Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 8 minuter 31 sekunder sedan

Tom pengekasse hos Redning Danmark-station

mån, 21/09/2020 - 18:00
En af de større virksomheder, der indgår i Redning Danmark, er på grund af COVID-19-krisen løbet tør for penge. Det er selskabet Redning Danmark Ringsted ApS, som nu oplyser, at selskabet har opbrugt de likvide reserver, idet kassekreditten er trukket op til den maksimale trækningsrettighed. Ledelsen forhandler med banken om nye lån.

Værnepligtige: Forholdene på corona-testcentre er uforsvarlige

lör, 19/09/2020 - 12:00
Når borgerne møder op på TestCenter Danmarks corona-testcentre, så risikerer de, at podningen foretages af en værnepligtig fra Beredskabsstyrelsen, som ikke har haft en fridag i fire uger – og som har haft en arbejdsuge på 80 timer. Det er uforsvarlige forhold, mener de værnepligtige ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland.

Opgiver at fortsætte samplacering mellem brandvæsen og Beredskabsstyrelsen

tors, 17/09/2020 - 20:00
Siden 2015 har Brand & Redning Sønderjyllands hovedkvarter været placeret i lejede pavilloner på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Men det er slut pr. 31. december 2020, hvor tilladelsen til brug af pavillonerne udløber. Beredskabsstyrelsen må ikke opføre permanente lokaler og leje dem ud til brandvæsenet, så nu forhandler brandvæsenet om en ny placering.

Politiet vil styrke beredskabet efter stigende smittetryk

tors, 17/09/2020 - 14:00
Som følge af den seneste tids smitteudvikling har politiet besluttet at forøge sit beredskabsniveau i indsatsen mod spredning af coronavirus nationalt og lokalt. Det forhøjede beredskabsniveau indebærer en generel forøgelse af politiets indsats over hele landet, herunder øget politimæssig tilstedeværelse i udsatte områder.

Brandvæsen vil holde risikobaseret dimensionering hemmelig for borgerne

ons, 16/09/2020 - 18:00
Som det eneste brandvæsen i landet vil Roskilde Brandvæsen fremover holde planen for risikobaseret dimensionering hemmelig for kommunens borgere. Brandvæsenet ønsker, at borgerne kun skal orienteres om, hvad brandvæsenets serviceniveau bliver. De analyser, der ligger bag, skal borgerne derimod ikke have adgang til. Det skyldes ifølge brandvæsenet ”det nuværende trusselsbillede”.

Skagen får nu en paramedicinerbil døgnet rundt

ons, 16/09/2020 - 12:00
Fra næste år bliver det præhospitale beredskab i Skagen styrket. Den nuværende akutbil, der kun bemandes i sommermånederne, bliver således opgraderet til en paramedicinerbil, som vil blive bemandet året rundt. Det er et af elementerne i en ny budgetaftale i Region Nordjylland, hvor der også sker en styrkelse af beredskabet i Thisted samt en bredere anvendelse af paramedicinerne.  

Vil styrke hjælpen til PTSD-ramte betjente

mån, 14/09/2020 - 21:00
En kortlægning og evaluering af PTSD blandt politi- og fængselsbetjente viser, at politi- og fængselsbetjentes arbejde er blevet mere krævende og psykisk belastende. Justitsministeriet igangsætter derfor en række initiativer i politiet og kriminalforsorgen for at styrke myndighedernes håndtering og forebyggelse af PTSD hos medarbejderne.

Årets Folkehjælper: Reddede baby på 2 måneder fra døden

mån, 14/09/2020 - 16:00
Organisationen Dansk Folkehjælp har uddelt prisen ”Årets Folkehjælper” for 13. gang. Hæderen gik i år til de frivillige førstehjælpere Mads Ravn, Jesper Runge Krone og Jens Callesen fra trekantsområdet, som reddede en kun to måneder gammel baby fra døden. De tre kæmpede for babyens liv og fik ham til at trække vejret igen, inden ambulancen efter 16 minutter ankom.

Brandvæsener er gået sammen om at købe op til syv drejestiger

sön, 13/09/2020 - 14:00
I et fælles udbud vil tre fælleskommunale brandvæsener indkøbe mindst tre drejestiger, men med option på yderligere fire drejestiger. Østjyllands Brandvæsen og Nordjyllands Beredskab er de faste deltagere, mens leverance til Beredskab og Sikkerhed i Randers, Favrskov og Djursland er en option. Desuden er der en fælles option på levering af yderligere tre drejestiger.

Hårdere straf skal stoppe fyrværkeri og stenkast mod brandfolk

fre, 11/09/2020 - 20:00
Justitsministeriet har lanceret tre nye initiativer, der skal sætte ind over for affyring af fyrværkeri mod personer og anden tilsvarende farlig og utryghedsskabende adfærd. Initiativerne præsenteres blandt andet på baggrund af flere episoder fra jul og nytår 2019, hvor der blev skudt med fyrværkeri mod politi, brandfolk og almindelige borgere.

