Innehållssamlare

Efter en revideret tidsplan bliver beredskabets radionetværk, SINE, sendt i udbud ultimo 2019, og udbudsprocessen forventes først afsluttet medio 2021. Selve udbuddet kommer til at koste 36 mio. kr., hvoraf omkring 20 mio. kr. skal bruges på ekspert- og konsulentbistand, mens 6 mio. kr. går til analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation.

SINE er et sikret og dedikeret radionet, der anvendes til al radiokommunikation internt i og imellem beredskaberne. SINE anvendes aktuelt af samtlige danske beredskaber, herunder politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten, i samtlige politikredse, regioner og kommuner og har ca. 45.000 brugere.

Baggrunden for beslutningen om at tilvejebringe et fælles kommunikationsnetværk til samtlige beredskaber var en anbefaling fra et tværministerielt radioudvalg, der blev nedsat blandt andet som reaktion på terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og fyrværkeriulykken i Seest i november 2004. Indtil da havde de danske beredskaber over 100 forskellige kommunikationssystemer, der overordnet ikke muliggjorde tværgående kommunikation.

SINE-nettet blev etableret efter et udbud gennemført i regi af den daværende Økonomistyrelse. Der blev ultimo juni 2007 efter dette udbud indgået kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation A/S. Ansvaret for statens kontrakt med leverandøren blev samtidig overdraget til Rigspolitiet, der i dag varetager arbejdet med SINE på vegne af det samlede danske beredskab. Den nuværende kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation, der

ejer og driver SINE, udløber i maj 2020 med mulighed for forlængelse af kontrakten med ét år til maj 2021.

Det er Kammeradvokatens vurdering, at opgaven med at tilvejebringe og stå for driften af SINE skal genudbydes ved kontraktens udløb med henblik på at sikre beredskaberne fortsat adgang til et landsdækkende radiokommunikationsnet.

Genudbuddet af SINE omfatter, at staten udbyder én samlet ydelse, som indeholder både adgang til net, drift og vedligehold i en given periode, til en privat leverandør, som det også  er tilfældet i den nuværende kontakt. Det vil således fortsat være en privat leverandør, der ejer og driver netværket. Det kommende udbud vil tage udgangspunkt i de standardfunktionaliteter, der stilles som væsentlige krav til understøttelse af den kritiske talekommunikation i det nuværende beredskabsnet. Der vil i den forbindelse ikke blive stillet krav til teknologivalget. Dertil vil udbuddet blive udformet på en måde, der giver staten en mulighed for, men ikke en pligt til, køb af nettet ved udløbet af den kommende kontraktperiode.

Udbudsprocessen varetages af Rigspolitiet, der løbende og systematisk vil inddrag de relevante ministerier, sikkerhedsmyndigheder, beredskabsmyndigheder og eksterne konsulenter og rådgivere i udbuds- og indkøbsprocessen. Indgåelsen af en ny aftale vil ske med forbehold for de bevilgende myndigheders endelige godkendelse.

SINE anvendes i dag primært til beredskabernes talekommunikation, men beredskaberne oplever i stigende grad behov for at kommunikere med data, herunder deling af billeder og videoer fra hændelser.

Rigspolitiet forventer derfor parallelt med genudbuddet at igangsætte en analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation mellem beredskaberne for at understøtte beredskabernes behov bedst muligt.

Udgifterne til det kommende radiokommunikationsnet vil afhænge af resultatet af det kommende udbud. De samlede udgifter til etablering og drift af det nuværende SINE – inden for rammerne af den nuværende kontrakt – forventes at udgøre knap 2,0 mia. kr. i alt i perioden 2008-2021.

Udgifterne til at forberede og gennemføre udbuddet af SINE og datakommunikationsanalysen skønnes at blive på 36,0 mio. kr. i perioden 2019-2021, heraf 13,3 mio. i 2019. De eksterne udgifter omfatter bistand fra eksperter og specialister til udarbejdelsen af udbudsmaterialet, idet der er tale om et stort og komplekst udbudsprojekt. Heri indgår blandt andet udgifter til projekt- og udbudsledelse, kvalitetssikring og rådgivning fra bl.a. Kammeradvokaten. De interne udgifter vedrører ansættelsen af medarbejdere i forbindelse med projektet, herunder i forhold til sikkerhed, teknisk bistand og indkøb, hvilket reducerer behovet for ekstern bistand tilsvarende.

Udgifterne til udbuddet finansieres ved yderligere opkrævning hos de statslige brugere ved træk på politiets og Forsvarets eksisterende ramme, overskydende midler på reserven til politiskolen i det vestlige Danmark og uforbrugte midler på radioreserven.

