Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 15 minuter 58 sekunder sedan

Ambulancedirektør: Regeringens 20 ekstra ambulancer vil ikke styrke beredskabet

ons, 29/05/2019 - 19:00

Et af regeringens valgløfter er, at der vil blive indsat 20 nye beredskaber i form af ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler. Men ifølge den præhospitale direktør i Region Sjælland, Benny Steve Jørgensen, vil de ekstra beredskaber næppe gøre en forskel. De vil nemlig ikke ændre responstiden med et eneste sekund.

Den nuværende regering vil placere 20 nye akutte beredskaber – ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler – i de områder af landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne.

Men Region Sjællands præhospitale direktør, Benny Steve Jørgensen, mener at regeringens løfter er mere fup end fakta.

”Når regeringen lover et bedre akutberedskab og bedre ambulanceresponstider, omgår de fakta. 20 ekstra beredskaber i form af ambulancer, akutbiler, eller akutlægebiler vil IKKE flytte responstiden et eneste sekund”, skriver Benny Steve Jørgensen i et opslag på Facebook.

”Regionerne har på fornemmeste vis udviklet akutberedskabet ved opgradering af reddernes kompetencer gennem de seneste år. Det skal vi fortsætte med, netop fordi det vil understøtte ideen med det nære sundhedsvæsen”, skriver den præhospitale direktør, som slår fast, at han ikke mener, at regeringens forslag ”har den virkning, som de gerne fortæller i næsten samtlige debatter om sundhedsreformen”.

”Jeg under mig over, at vi, som arbejder med dette til hverdag og i mange år, ikke er blevet hørt”, slutter Benny Steve Jørgensen.

Regeringens forslag er fremsat som led i sundhedsreformen, som vil medføre en nedlæggelse af regionerne – og dermed altså også Region Sjælland.

50 nye redningsstiger skal forebygge drukneulykker ved havnefronten i Aarhus

tis, 28/05/2019 - 17:01

I den kommende tid opsættes der 50 nye synlige redningsstiger på havnefronten i Aarhus. Det sker som led i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden. Den særlige type redningsstige er udstyret med lys, og stigerne har været under test i de seneste to år. Formålet har bl.a. været at undersøge, hvor meget stigerne skal lyse op, for at man lægger mærke til dem.

En fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene, mens det er mørkt, og pludselig falder i vandet.

TrygFondens redningsstige, der oprindeligt er udviklet i en arkitektkonkurrence, er blevet gennemtestet over flere år. Bl.a. har stigen stået i en halv meter is i det nordlige Sverige i mere end et år for at se, hvorvidt hårde vejrforhold påvirkede den. Resultaterne fra de seneste års testperiode i bl.a. Aarhus er blevet brugt til at færdiggøre redningsstigen, der nu opsættes i alt syv steder i Danmark. Stigen er synlig fra både vand og land, robust og nem at kravle op ad.

”Havnefronten i Aarhus tiltrækker mange mennesker til vandet til hygge og samvær. Men når flere mennesker færdes ved vandet, betyder det også, at der er større risiko for, at nogle falder i, og hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at man har en reel mulighed for at komme op igen”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Byens størrelse, placering i forhold til vandet og det særlige fokus på at udvikle by og havneområde har gjort Aarhus til et perfekt sted at teste vores redningsstiger. Resultaterne er blevet brugt til at finjustere og færdigudvikle stigen, og sammen med Aarhus Kommune og Østjyllands Brandvæsen er vi nu klar til at opsætte 50 nye redningsstiger, som forhåbentligt vil bidrage til at skabe tryghed og forebygge drukneulykker i Aarhus”.

”Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi kan øge sikkerheden ved havnefronten, uden at vi sætter hegn op over det hele. Et enkelt tiltag kan ikke stå alene, og derfor er vi meget glade for samarbejdet med Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden og ikke mindst for, at vi nu får opsat yderligere 50 nye synlige redningsstiger langs havnefronten og på Aarhus Ø”, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Brandberedskabet på Mandø er blevet opgraderet med nyt materiel

sön, 26/05/2019 - 18:00

Brandberedskabet på Vadehavsøen Mandø er blevet kraftigt opgraderet. Øens brandfolk har således fået nyt materiel, og brandfolkenes skal desuden på kursus for at få genopfrisket deres viden. Som noget nyt får også sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, tilbud om at komme med på kurset, så de kan supplere de lokale brandfolk.

Brandstationen på Mandø er blevet forsynet med en helt ny trailer, der er pakket op med b- og c-slanger, strålerør, fordelere, røgdykkerudstyr og andet slukningsmateriel. Den nye trailer kan trækkes både efter en bil og en traktor, og den er pakket op med c-slangerne i kurve, mens b-slangerne ligger i rum på traileren, så de kan lægges ud under kørsel. Tidligere havde stationen 300-500 meter slange, men nu er der 800-1.000 meter på traileren.

Vandforsyningen på Mandø sker fra fire strategisk placerede boringer, hvor en ny pumpe kan anvendes.

Det oplyser Sydvestjysk Brandvæsen, som har ansvaret for beredskabet på Mandø.

Branddragter klar til beboere

Selv om der er røgdykkerudstyr på traileren, er de lokale brandfolk ikke uddannede røgdykkere. Udstyret bruges til at undgå røg ved bekæmpelse af branden udefra. Selve indtrængen i en brændende bygning varetaget af Sydvestjysk Brandvæsen fra Ribe.

De lokale brandfolk har selvfølgelig deres branddragter, men nu er brandstationen også forsynet med branddragter, der kan bruges af de sommerhusejere eller campister, der træder til som supplement til det lokale brandvæsen.

”Med det materiel og udstyr, der nu er på øen, er beboerne så godt rustet som overhovedet muligt. Den trailer, der er pakket op, kan i princippet det samme som en autosprøjte”, fortæller beredskabsinspektør Thomas Laugesen fra Sydvestjysk Brandvæsen. Thomas Laugesen har i Sydvestjysk Brandvæsen ansvar for køretøjer og udstyr. Han fortæller også, at der er lavet handleplaner for ethvert tænkeligt scenarie på den lille ø:

”Problemet er, at vi ikke altid kan være sikre på at kunne køre til øen, og selv om vi kan køre, er vores responstid omkring 25 minutter. Derfor har vi placeret fuldt udstyr på øen, så de selv kan bekæmpe en brand. Så snart alarmen går, er vi via radioen i kontakt med lederen af det lokale brandvæsen. Kan vi køre til øen, sender vi en normal udrykning bestående af indsatsleder, sprøjte og tankvogn”.

Indsatslederen vurderer i hvert tilfælde i samråd med de lokale brandfolk, hvordan vandstanden og vejrsituationen er. Før stationen i Ribe fik en Unimog, der har en stor frihøjde, kunne stationen køre til Mandø 40 pct. af tiden. Efter Unimog’ens ankomst er det udvidet til 60 pct.

