Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 23 minuter sedan

Fynsk bekymring over udsigt til centralisering af indsatsledervagter

sön, 28/02/2021 - 17:00
Udsigten til en mulig centralisering af indsatsledervagterne, så tre indsatsledere skal dække Fyn, har givet bekymring i flere fynske kommuner. I Svendborg Kommune mislykkedes et forsøg på at afvise planerne på forhånd, men kommunen vil nu evaluere de første fem år med det fælleskommunale Beredskab Fyn for at se, om de forventede stordriftsfordele er opnået.

Fængselsstraf for at skyde fyrværkeri mod politiet

tors, 25/02/2021 - 19:00
Retten i Glostrup har idømt en ung mand fængselsstraf for at skyde med fyrværkeri mod tre politifolk nytårsnat. Det er en af de første domme efter en ny bestemmelse i straffeloven med skærpet straf for vold mod ansatte indenfor politi, brand og redning. Manden blev idømt seks måneders fængsel. Fem af månederne blev dog gjort betinget.

Mental trivsel på dagsordenen i beredskabet

tors, 25/02/2021 - 16:00
At være brandmand er et mentalt højrisikojob. Derfor tager Frederiksborg Brand & Redning og Danske Beredskaber nu initiativ til en national kursusdag for alle beredskaber i Danmark, hvor temaet vil være at forebygge mental mistrivsel. Her vil 150 ledere og arbejdsmiljørepræsentanter bliver klædt på til det videre arbejde på brandstationerne og administrationsgangene.

Konsolidering: Dansk Brandteknik bliver opkøbt af sikkerhedsgigant

tis, 23/02/2021 - 15:00
Efter 75 år som et selvstændigt, dansk selskab indenfor brandmateriel, førstehjælp og gasdetektering bliver Dansk Brandteknik og selskabets 43 medarbejdere nu en del af den internationale sikkerhedskoncern Securitas AB med 370.000 medarbejdere. De to selskaber ser et stort potentiale i at kunne sælge hinandens produkter til deres ca. 10.000 kunder i Danmark.

Drama om Falck-kontrakt i amerikansk storby

mån, 22/02/2021 - 10:00
Det er fortsat et åbent spørgsmål, om Falck ender med at overtage ambulancekørslen for 1,6 mio. indbyggere i den amerikanske storby San Diego. Den nuværende ambulanceoperatør kæmper hårdt for at beholde kontrakten, og efter at der er blevet rejst spørgsmål om Falcks økonomiske situation, er San Diegos beslutning blevet udskudt. Samtidig er Falck havnet midt i en racedebat.

Brandvæsen: Ikke realistisk at opnå enighed om brandslukningsaftale

sön, 21/02/2021 - 11:00
Ved årsskiftet udtrådte Lejre og Sorø kommuner af det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen. Den proces har hidtil ikke givet større udfordringer, men på et vigtigt punkt er der nu opstået problemer: Vestsjællands Brandvæsen og Slagelse Brand & Redning kan ikke blive enige om en aftale for brandstationen i Ruds Vedby, der udfører opgaver for begge beredskaber.

Akutlægebil i Thisted sættes i drift

tors, 14/01/2021 - 21:00
Fra 1. februar 2021 opgraderes det præhospitale beredskab i Thisted med en døgnbemandet akutlægebil. Det sker, efter at regionspolitikerne i Region Nordjylland I forbindelse med budgetaftalen for 2021 blev enige om at afsætte penge til akutlægebilen. Når akutlægebilen er i drift, vil Region Nordjylland i alt have tre akutlægebiler, der har base i Aalborg, Hjørring og Thisted.

I fængsel for at livestreame sit eget færdselsuheld

tors, 14/01/2021 - 15:00
En 30-årig kvinde fra Bagsværd skal nu i fængsel og afsone 20 dage for en række grove overtrædelser af færdselsloven, hvilket hun livestreamede på Facebook. Hun filmede, mens hun kørte over for rødt lys, hun kørte langt over den tilladte hastighed, og hun fortsatte videre efter at have påkørt to parkerede biler.

Nye afmærkningsvogne skal beskytte redningspersonale

ons, 13/01/2021 - 13:00
I Vejdirektoratets og Rigspolitiets igangværende udbud af beredskabsydelser bliver der stillet med skærpede krav til nye afmærkningsvogne, der bedre skal beskytte vejarbejdere og redningspersonale mod at blive påkørt, når de håndterer akutte hændelser på vejene. I alt skal der investeres i op til 50-60 såkaldte TMA-systemer.

Ny brandstation i Aarhus ventes at stå klar i 2023

tis, 12/01/2021 - 20:00
Den 1. januar 2023 forventer Østjyllands Brandvæsen at kunne tage en ny station Aarhus Syd i brug. Stationen bliver på 2.100 m2, og udover faciliteter til det døgndækkende 1-minutsberedskab får stationen også værkstedsfaciliteter. Efter en udbudskonkurrence har Østjyllands Brandvæsen valgt totalrådgiverteamet til byggeriet, der dermed går ind i realiseringsfasen.