Udbuddet forventes i henhold til den nuværende tidsplan annonceret ultimo 2019. Når udbudsprocessen er afsluttet, forventeligt medio 2021.

En politibetjent er i Østre Landsret blevet idømt fængsel i seks måneder for i tre tilfælde at have afgivet urigtige oplysninger i politirapporter samt for i tre tilfælde som vidne i retten at have forklaret i strid med sandheden for at få uskyldige dømt for strafbare forhold. Politibetjenten blev endvidere dømt for misbrug af sin stilling.

Politibetjenten var tiltalt for, at han i strid med sandheden i politiets rapportmateriale havde anført, at han havde set en person, der var spirituspåvirket, føre bil i Væggerløse samt for at have givet de urigtige oplysninger i retten. Endvidere havde han hævdet, at han havde set en person, der havde røget hash og ikke havde kørekort, føre bil i Sakskøbing samt at han ved visitation var i besiddelse af en tændingsnøgle til bilen. Også her gav han samme forklaring i retten.

Endelig var han tiltalt for, at han i en straffesag afgav urigtige oplysninger i en politirapport om at han havde set en person, der havde indtaget hash, føre bil i Sakskøbing. Ligeledes her gentog han de urigtige oplysninger i retten.

Det var en politianklager, som fik mistanke om, at der var noget galt med politimandens forklaringer i de tre sager, fordi de øvrige vidners forklaringer – der var i modstrid med politibetjentens – virkede meget troværdige.

Betjenten blev sidste år idømt fire måneders fængsel ved retten i Nykøbing Falster, men Østre Landsret skærpede straffen til seks måneder. Ved strafudmålingen lagde landsretten i skærpende retning vægt på, at politibetjenten ved de begåede strafbare forhold fundamentalt havde krænket den tillid og troværdighed, der må gælde i forhold til politiet, og at det er af væsentlig betydning for retssystemet, at der hersker tillid til rigtigheden af de oplysninger, der fremgår af politirapporter, og som fremkommer, når polititjenestemænd afhøres som vidner i retten.

Antalet rapporterade fall av tuberkulos i Sverige minskade under 2018 med fem procent jämfört med 2017, visar statistik som Folkhälsomyndigheten tagit fram inför Världstuberkulosdagen på söndag.

De specialistsjuksköterskor vid ambulansen i Jokkmokk som för en tid sedan sade upp sig på grund av missnöje med arbetstiderna har tagit tillbaka sina uppsägningar. Men än är tvisten inte löst.

Efter stora problem med att studenter inte klarar tentor har Linköpings universitet beslutat att dra ner på antalet platser på sjuksköterskeutbildningen till hösten.

För att minska antalet kvarliggande patienter på Akademiska sjukhusets akutmottagning öppnas en ny avdelning med 21 platser på sjukhuset. Men det hjälper inte personalen i nuläget, anser Vårdförbundet. Nu anmäls akuten till Arbetsmiljöverket.

Svängande blodsocker och dålig effekt efter höjd insulindos kan bero på fettkuddar. De bildas under huden om insulin sprutas in för många gånger på samma ställe. Nu finns de första nationella riktlinjerna för injektioner av insulin.

Regeringen har nu beslutat att rotavirus ska ingå i det allmänna nationella vaccinationsprogrammet för barn från den 1 september.

Förhandlingarna med Vårdförbundet blir den närmaste tidens största utmaning. Det säger Anders Knape (M) som är ny ordförande för arbetsgivarorganisationen SKL, Sveriges kommuner och landsting.

Ved en terrorhændelse med mange tilskadekomne vil beredskabets fokus være på at redde flest mulige ved hjælp af nødbehandling af livstruende skader. Det er baggrunden for, at Hovedstadens Beredskab har investeret i nyt udstyr og uddannelse af mandskab. Af hensyn til mandskabets sikkerhed er brandvæsenets specialtjeneste endvidere blevet udrustet med særligt udstyr, herunder skudsikre veste og hjelme.

Specialtjenesten har desuden fået specialudstyr til både behandling og transport af patienter samt særlig taktisk træning, blandt andet sammen med politiet. Træningen sikrer, at brandfolkene kan arbejde på skadesteder, som endnu ikke er blevet helt sikret af politiet.