”I dag kan vi køre ved en vandstand på plus 90 centimeter over 0. Hvis vandet står højere, er der omkring 30 centimeter vand på Låningsvejen, som vi i givet fald ikke kan se. I de tilfælde der en aftale med flyvevåbnet, der stiller en helikopter til rådighed, og vi har færdigt udstyr pakket på stationen, der hurtigt kan køres til vores mødested og sammen med personale læsses i helikopteren”, fortæller Thomas Laugesen.

På Mandø er der en ”heliport” tæt ved den centralt placerede kirke, og kan den ikke bruges – eksempelvis på grund af røg – er der en alternativ landingsplads på den sydlige del af øen.

Giver større tryghed

På Mandø er der glæde over den optimering af materiel og udstyr, der har fundet sted.

”Det giver en større tryghed”, er lederen af det lokale brandvæsen, Niels Chr. Nielsen, og hans assistent, Karin Fredskild, enige om.

”Det er dejligt med det nye udstyr. Vi kan nå langt længere ud, men vi skal selvfølgelig altid have stationen i Ribe i baghånden”, siger Niels Chr. Nielsen, der har været leder af det lokale brandvæsen i 30 år.

Han fortæller videre, at man i tørre perioder som sommeren 2018 kan supplere udstyret med en vandtankvogn i form af en slamsuger fyldt med vand, som kan levere vand til de naturbrande, hvor slangeudlægning ikke er nok. Desuden er der sat branddaskere op i klitterne, så fastboende og gæster omgående kan starte bekæmpelsen af en naturbrand.

Sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, får desuden tilbud om at supplere de lokale brandfolk og komme med på kursus.

”Vi er ikke mange fastboende på øen, men de, der har stor tilknytning til øen og er her meget af tiden, vil kunne supplere os, for det er jo også i deres interesse, at brandene bliver slukket. Vi har f.eks. fire unge mennesker, der er fra 18 til 23 år, som ofte er på øen, og de vil være et kærkomment supplement”, siger Karin Fredskild.

Foto: Hasse Jørgensen Foto: Hasse Jørgensen

Folk brød politiets afspærringer for at tage billeder af alvorlig ulykke

lör, 25/05/2019 - 15:00

Fredag aften blev en ung kvinde alvorligt kvæstet, da en bil forulykkede i Ringsted – formentlig i forbindelse med at tre biler kørte om kap. Men politiets arbejde på skadestedet blev besværliggjort af tilskuere, der brød afspærringen og gik rundt i buskene for at tage billeder af den smadrede bil.

”Det er et meget alvorligt uheld, og det, der næsten er beskæmmende, er at se alle de mennesker, der render rundt inde i buskene for at få taget et godt billede eller god video, man måske kan dele med venner og bekendte. Det hører sig jo ingen steder hjemme”, siger indsatsleder Flemming Krog-Meyer fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

”Vi måtte tilkalde en ekstra patruljevogn til at håndtere de borgere, som rendte rundt inde i buskadset, eller som brød afspærringen for at komme ind og tage billeder eller stille deres nysgerrighed”, siger Flemming Krog-Meyer.

Indsatslederen opfordrer folk til at tænke sig om og lade være med at tage billeder af så voldsom en ulykke:

”Man skal tænke på, at der sidder nogle mennesker og er kommet til skade, som får en oplevelse, de godt kunne have været foruden”, siger Flemming Krog-Meyer til TV2 Øst.

Autoreddere får sikkerhedsuddannelse i elbiler

lör, 25/05/2019 - 13:00

Det er ikke uden risiko, når reddere rykker ud med assistance til forulykkede elbiler. I værste fald kan det være forbundet med livsfare, hvis man ikke er grundigt uddannet i sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler. Derfor har SOS Dansk Autohjælp nu sendt første hold autoreddere på sikkerhedsuddannelse.

Der kører stadigt flere el- og hybridbiler på de danske veje. Og ligesom biler, der kører på traditionelt brændstof, af og til kører galt, kommer også elbiler ud for færdselsuheld eller andre situationer, hvor der er brug for vejhjælp. Men der er store forskelle på, hvordan man skal håndtere en forulykket el- eller hybridbil i forhold til den traditionelle bil.

Og det kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko, hvis man ikke er klædt på til at håndtere en elbil, der efter et færdselsuheld har fritlagte ledninger, eller hvis der er vand eller brand i en elbil.

”Det er vigtigt for os, at sikkerheden for vores reddere er i orden. Derfor uddanner vi nu vores vejhjælpsnetværk, så vi sikrer, at redderne ved, hvordan de skal forholde sig, når der er mange volt involveret”, siger Hans Erik Hansen, der er netværkschef i SOS International.

Skal kunne håndtere spændinger på op til 400 volt

Samtlige ca. 400 danske reddere skal med uddannelsen certificeres i forsvarlig sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler.

”Uddannelsen er en del af vores generelle kompetenceudvikling af redderne, og vi ser det som en naturlig konsekvens af den udvikling, vi ser på det danske bilmarked, hvor stadig flere bilister vælger de miljøvenlige biler”, siger landedirektør Jan Bøjstrup Christensen fra SOS International.

På uddannelsen lærer deltagerne at vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter samt at anvende sikkerhedsværktøjer og personlige værnemidler korrekt ved eldrevne og hybride køretøjer. Redderne skal kunne håndtere spændinger på op til 400 volt, og det kræver både særligt værktøj og grundig indsigt. Ved forulykkede elbiler er der fare for, at batteriet bryder i brand. Et brændende batteri er særdeles vanskeligt at slukke. Ved blottede ledninger er der endvidere fare for elektriske stød.

Politiet indstiller to førstehjælpere til belønning

fre, 24/05/2019 - 21:00

Onsdag oplevede en politipatrulje fra Østjyllands Politi, at fem førstehjælpere ydede en stor indsats i forbindelse med et hjertestop i Aarhus. Da patruljen ankom til stedet, var to førstehjælpere i gang med hjerte-lunge-redning, og umiddelbart efter ankom tre hjerteløbere med hver deres hjertestarter. De to førstehjælpere, der gav livreddende førstehjælp, bliver nu indstillet til en dusør.

Kl. 9.31 onsdag morgen fik Østjyllands Politi et 112-opkald om, at en mand var faldet om med hjertestop på Paludan Müllers Vej i Aarhus Nord. Der blev straks sendt både en politipatrulje og en ambulance til stedet.

”Patruljen kørte så hurtigt, de kunne, og da de kom frem, stod der flere personer omkring manden, og midt i mængden var en 21-årig mand og en 41-årig kvinde allerede i fuld gang med at yde hjerte-lunge-redning på ham”, beretter Østjyllands Politi – og fortsætter:

”En af vores betjente spurgte: ’Er der nogen der ved, hvor der er en hjertestarter?’, men inden nogen nåede at svare, kom tre personer, uafhængigt af hinanden, løbende med hver sin hjertestarter i favnen. Det viste sig, at de alle var hjerteløbere, der via deres ’Hjerteløber’-app havde modtaget besked om, at en person i nærheden havde fået hjertestop”.

