Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 20 minuter sedan

Beredskab & Sikkerhed indgår ny brandslukningskontrakt med Falck

tors, 17/12/2020 - 12:00
Det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed har besluttet at indgå en ny fire-årig kontrakt med Falck om driften af brandstationerne i Randers, Øster Tørslev, Langå, Hammel og Hinnerup samt de frivillige i Randers. En nyhed i kontrakten er, at der udskiftes en række køretøjer, som vil blive indkøbt af beredskabet og ikke af Falck. Endvidere hjemtages vagtcentralopgaven.

Nu er straffen øget for at affyre fyrværkeri mod politi og brandvæsen

ons, 16/12/2020 - 20:00
Et bredt flertal i Folketinget vedtog tidligere på måneden justitsministerens lovforslag om at skærpe straffen med en tredjedel for bl.a. at affyre fyrværkeri mod politi, brandvæsen og folk på gaden. Strafskærpelsen trådte i kraft tirsdag. Nye kampagner fra politiet og beredskabet skal sætte fokus på sikker brug af fyrværkeri. 

Her vil Falck åbne 26 nye corona-testcentre

mån, 14/12/2020 - 13:00
Der skal være maksimalt en times kørsel til et center, der tilbyder corona-lyntests. Det er Falcks ambition, og derfor vil redningskorpset i den kommende tid oprette 26 nye corona-testcentre. Det første nye center åbnede i dag i Holbæk med kapacitet til at udføre omkring 1.000 test om dagen. I morgen åbner Falck centre i Køge og Nykøbing Falster, og de kommende dage åbner yderligere 23 centre over hele landet.

Ambulancernes responstider i 3. kvartal 2020

lör, 12/12/2020 - 18:00
Ventetiden på ambulancerne steg mærkbart i 3. kvartal 2020, hvor det i alle regionerne tog længere tid for ambulancerne at nå frem sammenlignet med kvartalet før. Værst så det ud i Region Nordjylland, hvor næsten 2 procentpoint færre ambulancer var fremme indenfor 5 minutter, mens over 3 procentpoint færre var fremme indenfor 10 minutter. Men også i Region Sjælland var der et markant fald i antallet af udrykninger, hvor ambulancerne var hurtigt fremme. 

Falck: Vi sætter alle sejl til og åbner 36 nye testcentre

fre, 11/12/2020 - 22:00
Regionerne har bedt Falck om at sætte alle sejl til for at gøre klar til lyntest til danskerne som et supplement til det offentliges testcentre. Allerede fra lørdag morgen vil Falck tilbyde gratis test fra de eksisterende 12 testcentre landet over. I dag kan Falck teste omkring 5.000 personer om dagen, men et storstilet arbejde er søsat for at kunne øge kapaciteten til 50.000 daglige tests.

Nu dækker Hovedstadens Beredskabs vagtcentral også Lejre

tis, 24/11/2020 - 19:00
Selv om Lejre Brandvæsen officielt først bliver genetableret fra årsskiftet, så har vagtcentralen hos Hovedstadens Beredskab nu overtaget opgaven med at sørge for udkald af brandfolkene og servicering af brandvæsenet under indsatser. Frem til årsskiftet er Lejre stadig en del af Vestsjællands Brandvæsen, men vagtcentralen i Kalundborg dækker altså ikke længere Lejre.

Organisation: Risiko for at ambulancereddere ikke vil søge stillinger

mån, 23/11/2020 - 08:02
Hidtil har Region Midtjylland ikke haft problemer med at få besat de redder-stillinger, som regionen har oprettet i forbindelse med hjemtagning af ambulancekørsel. Men nu advarer Reddernes Fagforening om, at udsigten til en betydelig lønnedgang skaber stigende frustration blandt redderne, der i overvejer, om de i samlet flok skal undlade at søge kommende stillinger.

ETK Brand & Redning vil indkøbe tre nye slukningskøretøjer

lör, 21/11/2020 - 08:00
ETK Brand & Redning i Køge Kommune vil primo 2021 indlede et udbud, der omfatter indkøb af tre nye slukningskøretøjer. Det drejer sig om to fabriksnye 2-akslet lastvognschassiser opbygget som tanksprøjter med mandskabskabine og totalvægt på 18 tons. Endvidere et 3-akslet lastvognschassis med styrende/medløbende bagaksel og dag-førerhus opbygget som tankvogn og med en totalvægt på 24 tons.

Falck vil ikke kunne udstede påbud og forbud ved brandsyn efter nye regler

tors, 19/11/2020 - 21:00
Et nyt lovforslag medfører, at landets brandvæsener fremover får mulighed for at udstede påbud og forbud ved brandsyn. Men ændringen vil ikke indebære, at en privat virksomhed som Falck – der er landets største brandvæsen – kan få opgaven med at udføre brandsyn og dermed udstede påbud og forbud. Det understreger boligministeren nu.

