Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 14 minuter 37 sekunder sedan

Syv præhospitale projekter får støtte fra fond

tis, 08/06/2021 - 20:00
Betydningen af præhospital transport ved hjertestop. En test til at hjælpe ambulancepersonale med at afgøre, om en patient kan behandles på stedet. Et støtteværktøj for etiske overvejelser ved præhospital genoplivning. Det er tre af de syv præhospitale projekter, som nu får støtte fra TrygFonden.

Syddanske hjerteløbere alarmeres tre gange om dagen

tis, 08/06/2021 - 10:00
Region Syddanmark har nu været med i den landsdækkende Hjerteløber-ordning i ét år, og der er 16.122 borgere, som er klar til at smide, hvad de har i hænderne, når hjerteløber-app’en på deres telefon begynder at bippe. Knap tre gange om dagen har regionens AMK-vagtcentral alarmeret hjerteløbere for at hjælpe en syddansker i nød.

Region Hovedstaden får nye servicemål for responstider

mån, 07/06/2021 - 20:00
Fremover vil der gælde nye servicemål for de akutte ambulancekørsler i Region Hovedstaden. Det betyder dog hverken hurtigere eller langsommere ambulancer, for der er alene tale om en teknisk ændring, der knytter servicemålet til, hvor mange ambulancer, som skal være fremme efter 15 minutter – mod 13 minutter i dag.

Årets frivilligpris går til nordjyske frivillige

mån, 07/06/2021 - 12:00
Igennem det seneste år har frivillige ildsjæle i redningsberedskabet ydet en stor indsats i løsningen af de mange nye og omfattende opgaver, som coronakrisen har ført med sig. I beredskabet har frivilligenhederne Midt, Nord og Syd ved Nordjyllands Beredskab ydet en ekstra stor indsats, og de frivillige bliver hædret i dag med uddelingen af årets frivilligpris.

Redning Danmark får underskud – og varsler ny strategi

sön, 06/06/2021 - 20:00
Der er voldsom priskonkurrence på autohjælpsmarkedet, og derfor er markedet under pres. Det er baggrunden for, at Redning Danmark nu varsler, at selskabet vil revurdere sin strategi, ligesom der må forventes ændringer i samarbejdsrelationerne. I 2020 fik Redning Danmark et underskud på 1,4 mio. kr.

Akutlægehelikopteren har fået en professor

sön, 06/06/2021 - 15:00
Jacob Steinmetz, der er Ph.d. og overlæge ved Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet, skal i et nyt professorat styrke forskningen i den hjælp, som ambulancen, akutlægebilen og akutlægehelikopteren yder til mennesker, der har akut behov for behandling uden for hospitalet. Jacob Steinmetz er selv helikopterlæge.

Tre brandstationer mangler hver tredje deltidsbrandmand

lör, 05/06/2021 - 14:00
Tre af de mindre brandstationer i Midtjysk Brand & Redning har store problemer med bemandingen. På brandstationerne i Them, Fårvang og Møldrup mangler der i øjeblikket mindst en tredjedel af de deltidsbrandfolk, som stationerne er normeret til. Derfor må udrykningerne fra de tre stationer suppleres med køretøjer og mandskab fra hovedstationerne.

Ny lægefaglig direktør i Præhospitalet i Region Midtjylland

tors, 03/06/2021 - 20:00
Region Midtjylland har ansat Palle Juelsgaard som ny lægefaglig direktør i Præhospitalet. Han er i dag lægefaglig direktør i Region Nordjylland, men skal fra 15. august 2021 med base i Aarhus arbejde med de midtjyske ambulancer, lægebiler og akutlægehelikoptere. Han afløser Per Sabro Nielsen, der har valgt at gå på pension.

Fælles vagtcentral kan nu modtage livevideo fra skadestederne

lör, 15/05/2021 - 11:00
Østjyllands Brandvæsen og Beredskab & Sikkerhed har etableret en fælles vagtcentral, der dækker hele slukningsområdet med ca. 800.000 borgere. Og en af nyhederne på vagtcentralen er muligheden for at modtage livevideo fra skadestederne og fra indsatslederbilerne. Erfaringerne med det nye system er gode.

Nyt brandvæsen vil købe materiel for 29 mio. kr.

fre, 14/05/2021 - 20:00
Når Vejle Kommune fra årsskiftet udtræder af det fælleskommunale TrekantBrand, så overtager kommunen en hovedpine fra TrekantBrand: Allerede ved oprettelsen af TrekantBrand i 2016 var Vejles brandkøretøjer aldrende. Men på grund af en presset økonomi er køretøjerne i TrekantBrand ikke blevet udskiftet siden da. Så nu vil Vejle købe materiel for 29 mio. kr. til kommunens nye brandvæsen.