Hjertestarterne kom dog aldrig i brug, da ambulancen samtidig nåede frem og overtog fra de to personer, der havde holdt mandens hjerte i gang.

”De har formentlig været med til at redde hans liv, og vi vil nu indstille dem begge til en dusør som tak for deres store indsats”, lyder det fra Østjyllands Politi.

Beredskab Øst forlænger med Falck – men regner på en hjemtagning

fre, 24/05/2019 - 13:30

Beredskab Østs nuværende brandslukningsaftale med Falck bliver forlænget med et år, så den udløber ved udgangen af 2020. Men samtidig har Falck varslet, at en ny aftale vil indebære en prisstigning, og derfor vil Beredskab Øst nu regne på omkostningerne ved at hjemtage brandslukningen.

Beredskab Øst og Falck indgik i efteråret 2015 en aftale om brandslukning. Aftalen har en varighed på fire år, således at den udløber ved udgangen af 2019. Beredskab Øst har dog mulighed for at forlænge aftalen på uændrede vilkår i yderligere 2 x 1 år. Derved vil aftalen i sin nuværende form seneste ophøre med udgangen af 2021.

Falck og Beredskab Øst har i den seneste tid drøftet de første tre års erfaringer med den nuværende aftale, herunder omkostningsstrukturen, hvis parterne skal indgå en ny og tilsvarende aftale. Både Falck og Beredskab Øst er samlet set tilfredse med aftalens indhold og afvikling, oplyser beredskabsdirektør Rasmus Storgaard Petersen og Falcks branddirektør, Max Andersen, i en fælles udtalelse.

Udsigt til prisstigning

Falck har imidlertid oplyst, at den nuværende aftale ikke modsvarer omkostningsniveauet, herunder er bl.a. udnyttelsesgraden af det tilbagekøbte mandskab divergerende. En ny aftale vil derfor indebære en prisstigning.

På den baggrund har sagen været behandlet i beredskabskommissionen for Beredskab Øst, som har besluttet en et-årig forlængelse af den nuværende aftale på uændrede vilkår til udgangen af 2020. Samtidig vil man imidlertid gennemføre en kontrolberegning af omkostningerne ved at varetage brandslukningen kommunalt. Resultatet af den beregning vil indgå i beredskabskommissionens beslutningsgrundlag, når der skal træffes beslutning om den fremtidige brandslukning.

Falcks aftale omfatter brandslukning fra stationerne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby. Beredskab Øst har dog tidligere hjemtaget både brandkøretøjerne og holdlederbemandingen.

Ny ambulancehal giver ambulancerne tag over hovedet

tors, 23/05/2019 - 18:00

Hvidovre Hospital udvider med 32.000 nye kvadratmeter, og 400 af dem bliver en ny ambulancehal. Den nye ambulancehal skal forkorte vejen for patienter fra ambulance til den rette behandling. Og selv om den nye ambulancehal langt fra er færdig endnu, begynder den så småt at tage form.

Den nye ambulancehal bliver en del af en ny fælles akutmodtagelse, hvor der bliver under 10 meter fra ambulance til traumestuer og under 25 meter fra ambulance til CT-scannere og røntgenrum. Det er langt kortere end i dag, hvor patienter ofte bliver transporteret over 100 meter.

“Tid er en vigtig faktor, og ved at forkorte vejen fra ambulance til behandling kan vi bruge mindre tid på at fragte patienter, og mere på at behandle dem. Det giver hurtigere patientforløb og generelt en bedre oplevelse for patienterne”, fortæller Christian Rasmussen, som er ledende overlæge på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital.

Patienter undgår kulden

Men den nye ambulancehal gør ikke kun overleveringen af patienter fra ambulance til læger og sygeplejersker på hospitalet hurtigere. Den gør den også mere skånsom.

“Når den nye ambulancehal bliver taget i brug, vil patienter, der ankommer til hospitalet med ambulance, blive sat af indenfor i en ambulancehal i stedet for udenfor i kulden, som det sker i dag. På den måde slipper patienter for at blive blæst igennem, når de skal ud af ambulancen. Men den fysiske afstand fra ambulance til behandling bliver også langt kortere”, fortæller Christian Rasmussen.

Mere diskret ankomst

I dag bliver patienter, der ankommer med udrykning til Hvidovre Hospital, ført ind på båre af samme indgang som øvrige patienter, der ankommer til hospitalets akutmodtagelse. Det betyder, at de patienter, der ankommer til hospitalet med ambulance, bliver transporteret forbi både modtagelsesområde og venteværelse – oftest med mange mennesker – på vejen til behandling. Men med den nye ambulancehal vil disse patienter få deres egen indgang til akutmodtagelsen, og dermed undgå denne tur.

“En af de største fordele ved den nye ambulancehal er uden tvivl, at overleveringen af patienter bliver meget mere afskærmet. Patienterne kommer nærmest til at blive kørt direkte ind på behandlingsstuerne, hvilket gør ankomsten mere diskret og tryg for patienterne”, siger Christian Rasmussen.

Den nye ambulancehal forventes færdig i 2021.

SOS vinder stor kontrakt med PostNord

tors, 23/05/2019 - 15:00

SOS Internationals assistanceorganisation har vundet et udbud på vejhjælp og transport for PostNord i Danmark, Sverige og Norge. SOS skal fremover levere vejhjælp til PostNord i de tre lande, både ved at assistere på stedet, over telefonen og ved at bugsere på værksted og sørge for byttebiler. I Danmark omfatter kontrakten også transport af solgte og udfasede køretøjer.

”Vi er stolte af, at PostNord har valgt os som strategisk partner i Danmark, Sverige og Norge. Vi ser det som et rigtig godt match, ikke mindst fordi både PostNord og SOS International er stærke nordiske aktører. Med aftalen sætter vi en streg under, at SOS International er markedsledende i Norden, når det gælder service og kvalitet”, siger Ellen Trolle, der er divisionsdirektør i SOS International.

”På længere sigt ser vi også et rigtig godt udbytte af samarbejdet på det digitale område, hvor PostNord har vist stor interesse for SOS Internationals strategi for udvikling af smart vejhjælp og andre digitale løsninger”, siger Jan Bøjstrup Christensen, der er landedirektør i SOS International i Danmark.

Kontrakten er treårig og er allerede trådt i kraft.

Rigspolitiet køber frekvens til nyt SINE-kommunikationsnetværk

tis, 21/05/2019 - 11:00

Det bliver nu lidt lettere for nye aktører at deltage i det kommende udbud af driften af SINE-kommunikationsnetværket. Rigspolitiet har nemlig købt tilladelse til et frekvensområde. Formålet er at give tilbudsgivere i det kommende udbud muligheden for at basere den løsning, som de byder ind med, på den nye frekvenstilladelse, hvis det ønskes.

