Ved en terrorhændelse med mange tilskadekomne vil beredskabets fokus være på at redde flest mulige ved hjælp af nødbehandling af livstruende skader. Det er baggrunden for, at Hovedstadens Beredskab har investeret i nyt udstyr og uddannelse af mandskab. Af hensyn til mandskabets sikkerhed er brandvæsenets specialtjeneste endvidere blevet udrustet med særligt udstyr, herunder skudsikre veste og hjelme.
Specialtjenesten har desuden fået specialudstyr til både behandling og transport af patienter samt særlig taktisk træning, blandt andet sammen med politiet. Træningen sikrer, at brandfolkene kan arbejde på skadesteder, som endnu ikke er blevet helt sikret af politiet.
Det er dog ikke kun specialtjenesten, der er blevet bedre rustet til at kunne håndtere denne slags hændelser. Alle brandkøretøjer i Hovedstadens Beredskab er blevet udstyret med ekstra nødbehandlingsudstyr, der indeholder hjælpemidler og udstyr til blandt andet at stoppe større blødninger og sikre frie luftveje samt mobilt udstyr til at kunne transportere sårede. Alle brandfolk har derfor fået en særlig uddannelse i nødbehandling.
Samarbejder med politi og region Foto: Hovedstadens Beredskab”Vi har udarbejdet en særlig arbejdsmetode, SIKS (Særlig Indsats i Kritiske Situationer), i fællesskab med Københavns Politi og Region Hovedstaden for at sikre, at vi hurtigst muligt kan iværksætte en indsats, som redder flest mulige menneskeliv. Metoden er den første af sin slags herhjemme”, forklarer Magnus Mattsson, der er brandinspektør og SIKS-ansvarlig i Hovedstadens Beredskab.
Under et terrorangreb vil den vigtigste opgave for brandmandskabet ofte være at komme frem og gå i gang med nødbehandling af de sårede hurtigst muligt.
”Det er afgørende, at vi ikke ender i en situation, som man har set ved terrorhændelser i udlandet. Her er det sket, at redningsmandskabet blev holdt tilbage, da skadestedet ikke var sikret, mens civile stod alene med at hjælpe de sårede. Det sigter vores træning mod, at vi undgår”, siger Magnus Mattsson.
Især specialtjeneste er derfor i et tæt samarbejde med politiet blevet trænet i at kunne arbejde med en offensiv tilgang, nogle gange under sikring af politiet. Dette understreger vigtigheden af et tæt samarbejde og træning sammen med politiet. Men også de almindelig brandfolk har fået særlige procedurer, herunder nødprocedurer, som på den ene side tager højde for sikkerheden for mandskabet, og på den anden side stadig gør det muligt at iværksætte en hurtig indsats.
Erfaringer fra udlandet Foto: Hovedstadens BeredskabHovedstadens Beredskab har været i udlandet for at indhente erfaringer fra blandt andet Paris, London, Bruxelles og de nordiske hovedstæder, som har oplevet at blive ramt af terror.
Erfaringerne fra udlandet viser, at den mentale forberedelse er noget af det vigtigste for at have et robust beredskab ved terrorhændelser. Under et terrorangreb arbejder mandskabet under særligt vanskelige forhold og psykologisk pres med mange sårede og døde, ofte under stort tidspres, og måske med fare for eget liv. Derfor gør Hovedstandes Beredskab meget ud af at træne så tæt som muligt på virkeligheden i scenarier, der er inspireret fra virkelige hændelser og realistiske træningsmiljøer med blandt andet figuranter, der agerer som voldsmænd og sårede med voldsomme skader osv.
Øvelserne udfordrer mandskabets mentale parathed og evne til pludselig at stå over for en terrorhændelse, mens de samtidig træner de særlige procedurer, nødbehandling af mange tilskadekomne og ikke mindst samarbejdet med politiet.
Ett 20-tal specialistsjuksköterskor hotar säga upp sig om de inte ersätts ekonomisk när det nya avtalet mellan Region Stockholm och Vårdförbundet införs på neonatalavdelningarna på Danderyds sjukhus och Karolinska universitetssjukhuset.
Två barnmorskor på Centrallasarettet i Växjö får kritik från Ivo för att ha feltolkat en fosterljudsövervakning och avstått från att tillkalla läkare. Barnet dog i livmodern.