Det er dog ikke kun specialtjenesten, der er blevet bedre rustet til at kunne håndtere denne slags hændelser. Alle brandkøretøjer i Hovedstadens Beredskab er blevet udstyret med ekstra nødbehandlingsudstyr, der indeholder hjælpemidler og udstyr til blandt andet at stoppe større blødninger og sikre frie luftveje samt mobilt udstyr til at kunne transportere sårede. Alle brandfolk har derfor fået en særlig uddannelse i nødbehandling.

”Vi har udarbejdet en særlig arbejdsmetode, SIKS (Særlig Indsats i Kritiske Situationer), i fællesskab med Københavns Politi og Region Hovedstaden for at sikre, at vi hurtigst muligt kan iværksætte en indsats, som redder flest mulige menneskeliv. Metoden er den første af sin slags herhjemme”, forklarer Magnus Mattsson, der er brandinspektør og SIKS-ansvarlig i Hovedstadens Beredskab.

Under et terrorangreb vil den vigtigste opgave for brandmandskabet ofte være at komme frem og gå i gang med nødbehandling af de sårede hurtigst muligt.

”Det er afgørende, at vi ikke ender i en situation, som man har set ved terrorhændelser i udlandet. Her er det sket, at redningsmandskabet blev holdt tilbage, da skadestedet ikke var sikret, mens civile stod alene med at hjælpe de sårede. Det sigter vores træning mod, at vi undgår”, siger Magnus Mattsson.

Især specialtjeneste er derfor i et tæt samarbejde med politiet blevet trænet i at kunne arbejde med en offensiv tilgang, nogle gange under sikring af politiet. Dette understreger vigtigheden af et tæt samarbejde og træning sammen med politiet. Men også de almindelig brandfolk har fået særlige procedurer, herunder nødprocedurer, som på den ene side tager højde for sikkerheden for mandskabet, og på den anden side stadig gør det muligt at iværksætte en hurtig indsats.

Hovedstadens Beredskab har været i udlandet for at indhente erfaringer fra blandt andet Paris, London, Bruxelles og de nordiske hovedstæder, som har oplevet at blive ramt af terror.

Erfaringerne fra udlandet viser, at den mentale forberedelse er noget af det vigtigste for at have et robust beredskab ved terrorhændelser. Under et terrorangreb arbejder mandskabet under særligt vanskelige forhold og psykologisk pres med mange sårede og døde, ofte under stort tidspres, og måske med fare for eget liv. Derfor gør Hovedstandes Beredskab meget ud af at træne så tæt som muligt på virkeligheden i scenarier, der er inspireret fra virkelige hændelser og realistiske træningsmiljøer med blandt andet figuranter, der agerer som voldsmænd og sårede med voldsomme skader osv.

Øvelserne udfordrer mandskabets mentale parathed og evne til pludselig at stå over for en terrorhændelse, mens de samtidig træner de særlige procedurer, nødbehandling af mange tilskadekomne og ikke mindst samarbejdet med politiet.

Ett 20-tal specialistsjuksköterskor hotar säga upp sig om de inte ersätts ekonomisk när det nya avtalet mellan Region Stockholm  och Vårdförbundet införs på neonatalavdelningarna på Danderyds sjukhus och Karolinska universitetssjukhuset.

Två barnmorskor på Centrallasarettet i Växjö får kritik från Ivo för att ha feltolkat en fosterljudsövervakning och avstått från att tillkalla läkare. Barnet dog i livmodern.

Chansen att överleva ett hjärtstopp i dag är betydligt högre än för tio år sedan. Samtidigt släpar kunskapen efter om hur överlevarna mår och vilket stöd de behöver. Det hoppas sjuksköterskan Johan Israelsson kunna ändra på.

Tre frågor till Lotta Dickman, sjuksköterska och fackligt förtroendevald på intensivvårdsavdelningen på Södersjukhuset i Stockholm, som dragit igång en namninsamling för "rättvisa löner och hälsosamma villkor".

Att särskilt yrkesskickliga ska ha 10 000 kronor mer i månaden är ett fullt rimligt yrkande tycker Malin Tillgren i Vårdförbundet Skåne. Går det inte igenom befarar hon att många av medlemmarna lämnar yrket för gott.

En fjerde af Redning Danmarks stationer er gået konkurs. Denne gang er det stationen i Horsens, som har kastet håndklædet i ringen. Selskabet bag stationen fik sidste år et underskud på over 2 mio. kr., og nu er stationen taget under konkursbehandling af Skifteretten i Horsens. En af Redning Danmarks største stationer vil dog oprette en ny afdeling i Horsens.

Redning Danmarks station i Horsens var tidligere en del af SOS Dansk Autohjælp, men den var en af de 18 stationer, som i 2017 forlod Dansk Autohjælp for at danne Redning Danmark.