Der har været hård kritik af at Dansk Beredskabskommunikation, som i dag driver SINE, samtidig har licens på SINE-radionetværkets nuværende frekvensbånd frem til 2026. Konsekvensen er nemlig, at konkurrenterne ikke vil kunne tilbyde en fortsat anvendelse af det nuværende frekvensbånd. Dermed risikerer man, at tusindvis af SINE-radioer enten skal omprogrammeres eller helt udskiftes.

Hidtil har Rigspolitiet henvist til, at en ny leverandør enten vil skulle have rådighed over en anden frekvenstilladelse eller indgå aftale med en indehaver af en frekvenstilladelse om anvendelse af denne. Nu bliver det dog lidt lettere for nye leverandører, fordi Rigspolitiet har købt en frekvenstilladelse, som de kan basere sig på.

Konkret har Rigspolitiet fra Energistyrelsen købt tilladelse til at anvende et segmenteret frekvensområde mellem hhv. 409,9875 og 414,2875 MHz (båndgrænser) og 419,9875 og 424,2875 MHz (båndgrænser) under hensyntagen til eksisterende tilladelser i samme område.

Rigspolitiet oplyser, at de nærmere vilkår for anvendelsen af frekvenstilladelsen vil blive nærmere behandlet i udbudsmaterialet og i udbudsprocessen i øvrigt.

Hovedstaden har færrest hurtige ambulancer

sön, 19/05/2019 - 12:00

De seneste dage har der været kritik af det nordjyske ambulanceberedskab. Men faktisk er Region Nordjylland ikke den region, hvor færrest borgere får hurtig ambulancehjælp. Den tvivlsomme ære tilfalder i stedet Region Hovedstaden, hvor kun 26 pct. af ambulancerne er fremme indenfor 5 minutter.  I Region Nordjylland er det tilsvarende tal 30 pct., mens det er 39 pct. i Region Midtjylland.

Som noget nyt laver regionerne nu sammenlignelige opgørelser over ambulancernes responstider for A-kørsler, det vil sige kørsler i forbindelse med livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst.

Opgørelserne viser, hvor stor en andel af udrykninger med ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler, der er fremme på skadestedet inden for henholdsvis 5, 10 og 15 minutter.

I 1. kvartal 2019 var der ganske stor forskel på ambulanceservicen i de fem regioner. I Region Midtjylland var ambulancen fremme indenfor 5 minutter ved 38,6 pct. af udrykningerne. I Region Hovedstaden var det kun tilfældet ved 25,5 pct. af udrykningerne. Region Midtjylland tager også førertrøjen, når der måles på, hvor mange ambulancer, som er fremme indenfor 15 minutter. Det gælder for 96,5 pct. af de midtjyske ambulancer. Her indtager Region Nordjylland sidstepladsen med 91,1 pct., mens Region Hovedstaden kommer ind på den næstsidste plads med 92,5 pct.

Tal for de enkelte regioner

Region Nordjylland:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 29,6 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 67,6 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 91,1 pct.

Region Midtjylland:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 38,6 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 79,9 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 96,5 pct.

Region Syddanmark:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 30,5 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 76,9 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 96,1 pct.

Region Sjælland:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 30,2 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 72,4 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 95,6 pct.

Region Hovedstaden:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 25,5 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 79 pct.
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 92,5 pct.

Nordsjællandske kommuner skal betale ekstra for at opretholde beredskab

lör, 18/05/2019 - 20:00

Frederiksborg Brand & Redning præsenterer snart en ny dimensioneringsplan, og her vil udgangspunktet være et beredskab, der er beredskabsfagligt forsvarligt – men som ledelsen også selv betegner som et ”minimumsberedskab”. Hvis de seks ejerkommuner vil opretholde et bedre beredskab, så må de betale for det gennem tilkøb. Samtidig skal der spares 900.000 kr. om året.

I slutningen af denne måde bliver et samlet planforslag for risikobaseret dimensionering af Frederiksborg Brand & Redning sendt til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Når Beredskabsstyrelsens udtalelse er modtaget, indledes der en høringsproces, som skal munde ud i, at byrådene i ejerkommunerne – Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner – vedtager dimensioneringsplanen i løbet af efteråret 2019.

I den indledende fase beskriver dimensioneringsplanen to basismodeller og syv tilkøbsmodeller. I en intern orientering beskriver beredskabsdirektør Kim Lintrup modellerne således:

”De to basismodeller uden tilkøb vurderes begge at være beredskabsfaglige forsvarlige og dermed et udtryk for det minimumsberedskab Frederiksborg Brand & Redning kan dimensioneres med. Frederiksborg Brand & Redning vil kunne overholde de fastsatte responstider på henholdsvis 10, 15 og ca. 20 minutter med en førsteudrykning, der vil være i stand til at iværksætte en forsvarlig førsteindsats, hvilket Beredskabsstyrelsen udtalte i 2016. Samtidig vurderer Frederiksborg Brand & Redning, at der ved flere samtidige og længerevarende hændelser er sikret den fornødne robusthed”.

Basismodel 1 er et forslag til et basisberedskab, som stort set er identisk med den basismodel, der blev vedtaget af ejerkommunerne i 2016. Basismodel 2 taget udgangspunkt i den første basismodel, men med forslag til ændret indsatslederstruktur og beredskab til redning i vand. Begge de to basismodeller medfører uændret bidragssats for ejerkommunerne.

Skal vælge tilkøbsmodeller for at opretholde beredskabet

De syv tilkøbsmodeller giver den enkelte ejerkommune mulighed for at tilkøbe et højere serviceniveau end basisniveauet. Modellerne har følgende indhold:

  • Tilkøbsmodel A beskriver muligheder for at nedbringe responstiden for første udrykningskøretøj omkring Slangerup. Tilkøbsmodellen medfører en tilkøbsudgift for Frederikssund Kommune. I denne tilkøbsudgift er HSE’en på Frederikssund brandstation udfaset og modregnet i tilkøbsudgiften.
  • Tilkøbsmodel B beskriver muligheden for at fastholde vandtankvognskapacitet på stationen i Skibby, og vil medføre en tilkøbsudgift for Frederikssund Kommune.
  • Tilkøbsmodel C beskriver mulighederne for at nedbringe responstiden i Værløse ved udvidelse af samarbejdsaftalen med Beredskab Øst (Ballerup). Denne tilkøbsmodel vil medføre en tilkøbsudgift for Furesø Kommune.
  • Tilkøbsmodel D beskriver mulighederne for at nedbringe responstiden i Værløse ved etablering af en ny brandstation i Værløse med deltidsbrandfolk. Denne tilkøbsmodel vil medføre en tilkøbsudgift på for Furesø Kommune.
  • Tilkøbsmodel E beskriver muligheden for at fastholde en ekstra vandtankvognskapacitet på stationen i Gilleleje samt øge bemandingen på udrykningerne i Station Gillelejes dækningsområde. Tilkøbsmodellen medfører en tilkøbsudgift for Gribskov Kommune.
  • Tilkøbsmodel F beskriver muligheden for at fastholde et ekstra køretøj (slangetender) på stationen i Helsinge samt øge bemandingen på udrykningerne i Station Helsinges dækningsområde. Tilkøbsmodellen medfører en tilkøbsudgift for Gribskov Kommune.
  • Tilkøbsmodel G beskriver muligheden for at fastholde et ekstra køretøj på stationen i Hillerød, og den vil medføre en tilkøbsudgift for Hillerød Kommune.
Sparekrav kan koste stillinger