Chansen att överleva ett hjärtstopp i dag är betydligt högre än för tio år sedan. Samtidigt släpar kunskapen efter om hur överlevarna mår och vilket stöd de behöver. Det hoppas sjuksköterskan Johan Israelsson kunna ändra på.
Tre frågor till Lotta Dickman, sjuksköterska och fackligt förtroendevald på intensivvårdsavdelningen på Södersjukhuset i Stockholm, som dragit igång en namninsamling för "rättvisa löner och hälsosamma villkor".
Att särskilt yrkesskickliga ska ha 10 000 kronor mer i månaden är ett fullt rimligt yrkande tycker Malin Tillgren i Vårdförbundet Skåne. Går det inte igenom befarar hon att många av medlemmarna lämnar yrket för gott.
En fjerde af Redning Danmarks stationer er gået konkurs. Denne gang er det stationen i Horsens, som har kastet håndklædet i ringen. Selskabet bag stationen fik sidste år et underskud på over 2 mio. kr., og nu er stationen taget under konkursbehandling af Skifteretten i Horsens. En af Redning Danmarks største stationer vil dog oprette en ny afdeling i Horsens.
Redning Danmarks station i Horsens var tidligere en del af SOS Dansk Autohjælp, men den var en af de 18 stationer, som i 2017 forlod Dansk Autohjælp for at danne Redning Danmark.
Selskabet bag Horsens-stationen hedder Redning Danmark Horsens A/S, og i 2018 havde selskabet i gennemsnit 8 medarbejdere. Men økonomien udviklede sig negativt, således at et overskud på 0,7 mio. kr. før skat i 2016/2017 blev til et underskud på 2,7 mio. kr. i 2017/2018. I sidste uge tog Skifteretten i Horsens så selskabet under konkursbehandling.
Redning Danmark Horsens A/S er ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen. På Redning Danmarks hjemmeside kan man læse følgende om stationsejerne: ”I 2004 købte Lasse og Niels Erik Christensen stationen i Horsens. Dengang var der fem køretøjer. I dag er der 13 køretøjer samt 15 ansatte til at hjælpe dem med opgaverne”.
Vil etablere ny station i HorsensHos Redning Danmark fortæller adm. direktør Uffe Dalsgaard, at det er lokale forhold på nogle af stationerne, der har udfordret deres evne til at overleve den omkostningstunge og forsinkede proces og dermed tab af omsætning, som en retssag anlagt af SOS Dansk Autohjælp medførte.
”Vi trimmer til stadighed netværket, og er samtidig i konstant proces i forhold til at afkode samtlige de synergier, der kan optimere driften i hele værdikæden. Jeg fastholder samtidig vores forventninger til 2018 i Redning Danmark A/S. Selskabet lever således op til de lagte budgetter, og ejerkredsen (stationerne) kan se frem til et tilfredsstillende resultat, der understøtter deres samlede investeringer”, siger Uffe Dalsgaard.
Uffe Dalsgaard oplyser, at Redning Danmarks station i Fredericia – som i mere end 40 år har været ejet af familien Frank – fremover vil drive en Redning Danmark-station i Horsens.
Stationen i Ringsted er også ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen, men ifølge Uffe Dalsgaard påvirkes denne station ikke af konkursen i Horsens.
Tidligere er Redning Danmarks stationer i Herning, Ringkøbing, Fredensborg og København gået konkurs.
Brandsikkerheden i flere plejeinstitutioner lever ikke op til bygningsreglementets krav og beredskabslovgivningens driftsmæssige brandsikkerhedskrav. Det viser en ny undersøgelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen viser, at der især er problemer med overholdelse af kravet om sprinkling i plejeinstitutioner i fleretages bygninger.
Som opfølgning på branden på Farsøhthus Plejecenter har transport-, bygnings- og boligministeren bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at foretage en undersøgelse af brandsikkerheden i plejeboliger m.v.
Niras igangsatte på vegne af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen denne undersøgelse den 9. oktober 2018. Undersøgelsen er nu afsluttet, og Niras har udarbejdet en rapport, hvori undersøgelsens resultater er sammenfattet. Læs rapporten her.
