og Tårnby (Tårnby Brandvæsen). Og altså formentlig også snart en del af Halsnæs Kommune.

Danskerne er en nation af førstehjælpere. Fire ud af fem danskere over 18 år har modtaget undervisning eller instruktion i hjertelungeredning, og for 24 pct. er det sket indenfor de seneste to år. Knap halvdelen af danskerne er desuden blevet instrueret i at bruge en hjertestarter. Det viser en helt ny undersøgelse fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Rigtig mange danskere har forberedt sig på at træde til ved hjertestop. Helt nye tal viser, at fire ud af fem har lært om livreddende førstehjælp på arbejdspladsen, gennem deres fritidsaktivitet, på et kursus hos en førstehjælpsudbyder eller via deres uddannelse.

”Det er utrolig glædeligt, at langt de fleste voksne danskere har lært livreddende førstehjælp og at bruge en hjertestarter. Det afspejler den positive udvikling, vi ser i andelen af danskere, der træder til ved hjertestop, som er tredoblet gennem de seneste 15 år. Danskerne vil gerne gøre en forskel, og de vil være klædt på til det”, siger Carolina Malta Hansen, ph.d., læge og forsker i genoplivning ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Den nye undersøgelse blev offentliggjort på Genoplivningskonferencen på Rigshospitalet, som Dansk Råd for Genoplivning står bag. Undersøgelsen peger i samme retning som en anden aktuel undersøgelse, som Region Hovedstadens Akutberedskab står bag, blandt 8.000 hjerteløbere, der er tilmeldt TrygFonden Hjerteløber i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

”Her viser de foreløbige resultater, at over 99 pct. af hjerteløberne har modtaget undervisning i hjertelungeredning, og 90 pct. har fået instruktion i at bruge en hjertestarter. For over halvdelens vedkommende er det sket indenfor det seneste år, så det er altså folk, som er opdateret på genoplivningskompetencerne, der er med i det frivillige hjerteløberkorps”, siger Carolina Malta Hansen.

I undersøgelsen svarer 45 pct., at de har lært hjertelungeredning på arbejdspladsen, mens 51 pct. har lært at bruge en hjertestarter på arbejdspladsen. Ifølge Dansk Råd for Genoplivning viser det, at virksomheder og organisationer tager et ansvar for både deres medarbejdere og for lokalområdet, som i mange tilfælde kan gøre brug af hjertestarterne, hvis det skulle blive nødvendigt.

”Danskerne har for alvor taget førstehjælpskulturen til sig, og det gør arbejdspladserne også i stigende grad. Rigtig mange virksomheder har i de senere år investeret i en hjertestarter, og mange har fokus på at uddanne deres medarbejdere i at bruge den. På den måde får vi uddannet endnu flere i at træde til ved hjertestop, og forhåbentligt betyder det, at vi i fremtiden vil se endnu flere overleve et hjertestop”, siger Jens Flensted Lassen, der er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet. Han fortsætter:

”Vi er naturligvis meget glade for, at danskerne prioriterer at lære at redde liv ved hjertestop, og at der generelt i samfundet er kommet et øget fokus på, at lægfolk kan gøre en vigtig forskel for chancen for at overleve et hjertestop. Det vigtigste budskab er, at man skal gøre noget, og at man ikke kan gøre noget forkert. Det har efterhånden bidt sig fast blandt danskerne”.

Undersøgelsen viser også, at det obligatoriske kursus i livreddende førstehjælp ved erhvervelse af kørekort, som blev indført i 2006, har en betydning. 40 pct. af de unge i alderen 18-29 år har lært livreddende førstehjælp, imens de tog kørekort. For TrygFonden, som arbejder for at få flere danskere til at træde til, er sådanne tiltag den rigtige vej at gå.

”Kurset i forbindelse med erhvervelse af kørekort betyder på sigt, at langt størstedelen af befolkningen mindst én gang i deres liv modtager undervisning i livreddende førstehjælp. Det samme gælder for den obligatoriske førstehjælpsundervisning i folkeskolen, som også blev indført i 2006, og hvor effekten endnu ikke er slået igennem. Det bliver derfor spændende at se om 10-15 år, hvordan det ser ud med andelen af danskere, der er blevet introduceret til at redde liv”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Omkring 300.000 danskere har haft brand i eget hjem inden for de seneste fem år, og alene i 2017 omkom 61 personer som følge af en brand. En røgalarm kan ikke forhindre en brand, men den kan være forskellen på liv og død. Derfor tager RøgalarmPatruljen på besøg i private hjem for at tjekke røgalarmer, og i år er det blevet til 1.800 besøg.