Sideløbende med den nye dimensioneringsplan har den fælleskommunale beredskabskommission besluttet, at man vil fastholde et effektiviseringskrav på 2 pct. årligt, svarende til godt 900.000 kr. Derfor vil der nu blive iværksat en proces, hvor medarbejderne får mulighed for at bidrage med forslag til, hvor der kan findes besparelser.

Beredskabsdirektør Kim Lintrup bebuder, at det ikke kan udelukkes, at effektiviseringerne kan medføre, at der nedlægges chef- eller lederstillinger eller administrative stillinger – og at det kan medføre uro og bekymringer.

”Jeg håber, at både medarbejdere og ledere vil bidrage til at komme med løsninger og forslag, således [at] alle muligheder, små som store, bliver bragt frem på beslutningsbordet”, skriver beredskabsdirektøren i den interne orientering.

Odense får nu en ekstra ambulance i dagtimerne

fre, 17/05/2019 - 16:00

Fra 1. juni 2019 får Odense et ekstra ambulanceberedskab i dagtimerne. Egentlig skulle det først være sket til efteråret, men Ambulance Syd har allerede kunnet skaffe personale til ambulancen fra juni. I dag er der fire ambulancer og en akutlægebil i Odense samt to ambulancer i Dalum lidt uden for Odense.

Den nye ambulance er led i en styrkelse af det præhospitale beredskab, som regionsrådet i Region Syddanmark indgik aftale om i februar. Udover ambulancen i Odense indebærer den politiske aftale bl.a. også, at der kommer ny ambulancestation i Kruså/Padborg samt at dagambulancen i Brørup opgraderes til en døgnambulance og flyttes fra Brørup til Holsted.

Den ekstra ambulance i Odense er også godt nyt for andre dele af regionen, mener Mads Skau (V), der er formand for Præhospitalsudvalget i Region Syddanmark:

”I en stor by som Odense bor der mange mennesker, og det betyder også, at de ambulancer, der er, bliver brugt flittigt. Vores beredskab er flydende, og derfor har vi af og til trukket ambulancer fra andre stationer ind til Odense, hvis der har været run på. Det kommer vi til at gøre mindre fremover, og det er selvsagt positivt, fordi vi så har en bredere dækning”.

Der er tale om en 12-timers ambulance, der kommer til at køre i dagtimerne på hverdage.

Nordjyske akutlægebiler får køleskab med frisk blod

fre, 17/05/2019 - 09:00

Region Nordjyllands to akutlægebiler i Hjørring og Aalborg vil fremover have et køleskab med frisk blod, så patienter med akut fare for at forbløde kan få tilført blod direkte på skadestedet. Det kan f.eks. være trafikofre, ofre for knivstikkeri eller medicinske blødninger fra mavesår. Regionen har udviklet en opbevaringsmetode, der gør, at man undgår spild og sparer ressourcer.

”Vi tager den første livreddende behandling fra hospitalet ud til patienten. Det har kæmpe betydning; de patienter, der får blod, vil have stor risiko for ikke kunne nå ind til hospitalet uden at få tilført blod først”, siger Kasper Kragh-Kræmer, der er læge på Aalborg Universitetshospital.

I forbindelse med at regionen får blod i akutlægebilerne, har et hold nordjyske læger i samarbejde med blodbanken været med til at udvikle en opbevaringsmetode, der gør, at man undgår spild og sparer ressourcer.

”Det er universalblod, vi har med ud, og det kan der godt være mangel på. Derfor er det vigtigt, at vi passer på det og undgår spild”, siger Kasper Kragh-Kræmer, der har været med til at udvikle konceptet.

Foto: Line Bloch Klostergaard Opbevares i 14 dage

”Blodet skal opbevares ved køleskabstemperatur. Vi har derfor udviklet et køleskab til at sætte i bilerne. Køleskabet er monteret med en alarm, der giver besked til både paramediciner og læge, hvis temperaturen stiger i køleskabet, eller der er strømsvigt. Blodet kan dermed ligge i køleskabet i en måned, men efter 14 dage sender vi det ubrugte blod tilbage til blodbanken, så det kan blive brugt på hospitalet – igen af hensyn til ressourceudnyttelsen”, fortæller Kasper Kragh-Kræmer.

Region Nordjylland er den første region til at opbevare blodet på den her måde. Der er også blod i lægehelikopteren, ligesom der er andre regioner, der har blod i deres akutlægebiler. Forskellen er, at de opbevarer blodet i køletasker. Dermed skal blodet skiftes dagligt, hvilket er ressourcekrævende og kan forstyrre den daglige drift.

Det forventes, at der vil blive brug for blodet 15-20 gange årligt i Nordjylland.

Køleskabet bliver installeret i Hjørring i uge 21. Det har været anvendt i Aalborg siden 1. april og har allerede været i brug to gange.

20-årig slap med bødestraf efter at have delt billeder af døde ved togulykke

tors, 16/05/2019 - 19:00

En 20-årig mand fra Tåstrup er blevet idømt 10 dagbøder á 2.000 kr. for at have delt billeder inde fra det tog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Den 20-årige sendte billederne til en række forskellige medier og bekendte, hvor han blandt andet skrev, at “der ligger blod og ribben og mennesker døde over alt”.

Den tiltalte rejste som passager på toget, der om morgenen den 2. januar 2019 forulykkede på Storebæltsbroen. Han sad i den bagerste del af den togvogn, der blev ramt af en trailer fra et modkørende godstog. Ved sammenstødet omkom flere personer i den forreste del af togvognen. Tiltalte kom ikke selv til skade ved ulykken.

Tiltalte erkendte i retten, at han optog billeder og video med sin mobiltelefon af det sted i toget, hvor der var omkomne, og at han sendte materialet til en række medier, herunder tv-stationer og aviser, samt til nogle venner. Materialet blev sendt, både mens han befandt sig i toget og efter at han og de øvrige passagerer var bragt til et krisecenter i Nyborg. Sidste gang han sendte materialet var kl. 16.41.

Retten fandt det bevist, at der var tale om billedmateriale, der ”åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden”. Retten fandt det endvidere bevist, at han uberettiget havde videregivet et billede af en mand i toget, der overlevede ulykken og ikke havde givet samtykke til videregivelsen.