Kollegerna beskriver Marie Lindström som en popcorn-maskin av idéer. Mest handlar de om hur patienterna ska få den vård som passar dem. Hon tycker många gånger att vården är gammaldags organiserad.
SOS Dansk Autohjælp har valgt at opsige samarbejdet med det selskab, som driver autohjælpsstationen i Vojens. Ifølge SOS Dansk Autohjælp er årsagen, at ”vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere”. Stationen i Vojens har ifølge de nyeste tal i intervallet 20-49 medarbejdere.
Efter en omlægning af stationsstrukturen for lidt over et år siden har SOS Dansk Autohjælp nu seks såkaldte distriktsstationer, der fungerer som hovedstationer for et antal lokale stationer. Alle stationer drives af selvstændige stationsejere.
Det er distriktsstationen i Kolding, som nu har valgt at opsige samarbejdet med SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS, der driver autohjælpsstationen i Vojens. Vojens-stationen er ejet af Ellen Margrethe Mathiesen og Kaj Orla Bendtsen, og den havde ifølge data fra SKAT i 2018 i intervallet 20-49 medarbejdere, svarende til 10-19 årsværk.
Et enkeltstående tilfælde”Vi er enige om, at vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere, og vi ønsker stationen held og lykke fremover”, siger Jan Bøjstrup Christensen, der er adm. direktør for SOS Dansk Autohjælp. Han tilføjer, at ophøret af samarbejdet med stationen i Vojens er et enkeltstående tilfælde og ikke en del af et større initiativ.
SOS Dansk Autohjælp er ejet SOS International, som også udbyder autohjælp i Norge, Finland og Sverige.
I dag väljer Sveriges kommuner och landsting, SKL, en ny ledning. Vårdförbundet tog tillfället i akt att försöka påverka arbetsgivarna med en facklig uppmaning: "Var med och rädda vården".
Löneutveckling är nödvändigt för att rädda kompetensförsörjningen. Det vill Vårdförbundets avdelning i Västerbotten få regionens politiker att inse. Men SKL har uppmanat lokala politiker att inte träffa Vårdförbundet.
I många år har sjuksköterskan Kristina Gellingskog i Göteborg kämpat för bättre nattarbetstider i landets kommuner. Nu är hon och hennes kolleger beredda på att ta till strid för att få igenom sina krav.
När Maria Wigbrandt fött sitt tredje barn började hon oroa sig för plötslig spädbarnsdöd. Oron tog överhand och hon utvecklade en förlossningspsykos. I dag använder hon sina erfarenheter i arbetet som barnmorska i mödravården.
Det samlede beredskab ydede en særdeles tilfredsstillende indsats under den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Det konkluderer beredskabet på baggrund af en intern evaluering. Der var dog en del læringspunkter, men ifølge evalueringen havde de ikke betydning for opgaveløsning – og de skal mere ses som justeringer og tilretninger.
Den interne evaluering konkluderer, at ”det samlede indtryk er en velfungerende indsats, hvor alle involverede var bekendt med deres opgaver og hvor opgaverne blev løst fuldt ud tilfredsstillende”.
Herunder gengives hovedpunkterne, således som de er anført i referatet fra den mundtlige evaluering.
AMK-vagtcentralen:Om två veckor ska Vårdförbundet och Sveriges kommuner och landsting vara överens om ett nytt avtal. Parterna står långt ifrån varandra, enligt deras egna bloggar.
Varken paracetamol eller andra smärtstillande medel som tas under graviditeten verkar orsaka astma hos barnet, enligt en stor studie av svenska mammor och barn.
Vårdförbundets förbundsvalberedning har inlett arbetet med att hitta dem som kan driva organisationens frågor i framtiden. 2022 är det kongress igen. Då ska valberedningen presentera sitt förslag till ny ledning.
En evalueringsrapport retter en hård kritik mod ledelsen i Midtjysk Brand & Redning, der er det fælles beredskab for Silkeborg og Viborg kommuner. Ifølge rapporten er relationerne mellem mandskabet i Viborg og Silkeborg anspændte, og samtidig opleves ledelsen som usynlig – og beredskabsdirektøren beskyldes for at være truende.