85 pct. af alle alvorlige brande, der kræver et eller flere menneskeliv, sker i boliger uden en virksom røgalarm. Ældre og sårbare borgere, der ryger og bor alene, er blandt de mest udsatte. Derfor har BrandBevægelsen og TrygFonden taget initiativ til RøgalarmPatruljen, hvor unge spejdere sammen med brandfolk tjekker røgalarmer i udvalgte boligområder rundt om i hele landet.

I år har patruljen besøgt over 1.800 hjem i henholdsvis Rønne, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Greve, Slagelse, Nyborg, Gråsten, Fredericia og Herning. Sammenlagt opsatte de mere end 800 nye røgalarmer og udskiftede cirka 150 batterier i eksisterende røgalarmer.

RøgalarmPatruljen afvikles hvert år i en weekend i november, og op til ti kommuner får mulighed for at deltage. RøgalarmPatruljen går fra dør til dør i et eller flere boligområder, hvor der bor mange ældre, eller hvor det antages, at mange boliger mangler røgalarmer.

Forud for kampagnedagen er spejderne til træningsmøde med det lokale beredskab for at blive oplært i brandsikkerhed og røgalarmer. Her øver de også forskellige scenarier, patruljerne kan komme ud i, for spejderne er i front, når RøgalarmPatruljen besøger borgerne, og de skal være klar til at tale med alle og håndtere både afvisende beboere og invitationer til kaffe og småkager. Og træningsmøderne får stor ros.

”Når borgerne åbner hoveddøren, bliver de mødt af et par friske spejdere i uniform, der tilbyder at tjekke deres røgalarm eller sætte en ny røgalarm op, hvis der ikke allerede er en i boligen. Spejderne følges med en erfaren brandmand fra det lokale beredskab, og patruljen får utroligt mange smil og rosende ord med på vejen. Det er fuldt fortjent, for de yder virkelig en god indsats, og de gør en vigtig forskel for brandsikkerheden i de hjem, de besøger”, siger Peter Hofman-Bang, der er overingeniør i BrandBevægelsen og projektleder for RøgalarmPatruljen

”I vores evalueringer fra beredskaberne får spejderne stor ros for at være engagerede og gode til at lytte og lære. Men der skal absolut også lyde ros den anden vej. De ansvarlige i beredskaberne er fantastiske til at give de unge mennesker en god, sjov og lærerig oplevelse, hvor de ikke bare lærer om røgalarmer og brandsikkerhed, men også får udviklet deres færdigheder i at møde og tale med fremmede mennesker”, fortæller Peter Hofman-Bang.

En del af formålet med RøgalarmPatruljen er også at fortælle om kampagnen i medierne og udbrede budskabet om, hvor vigtigt det er at have virksomme røgalarmer i sit hjem. I år lykkedes det i stor stil at skabe interesse for kampagnen i både radio, tv og aviser. Lokale projektledere i beredskaberne blev interviewet, og flere steder fik RøgalarmPatruljen følgeskab af medier, der ville opleve dem i aktion.

Alle spejdergrupper har efterfølgende meldt, at de havde en fantastisk og spændende dag sammen med de ”meget kompetente, rare og seje brandfolk”. Også de ansvarlige i beredskaberne havde en god oplevelse:

”Vi synes, at RøgalarmPatruljen er et rigtig godt koncept. Her kommer vi konkret ud i folks hjem og sætter en røgalarm op. Dem, vi besøger, bliver virkelig glade, og vi får mange positive ord med på vejen. Det var en stor fornøjelse at være med i RøgalarmPatruljen i år, og vi følte alle, at vi gjorde en forskel. Så vi regner bestemt med at være med igen en anden gang”, siger Christina Fischer, der er fagkoordinator for brandteknik i Trekantområdets Brandvæsen og lokal projektleder for RøgalarmPatruljen.

Også hos initiativtagerne til RøgalarmPatruljen var der stor glæde og tilfredshed med årets indsats, hvilket i høj grad er de lokale beredskabers fortjeneste.

”Vi arbejder for, at færre skal dø eller komme alvorligt til skade ved brand. Derfor er vi utroligt glade for det store engagement, vi møder hos både beredskaber og spejdere. Med deres deltagelse i RøgalarmPatruljen er de med til at gøre en vigtig forskel og potentielt redde liv. At de samtidig selv har en god oplevelse undervejs, bidrager blot yderligere til successen. Vi håber, at vi kan fortsætte samarbejdet om RøgalarmPatruljen fremover – det vil uden tvivl styrke brandsikkerheden i danske hjem og forhåbentligt kunne mindske antallet af alvorlige brande”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden.