Tiltalte blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og straffen løb på 10 dagbøder af 2.000 kr. Retten pålagde samtidig tiltalte og andre, der måtte have rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, at slette dette efter straffelovens § 271.

Dommens præmisser gengives uforkortet nedenfor.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltale befandt sig i den bagerste halvdel af den forreste togvogn på det tog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. De personer, der omkom ved ulykken, sad i den forreste del af denne togvogn.

Tiltalte har erkendt, at han har optaget billeder og video inden i toget, og at han samme dag fra kl. 7.41 til kl. 16.07 har videregivet billeder og video, til den kreds af personer, der er gengivet i anklageskriftet.

Tiltalte har forklaret, at der gik op til 15 minutter, fra toget var stoppet, til det var muligt at komme fra hans del af togvognen via mellemgangen til den forreste del af togvognen. Retten finder det herefter bevist, at var fuldt bekendt med, at toget var forulykket, da han kom frem til den forreste del af togvognen.

Forhold 1

Forurettede 1 har forklaret, at han befandt sig i den bagerste del af den forreste togvogn, og at han tydeligt kan genkende sig selv på det ene billede, som tiltalte optog og videregav.

Tiltalte havde ikke fået hans tilladelse til tage billedet eller til at viderebringe det.

Henset til, at billedet af forurettede 1 blev optaget uden hans samtykke ved en meget alvorlig ulykke med mange døde og på det centrale uheldsted i toget, anser retten det for åbenbart, at billedet kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.

Retten anser herefter tiltalte skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 2

Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han talte med tiltalte og så, at han holdt sin telefon oppe og fotograferede med den. Han har videre forklaret, at han fortalte tiltalte, at der var legemsdele og andet biologisk materiale fra mennesker på vægge, gulv og andre steder, da han og tiltalte kom frem til den forreste del af togvognen.

Det fremgår af udskrift fra tiltaltes Messager fra den 2. januar 2019 blandt andet, at han kl. 7.51 (nr. 17) sendte videoen til DR, og kl. 7.57 til Person 1 (nr. 26), og at han kl. 7.58 skrev to beskeder til Person 2: “der er døde mennesker over alt ” (nr. 28) og “der ligger blod og ribben og mennesker døde over alt” (nr. 38).

Retten finder på denne baggrund, at tiltalte var bekendt med, at der var legemsdele og andet biologisk på billederne og videoen, ihverfaldt fra kl. 07.57, og at han på trods heraf fortsatte med at dele billederne og videoen mange gange, herunder blandt andet Politiken, svensk TV 4, Associated Press, P2 og adskillige andre privatpersoner.

Billederne og videoen viser nogle af de afdøde personers beklædning, ligesom man kan se legemsdele fra de afdøde. Disse detaljer vil hos de pårørende kunne føre til identifikation af de pågældende. På denne baggrund, anses det åbenbart at billederne kan forlanges unddraget en bredere offentligheden.

Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at han optog og delte video og billeder som en del af en psykisk bearbejdning efter den traumatiske hændelse, som utroværdig.

Retten anser herefter tiltalte skyldig i forhold 2 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til 10 dagbøder på hver 2.000 kr., jf. straffelovens § 264 d.

Retten har ved udmålingen af bøden lagt vægt på dels, at der i forarbejderne til lov nr. 1719 af 27. december 2018, er lagt op til en væsentlig skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 264 d, dels at tiltalte selv henvendte sig til pressen med video og billederne, samt at han havde en drøftelse om betaling for billedmaterialet med Politiken.

Retten har på den anden side lagt vægt på, at tiltalte ikke har modtaget betaling for billedmaterialet, og at han selv befandt sig i toget.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Idet tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og henset til karaktererne af billedmaterialet tages anklagemyndighedens begæring om sletning til følge i medfør af straffelovens § 271, stk. 1 og 2. Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale 10 dagbøder på hver 2.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon.

Tiltalte, og om fornødent andre med rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, pålægges at slette materialet.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Brand på brand- og redningsstationen i Kolind

tors, 16/05/2019 - 14:00

Onsdag eftermiddag måtte brandfolkene fra Beredskab & Sikkerhed rykke ud til en brand på deres egen station i Kolind. Stationen er fælles for brandvæsenet og redningskorpset REKO, og det var i REKO’s del af stationen, at der var opstået brand i en ladvogn. Ladvognens kabine udbrændte, mens der skete sodskader på tre andre køretøjer og garagen.

Brand- og redningsstationen på Ebdrupvej i Kolind huser Beredskab & Sikkerheds brandstation (tidligere Midtdjurs Brandvæsen) og redningskorpset REKO, der tidligere var en del af Dansk Autohjælp, men nu indgår i Redning Danmark.

Østjyllands Politi oplyser, at der onsdag kl. 16.47 indløb melding om, at der var opstået brand i en MAN ladvogn, som kort forinden var blevet parkeret i REKO’s garage. Ladvognens kabine udbrændte indvendigt, og der var kraftig røg i hele garagen, hvor der stod yderligere tre redningskøretøjer parkeret. Både bygningen og køretøjerne fik sodskader som følge af branden, og særligt en stor MAN bjergningsvogn og en Mercedes Unimog bjergningsvogn fik sodskader.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Debat: Region Hovedstaden er en af hovedårsagerne til at ambulancereddere siger op

tors, 16/05/2019 - 10:00

Samtlige ambulancereddere, der er stoppet i Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver Region Hovedstaden som en af hovedårsagerne. Samtidig er der ikke tvivl om, at ambulanceberedskabet er presset, og at man som konsekvens i dag venter dobbelt så lang tid på en ambulance i København. Det skriver formanden og næstformanden for medarbejderklubben KbaK i dette debatindlæg.

Af Thomas Brücker, formand for KbaK, og Andreas Keil, næstformand for KbaK

Indledningsvis vil vi fra KbaK’s side godt understrege, at vores skrivelse samt anbefalinger til Region Hovedstaden blev udarbejdet uden indblanding eller i samarbejde med Hovedstadens Beredskabs ledelse, og er alene KbaK’s holdninger og ytringer, hvorfor vi finder Hovedstadens Beredskabs reaktion fuldstændig legitim.

Vi har selvfølgelig en klar forventning om, at akutberedskabet i Region Hovedstaden respekter vores ret til at ytre os.

I KbaK er vi glade for, at akutberedskabet tager vores skrivelse og anbefalinger seriøst, og vi ser frem til at indlede en god og konstruktiv dialog på vores fællesmøde til juni.