Ambulancernes responstider i 1. kvartal 2021

fre, 14/05/2021 - 10:00
Langsommere ambulancer i Vestdanmark og hurtigere ambulancer i Østdanmark. Det er billedet, når ambulancernes responstider i 1. kvartal 2021 sammenlignes med 4. kvartal 2020. I alle de tre vestdanske regioner var der færre ambulancer, som nåede hurtigt frem, mens der i de to østdanske regioner var en forbedring af responstiden, hvor flere ambulancer nåede hurtigt frem. 

Borgere skal undersøges efter fund af sundhedsskadeligt stof fra brandskum

tors, 13/05/2021 - 10:00
179 borgere skal undersøges for, om de har det sundhedsskadelige fluorstof PFOS i kroppen.  Fælles for borgerne er, at de har spist kød fra køer, som har græsset tæt på brandskolen i Korsør, hvor skum fra brandøvelser har forurenet området med det nu forbudte fluorstof. Brugen af skummet på brandskolen er stoppet.

Ambulancereddere kæmper for ret til pauser

ons, 12/05/2021 - 20:00
Selv om ambulanceredderne i regionerne har vagter på op til 24 timer, så har de stadig kun ret til én pause på 30 minutter. Det har fået syv tillidsrepræsentanter fra Ambulance Syd til at stille et såkaldt borgerforslag, der ville tvinge Folketinget til at tage stilling til, om redderne skal have ret til to pauser på deres 12- til 24-timers vagter. Men nu har Folketinget afvist at behandle forslaget.

Tidligere kokkeskole skal være ny ambulancebase og uddannelsescenter

tis, 11/05/2021 - 20:00
Den tidligere kokkeskole i Silkeborg skal fremover være byens ambulancebase samt uddannelsescenter for ambulancereddere. Det er Region Midtjylland, som efter den nylige hjemtagning af ambulancekørslen vil leje lokaler på 1.834 m², som også skal huse Falcks køretøjer til liggende sygetransport. Basen bliver nabo til Silkeborgs brandstation.

Beredskab Øst vil indsætte endnu en redningskran

mån, 10/05/2021 - 10:00
Redningskraner er usædvanlige i de danske brandvæsener, men i Beredskab Øst har de gode erfaringer med den redningskran, som siden 2018 har været i drift på brandstationen i Gentofte. Så nu vil Beredskab Øst investere 2,5 mio. kr. i endnu en redningskran, som skal stationeres i Ballerup. Den skal samtidig kunne fremføre en vandcontainer – og dermed erstatte en vandtankvogn.

Ekstra brandfolk i dagtimerne skal løse problem med langsomme udrykninger

sön, 09/05/2021 - 10:00
Mere end hver tredje brandudrykning hos Nordsjællands Brandvæsen afgår senere end de 5 minutter, der er lovkravet, og samtidig kan brandvæsenet i Holte-området ikke leve op til kravet om, at nærmeste enhed skal afsendes. Derfor vil brandvæsenet nu ansætte fuldtidspersonale til at dække to pladser på førsteudrykningen i Birkerød og Hørsholm.

Truede ambulancereddere med pistollignende genstand

lör, 08/05/2021 - 12:00
Onsdag kl. 18.10 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra personalet på en ambulance om, at en mand havde truet dem med en pistollignende genstand, da de ankom til et hus på Saltbækvej i Kalundborg. Ud fra politiets forudgående kendskab til den 47-årige mandlige beboer i huset, tog politiet alle forholdsregler og mødte talstærkt frem.

Syv sager om ulovlig udrykningskørsel i 2020

lör, 08/05/2021 - 07:00
Politiklagemyndigheden har i 2020 behandlet syv sager vedrørende politifolks udrykningskørsel. Typisk er sagerne endt med en bøde til den enkelte politibetjent, men i to tilfælde endte sagerne i byretten, hvor betjentene blev frifundet. I begge sager forsøgte statsadvokaten at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke frifindelserne, men nævnet sagde nej.

Ny beredskabschef i Sønderborg kommer fra politiet

ons, 05/05/2021 - 14:00
Den 1. august 2021 tiltræder Allan Dalager Clausen som ny beredskabschef i Sønderborg Kommune. Allan Dalager Clausen har været politimand i 24 år, langt de fleste år med tjenestested i Sønderborg, og i dag er han afdelingsleder i den operative afdeling hos Udlændingekontrolafdelingen i Padborg. Han har tidligere været ambulanceredder hos Falck.

10-års jubilæum for sundhedsfagligt personale på 112

mån, 03/05/2021 - 07:00
Mandag fejrer regionernes AMK-vagtcentraler landet over 10-års jubilæet for de sundhedsfaglige visitatorer på 112. Specialuddannede sygeplejersker, paramedicinere og behandlere har således siden maj 2011 varetaget den sundhedsfaglige visitation af opkald til 112. Tidligere varetog politiet opgaven.

Sidor