Det er Midtyllands Avis, som beskriver evalueringsrapporten, der sidste år blev bestilt af beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard. Rapporten blev modtaget i efteråret, og siden da har Midtjysk Brand & Redning iværksat en ti-punktsplan, som tager udgangspunkt i rapporten.
Ifølge evalueringsrapporten er der fortsat høj arbejdsglæde og motivation hos medarbejderne i Midtjysk Brand & Redning, men den er dalende. Der er samtidig hård kritik af ledelsen, hvor beredskabsdirektøren i flere medarbejderudsagn beskrives som topstyrende, nedgørende, arrogant og med mere fokus på økonomien end kerneopgaven. Samtidig beskriver rapporten, at beredskabsdirektøren har taget medarbejdere med ud i skoven til en snak, hvilket beskrives som ubehageligt. Medarbejderne beskriver desuden, at de ikke bliver hørt, ikke bliver anerkendt og ikke bliver medinddraget.
Højt på konflikttrappenKonsulenten bag rapporten vurderer, at en stor del af medarbejderne er så højt på konflikttrappen, at medarbejderne og beredskabsdirektøren ikke længere selv kan håndtere at løse konflikten.
Desuden beskrives forholdet mellem de to gamle beredskaber i Silkeborg og Viborg som meget problematisk. Ifølge rapportens medarbejderudsagn er relationen anspændt og ikke god, Silkeborg ses som ”en gyde af konflikter”, mens andre bemærker, at Viborg altid bliver fremhævet som noget særligt. Omvendt er oplevelsen i Viborg, at Silkeborg har ”fået det hele” i form af beredskabets ledelse, administration og vagtcentral, ligesom man i Viborg oplever, at Silkeborg modarbejder samarbejdet i beredskabet.
Tillidsmanden for de ansatte i Silkeborg, Niels-Jørn Kristensen, fortæller til Midtyllands Avis, at der er et godt kollegialt sammenhold, men at der er udfordringer i samarbejdet mellem Silkeborg og Viborg:
”Det er forskellige kulturer. Vi har én måde at gøre tingene på, Viborg har en anden tilgang”, siger tillidsmanden, der tilføjer, at medarbejderne i Silkeborg føler, at de skal rette for meget ind efter Viborg: ”Blandt andet med hensyn til indretning af køretøjer, udrustning og materiel. Det har givet nogle diskussioner. Det er blandt andet i sådanne situationer, vi har følt, at tingene var bestemt på forhånd, og vi har følt, at vi ikke er blevet taget med på råd”.
Har givet den for meget gasBeredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard erkender, at sammenlægningen ikke har været let, fordi to kulturer skulle mødes, samtidig med, at der skulle findes millionbesparelser.
”Det er en stor virksomhed, og jeg må erkende, at vi måske har givet den for meget gas i denne omstillingsproces uden at se os tilbage. Se, om alle var med på vognen. Og det må vi konstatere, at alle ikke har været”, siger han til Midtyllands Avis.
Klaus Vibe Hebsgaard oplyser, at der er taget nogle konkrete initiativer til at forbedre medarbejdernes tillid til ledelsen, herunder at ledelsen skal være mere synlig på de lokale brandstationer. Samtidig har direktøren selv bedt om at få en mentor fra DJØF.
Formanden for beredskabskommissionen, Silkeborg-borgmester Steen Vindum, oplyser, at han har tillid til, at beredskabsdirektøren kan håndtere de kritikpunkter, som fremgår af evalueringsrapporten.
Fredag aften medførte en brand på Ølandsvej i Viborg, at politiet aktiverede varslingssirenerne. Men ved en fejl har politiet tilsyneladende aktiveret sirenerne i en række jyske byer. Politiet understreger imidlertid, at varslingen kun gælder Viborg – alle andre steder kan man således se bort fra sirenerne.
Alarmen vedrører kun borgere i området med afgrænsning i vest Ølandsvej, mod øst indre Ring, mod nord Jegstrupvej og mod syd Holstebrovej i Viborg. Personer i det berørte område skal gå inden døre og søge information hos DR og TV2. Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.
På BeredskabsInfo medførte sirenevarslingen, at omkring 75.000 personer på samme tid søgte at tilgå vores server, hvilket fik den til at gå ned med et brag… Efter en genstart var serveren dog tilgængelig efter ca. 10 minutters nedetid.