Selskabet bag Horsens-stationen hedder Redning Danmark Horsens A/S, og i 2018 havde selskabet i gennemsnit 8 medarbejdere. Men økonomien udviklede sig negativt, således at et overskud på 0,7 mio. kr. før skat i 2016/2017 blev til et underskud på 2,7 mio. kr. i 2017/2018. I sidste uge tog Skifteretten i Horsens så selskabet under konkursbehandling.

Redning Danmark Horsens A/S er ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen. På Redning Danmarks hjemmeside kan man læse følgende om stationsejerne: ”I 2004 købte Lasse og Niels Erik Christensen stationen i Horsens. Dengang var der fem køretøjer. I dag er der 13 køretøjer samt 15 ansatte til at hjælpe dem med opgaverne”.

Hos Redning Danmark fortæller adm. direktør Uffe Dalsgaard, at det er lokale forhold på nogle af stationerne, der har udfordret deres evne til at overleve den omkostningstunge og forsinkede proces og dermed tab af omsætning, som en retssag anlagt af SOS Dansk Autohjælp medførte.

”Vi trimmer til stadighed netværket, og er samtidig i konstant proces i forhold til at afkode samtlige de synergier, der kan optimere driften i hele værdikæden. Jeg fastholder samtidig vores forventninger til 2018 i Redning Danmark A/S. Selskabet lever således op til de lagte budgetter, og ejerkredsen (stationerne) kan se frem til et tilfredsstillende resultat, der understøtter deres samlede investeringer”, siger Uffe Dalsgaard.

Uffe Dalsgaard oplyser, at Redning Danmarks station i Fredericia – som i mere end 40 år har været ejet af familien Frank – fremover vil drive en Redning Danmark-station i Horsens.

Stationen i Ringsted er også ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen, men ifølge Uffe Dalsgaard påvirkes denne station ikke af konkursen i Horsens.

Tidligere er Redning Danmarks stationer i Herning, Ringkøbing, Fredensborg og København gået konkurs.

Brandsikkerheden i flere plejeinstitutioner lever ikke op til bygningsreglementets krav og beredskabslovgivningens driftsmæssige brandsikkerhedskrav. Det viser en ny undersøgelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen viser, at der især er problemer med overholdelse af kravet om sprinkling i plejeinstitutioner i fleretages bygninger.

Som opfølgning på branden på Farsøhthus Plejecenter har transport-, bygnings- og boligministeren bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at foretage en undersøgelse af brandsikkerheden i plejeboliger m.v.

Niras igangsatte på vegne af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen denne undersøgelse den 9. oktober 2018. Undersøgelsen er nu afsluttet, og Niras har udarbejdet en rapport, hvori undersøgelsens resultater er sammenfattet. Læs rapporten her.

Kollegerna beskriver Marie Lindström som en popcorn-maskin av idéer. Mest handlar de om hur patienterna ska få den vård som passar dem. Hon tycker många gånger att vården är gammaldags organiserad.

SOS Dansk Autohjælp har valgt at opsige samarbejdet med det selskab, som driver autohjælpsstationen i Vojens. Ifølge SOS Dansk Autohjælp er årsagen, at ”vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere”. Stationen i Vojens har ifølge de nyeste tal i intervallet 20-49 medarbejdere.

Efter en omlægning af stationsstrukturen for lidt over et år siden har SOS Dansk Autohjælp nu seks såkaldte distriktsstationer, der fungerer som hovedstationer for et antal lokale stationer. Alle stationer drives af selvstændige stationsejere.

Det er distriktsstationen i Kolding, som nu har valgt at opsige samarbejdet med SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS, der driver autohjælpsstationen i Vojens. Vojens-stationen er ejet af Ellen Margrethe Mathiesen og Kaj Orla Bendtsen, og den havde ifølge data fra SKAT i 2018 i intervallet 20-49 medarbejdere, svarende til 10-19 årsværk.

”Vi er enige om, at vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere, og vi ønsker stationen held og lykke fremover”, siger Jan Bøjstrup Christensen, der er adm. direktør for SOS Dansk Autohjælp. Han tilføjer, at ophøret af samarbejdet med stationen i Vojens er et enkeltstående tilfælde og ikke en del af et større initiativ.

SOS Dansk Autohjælp er ejet SOS International, som også udbyder autohjælp i Norge, Finland og Sverige.

I dag väljer Sveriges kommuner och landsting, SKL, en ny ledning. Vårdförbundet tog tillfället i akt att försöka påverka arbetsgivarna med en facklig uppmaning: "Var med och rädda vården".