Sjuksköterskebrist och överbeläggningar ligger bakom att fyra spädbarn smittades med multiresistenta bakterier på en barnkirurgiavdelning i Lund. Det skriver Skånes universitetssjukhus i en lex Maria-anmälan.

Läkare utan gränser stoppar nu sina hjälpinsatser med fartyget Aquarius på Medelhavet. Detta efter att ha motarbetats och förtalats av bland andra Italien en längre tid, meddelar organisationen. "Det är en mörk dag och fler människor kommer att dö till havs", säger fatygets ansvarige.

Landstingens pensionsskulder uppgår till 244 miljarder kronor, motsvarande lönekostnaden för 50 000 sjuksköterskor under tio års tid. De flesta landsting hade ansetts konkursmässiga om de var företag.

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet fire mænd i alderen 19-28 år for i august at have hældt benzin ind gennem hegnet til Haderslev politistation og antændt væsken, hvorved der skete skader på to parkerede biler i gården samt en tom container. Motivet til brandstiftelsen var angiveligt, at gerningsmændene havde set sig sure på politiet efter en anholdelse.

Den 19-årige erkender forholdet, der fandt sted den 3. august 2018, mens de tre øvrige nægter sig skyldige.

De samme personer er også sigtet for at have begået groft hærværk mod en autoforhandler på Gl. Christiansfeldvej i Haderslev kort før brandstiftelsen. Her blev i alt fem butiksruder knust med stenkast, ligesom en personbil fik knust bagruden. Dette hærværk menes at have været en afledningsmanøvre forud for brandstiftelsen for at lokke politiet væk fra politistationen.

Den 28-årige erkender hærværket, mens de tre øvrige nægter sig skyldige.

To af mændene på henholdsvis 19 og 27 år er desuden sigtet for hærværk mod politistationen den 2. august 2018, hvor der blev kastet sten mod en rude på stationen. Begge erkender dette forhold.

Endelig er de alle fire sigtet for i forening at have antændt en plasticdunk med benzin på Kestrupvej den 3. august 2018. Den 19-årige og den 25-årige erkender dette forhold, mens de øvrige nægter sig skyldige.

Motivet til brandstiftelsen og hærværket mod politistationen var angiveligt, at gerningsmændene havde set sig sure på politiet. Den 27-årige og den 19-årige blev således den 2. august 2018 standset i en bil, hvor den 27-årige, som var fører af bilen, efterfølgende blev anholdt for flere lovovertrædelser. Det var tilsyneladende denne hændelse, som gerningsmændene ville hævne.

Skånes universitetssjukhus har på kort tid lex Maria-anmält flera fall av överfylld urinblåsa. Orsaken anges vara brister i rutiner, personalens stress och lång väntetid på akuten. För att öka kunskapen och medvetenheten om risken har sjukhuset gjort en kortfilm med patientfall.

Sjuksköterskan Marie Chenik har tilldelats Smers etikpris 2018. Statens medicinsk-etiska råd ger henne priset för betydande insatser och stort engagemang under många år.

Akkrediteringsnævnet har godkendt en fuld akkreditering af akutberedskabet i Region Sjælland. Akutberedskabets organisationer – Falck og Præhospitalt Center – blev undersøgt i uge 46 af et surveyteam fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Der blev i alt kontrolleret 40 standarder og 150 indikatorer, som alle var opfyldt.

Akkrediteringen tager afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel for det præhospitale område. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et kvalitetsudviklingssystem, som skal fremme patientforløb på tværs af sektorer, øge den patientoplevede kvalitet og synliggøre kvalitetsarbejdet i organisationen.

Surveyteamet vurderer blandt andet, at akutberedskabet er en professionelt ledet organisation med høj faglig standard, som arbejder systematisk med kvalitet, risikostyring og patientsikkerhed. Der er klare fokuserede mål og strategier.

Også medarbejderne får flotte ord med på vejen: De er fagligt kompetente, engagerede og udviser ro, omsorg og professionalisme i mødet med patienten, lyder det fra surveyteamet, som også noterer sig, at der er et godt samarbejde mellem Præhospitalt Center og Falck.

”Det er dejligt at få sådan et kvalitetsstempel. Vores medarbejdere er tit de allerførste, borgerne møder, når de er kommet til skade eller er blevet ramt af pludselig sygdom. Derfor er det helt afgørende, at vi er på pletten med en hurtig indsats, som borgerne er trygge ved, og vi gør vores bedste hver eneste dag”, siger præhospital direktør Benny Jørgensen, Region Sjælland.