Traditionen tro: Lilla helikopterlandingsplatform i Aarhus

tis, 17/11/2020 - 21:00
Også i år blev Verdens Præmaturdag markeret ved at gøre helikopterlandingsplatformen på Aarhus Universitetshospital lilla. Helikopterlandingsplatformen anvendes af akutlægehelikoptere og redningshelikoptere, og ved at bade den i lilla lys fejrer hospitalet de for tidligt fødte børn og viser støtte til deres familier.

Får 33 mio. kr. til leasing af ambulancer, sygetransportvogne og udstyr

mån, 16/11/2020 - 19:00
Tirsdag vil Region Midtjyllands nye ambulancetjeneste efter alt at dømme få tildelt godt 33 mio. kr. til leasing af nye ambulancer og sygetransportvogne samt nyt udstyr. Det er en udløber af regionens beslutning om at hjemtage ambulancekørslen i områderne Randers/Djursland og Horsens – og dermed hjemtage yderligere 21 ambulancer og fem sygetransportvogne.

Autohjælpsfirma er frustreret over politiets brug af bjergningsvogne

sön, 15/11/2020 - 10:00
Når der sker trafikulykker på Lolland-Falster, er vejene ofte spærret i flere timer, fordi der skal tilkaldes en bjergningsvogn fra Hvidovre. Det mener et lokalt autohjælpsfirma, som undrer sig over, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter 30 års godt samarbejde har valgt at indgå aftale med en konkurrent, som har lang kørevej – og ofte ender med at køre forgæves.

COVID-19 giver hårdt pres på de nordjyske ambulancer

lör, 14/11/2020 - 18:00
En kombination af COVID-19-pandemiens konsekvenser, flere turister, flere vejarbejder og afgang af medarbejdere på vagtcentralen har medført et stort pres på ambulancerne i Region Nordjylland. Derfor har Falck problemer med at leve op til kravet om en responstid på 9:12 minutter. Men med op til fire ekstra ambulanceberedskaber vil Falck forsøge at indhente det tabte.

Brand & Redning Sønderjylland flytter til Aabenraa

fre, 13/11/2020 - 22:00
Fra årsskiftet er det slut med lokalefællesskabet mellem Brand & Redning Sønderjylland og Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Efter at det er mislykkedes at finde en løsning med permanente lokaler til Brand & Redning Sønderjylland på den tekniske skole, fraflytter beredskabet de nuværende pavillonerne. I stedet placeres hovedkontoret i Aabenraa.

Endnu en serie nye køretøjer til Sydvestjysk Brandvæsen

tis, 10/11/2020 - 10:00
Sydvestjysk Brandvæsen har afsluttet første runde i et samlet projekt, som indebærer en udskiftning eller opgradering af stort set hele vognparken over de kommende år. Seneste nyheder er nye tendere til Nørre Nebel, Agerbæk og Esbjerg samt let redningsvogn til Varde og tung redningsvogn til Esbjerg (billedet).

Kæmpe autohjælpskontrakt i udbud

mån, 09/11/2020 - 08:00
En autohjælpskontrakt med en værdi på op til 300 mio. kr. er nu sendt i udbud. Det er politiet og Vejdirektoratet, som er gået sammen om at udbyde bugsering og bjergning af køretøjer, assistance i tilfælde af akutte hændelser på vejene – herunder trafikuheld, hærværk og usædvanligt vejrlig – samt assistance til skiltning og trafikregulering.

Ingen førstehjælpskurser i nordjyske kommuner

sön, 08/11/2020 - 14:00
Dansk Førstehjælpsråd har besluttet at standse alle førstehjælpskurser i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommuner. Dansk Førstehjælpsråd forventer derfor, at der så hurtigt som muligt ikke gennemføres nogen førstehjælpskurser i de nævnte kommuner i regi af førstehjælpsrådet.

Aarhus får en ny, stor ambulancestation

fre, 06/11/2020 - 21:00
Når Region Midtjylland næste år hjemtager ambulancekørsel fra Falck, så får Aarhus en ny, stor ambulancestation. Stationen indrettes i det samme bygningskompleks, der nu huser Østjyllands Brandvæsens hovedsæde. Aarhus Kommune investerer 10 mio. kr. i at indrettede en station med 10 garagepladser, hvorefter regionen lejer stationen.

Region Sjællands ambulancekørsel sendes i udbud i næste måned

fre, 06/11/2020 - 12:31
Midt i december vil Region Sjællands ambulancekørsel og liggende sygetransport blive sendt i udbud. Det fremgår af en forhåndsmeddelelse fra regionen. Den største ændring i udbuddet vil være, at regionen opgiver den mangeårige responstidsmodel og overgår til beredskabsmodellen, hvor det er regionen – og ikke ambulanceoperatøren – der fastsætter antallet af ambulancer.

Ny ledende overlæge på AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland

ons, 04/11/2020 - 10:00
Region Midtjylland har ansat Niels-Christian Emmertsen som ny ledende overlæge for Præhospitalets AMK-vagtcentral. Det bliver dermed en leder med stor erfaring fra både Forsvaret og hospitalsvæsenet, der indtager en nøglepost i Præhospitalet. Niels-Christian Emmertsen har således bl.a. været lægelig leder på vagtcentralen fra frem til 2016.

Sidor