Ville give plads til udrykningskøretøj – men endte i grøften

fre, 11/09/2020 - 15:00
En 42-årig mand slap onsdag uden skader fra en færdselsulykke ved Vig i Odsherred. Ulykken skete, da den 42-årige sagtnede hastigheden for at lade et udrykningskøretøj passere. En anden bilist, en 71-årig mand, tolkede imidlertid den 42-åriges manøvre som et påbegyndt højresving – og endte med at påkøre den 42-årige. Hans bil endte derefter i grøften.

Nye servicemål: Patienter kan komme til at vente lang tid på sygetransport

tis, 08/09/2020 - 08:00
Patienter i Region Syddanmark, som med et køretøj til liggende sygetransport skal transporteres hjem, skal fremover være forberedt på, at de kan komme til at sidde i lang tid på sygehuset og vente. I hvert fald lægger regionen op til, at servicemålet skal være, at 80 pct. af patienterne skal være hentet indenfor to timer.

Forening får kæmpe bøde for at snyde med tilbud på sygetransport

mån, 07/09/2020 - 08:00
En forening for 24 selvstændige vognmænd i Midtjylland har fået en bøde på 400.000 kr. for overtrædelse af konkurrenceloven. Vognmændenes forening bød – på medlemmernes vegne – på handicapkørsel, flexkørsel og patientbefordring, som kommuner, regioner eller trafikselskaber sendte i udbud. Men ved at koordinere tilbud og pris begrænsede foreningen konkurrencen.

Falck får stor ambulancekontrakt i Tyskland

sön, 06/09/2020 - 18:00
Fra 1. februar 2021 skal Falck stå for ambulancekørslen i Görlitz-distriktet i Sachsen. Dermed leverer Falck ambulancetjeneste i syv ud af delstatens 11 redningsdistrikter, der bl.a. inkluderer byerne Dresden og Leipzig. Med den nye kontrakt står Falck for driften af omkring hver femte ambulance i Sachsen.

Udsigt til 100 nye hjertestartere efter indsamling

sön, 06/09/2020 - 10:00
I sidste weekend gennemførte Hjerteforeningen sin årlige dør-til-dør-indsamling – også kaldet ”Landsuddelingen”, fordi de indsamlede midler går til at dele hjertestartere ud til grupper, der har gået i alt 15 indsamlingsruter. Det foreløbige resultat af Landsuddelingen er, at der i løbet af 2020 vil blive sat næsten 100 nye hjertestartere op i Danmark.

Fuglebjerg, Borup og Vig får nødbehandlerbiler

lör, 05/09/2020 - 21:00
Fra næste år får Region Sjællands tre nye nødbehandlerbiler, der placeres i Fuglebjerg, Borup og Vig. Desuden etableres der 112-akuthjælperordninger i Horslunde, Nysted, Nyord, Enø/Karrebæksminde, Faxe Ladeplads, Rødvig, Karise og Gedser. Styrkelsen af akutberedskabet sker som led i regionens budgetaftale for 2021.

Sigtet for grov vold efter overfald på transportbetjent

tors, 03/09/2020 - 10:00
En 28-årig mand fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, sigtet for vold mod en person i offentlig tjeneste og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.  Det sker efter at han ved et retsmøde tirsdag tog halsgreb på en transportbetjent fra Kriminalforsorgen, som kortvarigt mistede bevidstheden og kom i livsfare.

Ny brand- og ambulancestation på vej i Rønde

ons, 02/09/2020 - 10:00
Tirsdag blev der taget første spadestik til Røndes nye brand- og ambulancestation. Stationen opføres på adressen Bækkelundsvej 2, og den bliver på samlet 742 m2. Arealet fordeles på en garage på 317 m2 til slukningskøretøjer, et parterre-niveau på 187m2 til faciliter for brandberedskabet samt 238 m2 til faciliter for ambulancetjeneste og undervisningsfaciliter.

Region Sjælland hjemtager nødbehandlerbil

tis, 01/09/2020 - 16:00
Fra i dag står Region Sjælland selv for driften af nødbehandlerbilen i Rødby. Tidligere på året opsagde Lolland-Falsters Brandvæsen den hidtidige aftale om nødbehandlerbilen, og i den forbindelse har Region Sjælland besluttet at hjemtage opgaven. De øvrige fem nødbehandlerbiler i regionen skal fortsat drives af de lokale brandvæsener.

Lars Karlsen bliver ny beredskabsdirektør for Vestsjællands Brandvæsen

mån, 31/08/2020 - 18:00
Vestsjællands Brandvæsen får tirsdag en ny beredskabsdirektør. Beredskabskommissionen har således i dag besluttet, at den fungerende direktør for beredskabet, Lars Karlsen, skal være ny topchef. Som fungerende direktør har Lars Karlsen allerede lavet en reorganisering og udarbejdet en fælles retning med et nyt værdisæt, en ny vision og en ny mission.

Sidor