Godkendelsen gælder for en tre-årig periode, og det er anden gang i træk, at akutberedskabet får topkarakter af Akkrediteringsnævnet. Forklaringen er god holdånd og målrettet arbejde med kvaliteten i Præhospitalt Center, vurderer Benny Jørgensen:

”For os er det kvalitet, når borgerne føler sig trygge og godt behandlet. Derfor gør vi også meget ud af at få tilbagemeldinger fra borgerne, for vi kan jo altid gøre det lidt bedre”, siger han.

Tirsdag modtog 11 af hverdagens helte i Østjylland en stor tak for deres heltemodige gerninger. De har alle hjulpet borgere i nød og modtog derfor takkebreve og dusører på hovedpolitistationen i Aarhus. Dusørerne på et mindre kontantbeløb blev overrakt af chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen og stabschef Frits Kjeldsen.

”Vi vil gerne anerkende borgernes ekstraordinære indsats, og det mod de udviste i nogle meget svære situationer. Derfor håber jeg, at dusørerne kan være et ekstra klap på deres skuldre og en inspiration til andre, der pludseligt står i lignende situationer”, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

Der blev givet dusør til:

Benny Ditlev Weibel, Michael Rothe Ravnsø Lind og Birgitte Kongskov reddede en kvinde fra at drukne på en rotur den 23. april i år. De tre er i den samme roklub og var på rotur på havet ud for Risskov Roklub. Her opdagede de noget i vandet, der lignede en sæl. De undrede sig over, hvad det var og besluttede sig for at vende om og ro derhen. Da de kom tættere på, så de, at det ikke var en sæl, men derimod en kvinde, der var ved at drukne. De forsøgte at bjerge hende i sikkerhed i den smalle robåd, og efter 20 minutters anstrengelser lykkedes det. Herefter roede de kvinden i land, hvor politi og ambulance stod klar til at tage over, og køre kvinden på skadestuen.

Mads Lindberg Ladekarl, Peter Vallentin, Aske Bjerkø , John Hansen Bæk og Martin Møller Elleby reddede en mand fra at drukne på en sommerdag den 14. juni i år. De fem var på stranden ved Den Permanente i Aarhus og opdagede en druknet mand i vandet. De fik ham hevet op ad vandet og ind på stranden. Her gav de manden førstehjælp, indtil ambulancen ankom. Herfra udførte ambulanceredderne den hjertelungeredning, som de fire mænd havde påbegyndt på stranden. Ambulanceredderne fik igen gang i mandens hjerte, og manden blev lagt i koma. Han døde desværre efterfølgende, men de fem ydede en beundringsværdig indsats.

Line Løkkegaard Rahmeier og Isabella Werner forhindrede en mand i at begå røveri i Lokal Brugsen i Aarhus N den 21. maj i år. Line Løkkegaard Rahmeier var på arbejde som kasseekspedient i Lokal Brugsen, da en mand forsøgte at købe cigaretter. Mandens Dankort blev afvist to gange, og derfor trak manden en genstand gemt i avispapir op ad lommen. Manden råbte, at det var en pistol og forlangte, at Line Løkkegaard Rahmeier åbnede kassen. Det nægtede hun, og det fik manden til at kravle over kassen, for selv at forsøge at åbne kassen. Her kom Isabella Werner sin kollega til undsætning, og fjernede mandens hænder fra kassen. Herefter smed to mandlige kunder manden ud af butikken, hvor politiet kort efter fangede ham. Manden er tiltalt for forsøg på røveri.

Line Frederikke Sørensen ydede førstehjælp til en 10-årig påkørt dreng. Drengen løb ud foran en bil og blev påkørt. Line Frederikke Sørensen, der er sygeplejerske, så ulykken og ydede førstehjælp, indtil ambulancen kom til stedet og overtog redningsarbejdet. Drengen afgik ved døden samme dag, men Line Frederikke Sørensen ydede en heltemodig indsats.

Derudover fik tre mænd fra Aarhus tilsendt et takkebrev og en dusør for den 6. marts at have reddet en pige op af åen i Aarhus C. De havde desværre ikke mulighed for at deltage ved overrækkelsen.

Omkring tio procent av alla akuta inläggningar av äldre på sjukhus orsakas av läkemedelsbiverkningar. Nu har Socialstyrelsen tagit fram en checklista som ska göra det lättare att identifiera symtom och tillstånd hos äldre.

Jämfört med tidigare somrar var överdödligheten i år cirka 700 dödsfall. Dödligheten var högst under de varmaste veckorna, visar Folkhälsomyndighetens data.