Kunstig intelligens opdager hjertestop ved 112-opkald

mån, 11/01/2021 - 19:30
Et nyt forskningsprojekt viser, at kunstig intelligens (AI) erkender 10 pct. flere hjertestop end de sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagtcentralerne. Og erkendelsen sker 10 sekunder hurtigere, når AI ”lytter” med på opkaldene. Det kan lade sig gøre, fordi AI er blevet trænet gennem mere end 150.000 opkald – og derfor kan genkende beskrivelser og mønstre i samtalen.

Det går godt hos Samsø Redningskorps

mån, 11/01/2021 - 12:00
Med et driftsoverskud på 3,2 mio. kr. blev regnskabsåret 2019/20 et godt år for Samsø Redningskorps, som kunne glæde sig over både stigende omsætning og faldende omkostninger. Billige færgebilletter har givet mange turister og stor autohjælpsaktivitet, og samtidig er både brandsluknings- og ambulancekontrakter forlænget for en lang periode.

Patruljevogn ramt af is fra lastbil

lör, 09/01/2021 - 10:00
Efter at en patruljevogn fra Midt- og Vestsjællands Politi blev ramt af en isblok, der fløj af taget fra en lastbil, kommer Midt- og Vestsjællands Politi med en opfordring til især lastbilschauffører, men også til bilejere, om at få fjernet sne og is fra bilerne inden kørsel. Patruljevognens kofanger tog ikke skade af sammenstødet med isblokken, men lastbilchaufføren kan miste kørekortet.

Håndværker idømt stor bøde efter gaseksplosion

fre, 08/01/2021 - 10:00
En VVS’er er ved Retten i Randers blevet idømt en bøde på 40.000 kr. for at have sjusket med sikkerheden, da en af hans ansatte installerede en gasvandvarmer, som endte med at eksplodere, så en kvinde fik flere forbrændinger på kroppen. Der var ikke foretaget den korrekte kontrol og afprøvning, og installationen var på flere punkter sket i strid med vejledningen.

USA: Præmier skal få skeptiske brand- og ambulancefolk til at blive vaccineret

tors, 07/01/2021 - 21:00
Siden pandemiens start er godt 670 af Los Angeles’ brand- og ambulancefolk blevet testet positive for corona-virussen. 12 har været indlagt og to er døde. Alligevel vil omkring halvdelen af byens brand- og ambulancefolk sige nej til at blive vaccineret. Det får nu brandvæsenet til at tage et utraditionelt middel i brug: Der er udsigt til præmier for at sige ja til vaccinen.

Frederiksborg Brand & Redning skal teste muligheder for et grønnere beredskab

tis, 05/01/2021 - 21:00
Brug af store mængder vand og kraftfulde køretøjer er naturlige ingredienser, når brandvæsenerne rykker ud. Men kan de blå blink forenes med en grøn omstilling? Kan der bruges regnvand i stedet for drikkevand ude på indsatserne? Kan beredskabet mindske CO2-udledningen fra køretøjerne? Det vil Frederiksborg Brand & Redning undersøge sammen med DTU.

Vagtcentral i København dækker fortsat Gribskov Kommune

sön, 03/01/2021 - 18:00
Ved årsskiftet forlod Gribskov Kommune det fælleskommunale Frederiksborg Brand & Redning. Det indebærer dog ikke en ændring af vagtcentralsbetjeningen – det er fortsat Hovedstadens Beredskabs vagtcentral og operationscenter i Valby, som leverer både vagtcentralsbetjening og operationsstøtte til det nye Gribskov Beredskab.

Nytåret 2020/2021: Markant færre brande og samme antal ambulanceture

fre, 01/01/2021 - 08:00
De 1.800 brandfolk, som var på vagt i nytårsdøgnet, havde en forholdsvis rolig nytårsaften med i alt 389 udrykninger. Det er markant færre end de seneste års gennemsnit på 507 udrykninger. Desuden faldt antallet af angreb med fyrværkeri mod brandfolk til tre. Der var 992 ambulanceudrykninger, hvilket er på niveau med sidste års 994.

Danmark har fået en masse nye brandvæsener

tors, 31/12/2020 - 13:00
I 2014 aftalte den daværende regering og KL, at landets dengang 87 brandvæsener skulle lægges sammen til maksimalt 20 nye beredskabsenheder. Men siden dengang har en række kommuner valgt at forlade beredskabsenhederne og oprette egne brandvæsener. Fra nytår får Danmark yderligere tre nye brandvæsener, og næste nytår genopstår mindst ét brandvæsen.

Koldings borgmester: Nu bliver det dyrt for Vejle at få assistance

tors, 31/12/2020 - 08:30
Vejle Kommunes beslutning om at forlade TrekantBrand bliver dyr, når der fremover bliver brug for assistance fra de øvrige kommuner i TrekantBrand. For så vil taxameteret ”rulle for fuld skrue”, som Koldings borgmester, Jørn Pedersen, udtrykker det. Han betegner beslutningen om at forlade det fælleskommunale beredskab som ”utroligt populistisk”.

Sidor