Beskyldninger om døgnvagt er urimelige

Ift. fastholdelse af ambulancemedarbejdere deler vi regionens bekymring. I KbaK har vi været i kontakt med de medarbejdere, som har valgt at stoppe i Hovedstadens Beredskab, og samtlige reddere, der er stoppet hos Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver at Region Hovedstaden er en af hovedårsagerne. Den store belastningsgrad og mængden af ture, som ikke skønnes relevante for en akut-ambulance. To faktorer, som HBR som arbejdsgiver ikke har indflydelse på, og som HBR ikke kan løse uden hjælp fra Akutberedskabet. I KbaK har vi et stort ønske om, at vi i fællesskab kan udarbejde en strategi som fremadrettet kan håndtere denne udfordring.

Region Hovedstaden mener, at vores skrivelse bunder i en ærgrelse over afskaffelsen af døgnvagten. Denne påstand er fuldstændig udokumenteret, og har ingen hold i virkeligheden. Døgnvagten i ambulancetjenesten blev afskaffet for 10 år siden, og er ikke en option med en effektiv vagtform og med den belastning, vi har i Hovedstaden.

Når vi i vores skrivelse nævner, at vi gik fra døgnvagt til effektiv-vagt, skyldes det, at var det der rent faktisk skete. Det var en stor ændring i den måde, vi strukturerede arbejdet på i Københavns og Frederiksberg brandvæsen, og samtidig var døgnvagten et stort plus for det daværende Hovedstadens Sygehusfællesskab samt vores arbejdsgiver, da hver medarbejder leverede 24 timers arbejder, men kun blev lønnet for 20 timer. På den måde fik HS via København og Frederiksberg brandvæsen hvert år ca. 40.000 timer forærende af redderne. Hvis man så medregner, hvad en redder på effektiv tid kompenseres med, så svarer det i forhold til det daværende beredskab til, at der blev leveret ca. 53.000 timer dengang ambulancerne var organiseret som døgnvagter.

Vi finder Region Hovedstadens påstand mod ambulanceredderne i HBR så urimelig, at vi har sendt en klage til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Vedr. udfordringer med pauseafholdelse bliver vi i tvivl om, hvorvidt regionens embedsværk reelt har læst vores skrivelse, da vi tydeligt beskriver udfordringerne i datid, ”vi oplevede store udfordringer med at få frokostpauser”. Vi anerkender, at man stort set har fået løst denne udfordring, dog skete det ikke uden udfordringer, og her refererer vi især til debatten i 2015.

Undersøgelse om paramedicinere er kendt

Vi kan læse i Region Hovedstadens svar, at de ikke mener vores beskrivelse vedr. brugen af lægebilen er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er korrekt at paramedicineruddannelsen først startede i 2004, og vi beklager at vi fejlagtigt refererer til en undersøgelse i 2001, der skulle i stedet have stået 2004.

Afsenderen i Region Hovedstaden konkluderer, at undersøgelsen, vi refererer til, ikke er kendt eller publiceret, men det er direkte forkert. Undersøgelsen er bestemt kendt i sundhedsmæssige og præhospitale kredse, og kan findes via flg. link: http://kthaisen.dk/Artikler/rapport.niv-iii.master.1.0.pdf

I rapportens konklusion står blandt andet:

”Evalueringen påviser med de foretagende speciallægeevalueringer, at den præhospitale ydelse, der kan leveres til visse af de ovenstående anførte patientkategorier, i stor udstrækning kan løses af niveau-III uddannet ambulancepersonale, uden tilstedeværelse af speciallæge ”.

”Det er uomtvisteligt, at man med evt. implementering af niveau-III i H:S kan tilbyde en sufficient præhospital behandling til en stor del af de patienter, der i dag inkluderer medsendelse af lægeambulance”.

Region Hovedstaden oplyser, at de har ca. 80.000 disponerede kørsler med udrykning, og dette er en stigning på knap 19% siden 2016, hvor der var 65.546 udrykninger. Dette er en voldsom stigning, og som ikke kan begrundes med fx øget tilvækst i befolkningen, men nok snarere handler om, hvorledes man visiterer? Ligeledes betyder det iflg. Region Hovedstaden, at akutlægebilerne blev disponeret til ca. 20.000 kørsler i 2018. Dette tal oplever vi som højt, og i KbaK vil vi gerne vide, hvad dette tal dækker over.

For at få en større forståelse for disponeringsomfanget samt kvalificere debatten vil vi snarest søge aktindsigt i, hvor ofte en primærambulance afmelder akutlægebilen, og hvor ofte en akutlæge følger patienten til hospitalet ud af de ture, hvor lægen har patientkontakt. Det, vi oplever, er at mange af vores kollegaer afmelder lægen, og samtidig oplever vi, at lægebilen kun i begrænset omfang følger patienterne til hospitalet.

I den forbindelse mener vi stadig, at der bør kigges på, hvad man disponerer en akutlægebil til.

Vi vil som reddere foretrække, at man kan tilkalde en akutlægebil, når behovet er der, fremfor at risikere, at der ikke er en akutlæge tilgængelig ved behov, fordi den er disponeret til opgaver, der ikke er akutlæge-relevant. Derfor mener vi stadig, at man bør se på muligheden for at revurdere Dansk Index ift. visitationsreglerne for akutlægebilen.

Operatører kan ikke skræddersy efteruddannelsesprogrammer

Når det kommer til efteruddannelse, vil vi godt komplimentere Region Hovedstaden for det uddannelsesmodul, som de selv henviser til i deres svar, og vi er glade for, at der kigges på hospitalspraktikken. Ud fra de tilbagemeldinger, vi modtager, og de oplevelser, vi selv har, kan vi kun konkludere, at udbyttet af denne praktik er meget begrænset.

Samtidig forholder det sig sådan, at Akutberedskabet ved Region Hovedstaden fastlægger rammerne for de uddannelsesdage, som operatørerne selv kan planlægge, og dette begrænser egne muligheder i at skræddersy efteruddannelsesprogrammer, som passer demografisk og geografisk til de forskellige områder, medarbejderne virker i.

Efterspørgsel efter udveksling

I KbaK har vi mærket en modvilje i forhold til at udveksle medarbejdere. Vi har tidligere udvekslet paramedicinere med lægebilsassistenter, og det er vores indtryk, at begge parter var glade for denne ordning. Vi mener, at dette initiativ vil være sund fornuft og samtidig være med til at øge kvaliteten hos de enkelte medarbejdere, både i regionen og hos leverandørerne.

Ambulancereddere, som normalt ikke har mulighed for at sparre med en læge, vil opnå denne mulighed, og lægebilsassistenterne vil vedligeholde deres ambulancerutine samt stå med patientansvaret. Ligeledes vil kendskabet til hinandens arbejdsvilkår blive forøget, og det tror vi vil være givende for alle parter.

Vi oplever, at der stadig i dag er efterspørgsel fra begge parter til dette initiativ, og det viser sig blandt andet ved, at flere paramedicinere fra Region Hovedstaden har taget deltidsbeskæftigelse i HBR for at kunne opretholde deres ambulancekompetencer.

Det er ikke intentionen, at medarbejderne fra HBR skal sidde som disponenter, men at de udelukkende skal fungere som lægebilsassistenter. At regionen ikke mener, at dette kan blive en option grundet en forskel i vagtplaner, mener vi vidner om en manglende lyst til at få et sådant samarbejde til at fungerer, og det finder vi beklageligt. Begge parter arbejder på en FOA-overenskomst, og begge parter er omfattet af samme årsnorm, så hvis viljen er der, kan der sagtens findes en løsning.

Har ambulancerne kapacitet til sygetransportture?

Vedr. vores sidste anbefaling, tolker vi regionens svar således, at de gerne vil sikre tilstrækkeligt med akutte resurser ved fx større hændelser eller ved ekstraordinær travlhed. Derimellem kan ambulancerne så kører 20% af sygeturene, så man derved sikrer, at de udnyttes mest optimalt?

En tanke, som vi grundlæggende finder fornuftig.  Den kræver dog bare, at kapaciteten så rent faktisk er der. Hvis kapaciteten er der, til at ambulancerne kan kører 20% af sygetransportturene, så undrer det os, at det har været nødvendigt at tilkøbe to tolvtimers beredskaber alene i Hovedstaden.

Det kan også undre, at man mener, at der er ledig ambulancekapacitet til at køre sygetransporter, når man i visse måneder har svært ved at opfylde servicemåltallene på responstiderne.

Vores anbefaling var og er, at man bør oprette flere sygetransportvogne frem for flere ambulancer. På den måde vil resurserne blive brugt mere målrettet, og på den måde sikrer man, at redderne i højere grad føler, at deres kompetencer bliver udnyttet fornuftigt. Samtidig vil det spare regionen og derved borgerne for mange penge – penge, som kan bruges på mere og bedre sundhed for borgerne.

Vi har i KbaK noteret os, at Region Hovedstaden ikke har kommenteret anbefalingerne nr. 1 og 5. Vi tolker dette som, at Region Hovedstaden har en forståelse for disse anbefalinger.

Færre ambulancer har givet længere responstider

At Region Hovedstaden mener at have tilbagevist, at antallet af ambulancer blev skåret ned med 1/3 i 2009, undrer os meget. Faktum er, at før september 2009 var der i København og Frederiksberg kommune i dag- og aftentimerne 24 ambulancer, og 13 ambulancer om natten. Fra 1/9-2009 var antallet i de samme kommuner 11 ambulancer i dag- og aftentimerne, og 9 ambulancer om natten.

Udover dette var der ligeledes 7 sygetransportberedskaber. Dette giver samlet set 18 køretøjer i dag- og aftentimerne, og 9 køretøjer om natten. Altså en reduktion på henholdsvis 25% i dagtiden, og en reduktion på 31% om natten, og det er meget tæt på 1/3 i reduktion.

En konsekvens af dette er, at responstiden i byen er steget fra 5 min og 19 sekunder på en kørsel A i 2008, til 10 min og 41 sekunder i 2018. Og fra ca. 13 minutter på en kørsel B i 2008, til 43 minutter i 2017. Ligeledes havde vi en aftale med HS om, at alle indlæggelser og hjemtransporter skulle være fremme eller afhentet indenfor 1 time. Dette er bestemt ikke tilfældet i dag. Det er en kraftig reduktion af service og kvalitet for borgerne i Hovedstadsområdet.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden er udfordret med at overholde servicemåltallene for kørsel B-turene. Man har fra Region Hovedstaden et ønske om at kunne benytte busbanerne i København, og denne mulighed er på nuværende tidspunkt ved at blive afklaret af Københavns Kommune. I KbaK mener vi, at denne problemstilling er et tydeligt udtryk for, at der er udfordringer i det set-up, akutberedskabet har præhospitalt i Region Hovedstaden.

Afslutningsvis vil vi godt understrege, at når vi som medarbejderklub retter henvendelse til Region Hovedstaden med disse skrivelser, så skyldes det, at vi som fagpersonel mener, vi har pligt til at reagere, når vi ser uhensigtsmæssigheder på vores område. Vi ønsker at borgerne og patienterne modtager den bedst mulige behandling og service, og at medarbejderne har et arbejdsmiljø af høj kvalitet.

Vi tror på, at man gennem dialog, samarbejde og tillid kan opnå disse mål, og vi ser frem til vores møde med Region Hovedstaden i juni måned.

Udstyr til udkald af brandfolk blev fjernet ved en fejl

ons, 15/05/2019 - 10:00

Trekantområdets Brandvæsen måtte tage en nødløsning i brug, da udstyret til udkald af brandfolkene i Christiansfeld forsvandt fra en lokal radiomast i løbet af fredagen. Flere borgere havde bemærket en lift i nærheden af radiomasten, men hverken mastens ejer eller kommunen kendte til arbejdet. Derfor efterlyste brandvæsenet det forsvundne udstyr. Det viste sig dog, at der var tale om en fejl.

Udstyret på radiomasten på Lindegade 58 i Christiansfeld anvendes til udkald af brandfolkene, og Trekantområdets Brandvæsen kunne konstatere, at udstyret var forsvundet på et tidspunkt efter fredag kl. 12. Det fik brandvæsenet til at gå ud med en efterlysning:

”Vi har desværre mistet værdifuldt udstyr i antennen på Lindegade 58 i Christiansfeld, og vi har brug for jeres hjælp til at finde de ansvarlige. Det er udstyr, vi anvender til at tilkalde vores brandfolk, når alarmen lyder. Vi har taget vores forholdsregler, således vi stadig kan tilkalde brandfolk, men det er meget vigtigt for os at få udstyret tilbage”.

Borgere havde set uidentificeret lift

Brandvæsenet kunne også fortælle, at flere borgere havde bemærket, at der har været en lift med to mand på arbejde ved radiomasten.

”Desværre har ingen bemærket om der var firmanavn eller logo på de pågældendes tøj eller køretøjer. Vi har været i kontakt med Kolding Kommune, der ejer matriklen, teleselskabet 3, der ejer masten, Christiansfeldnet m.fl. Det har desværre ikke bragt os tættere på en opklaring af, hvad der er sket”, skrev brandvæsenet i efterlysningen.

Nu oplyser Trekantområdets Brandvæsen så, at de har lokaliseret udstyret og er i gang med at få det genetableret. ”Der har været en misforståelse blandt andre operatører på masten, som havde sagt god for nedtagningen. De fik så desværre taget for meget udstyr ned”, fortæller brandvæsenet.

Region har fået ”et betragteligt antal ansøgninger” til paramedicinerstillinger

tis, 14/05/2019 - 19:00

Den 1. januar 2020 hjemtager Region Nordjylland driften af regionens akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler. Indtil videre ser hjemtagningen ud til at køre på skinner, og i forhold til den mest kritiske del – rekruttering af paramedicinerne – melder regionen, at der er modtaget et betragteligt antal ansøgninger, som overstiger behovet. Også placeringen af stationerne er næsten på plads.

Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland har iværksat en implementeringsproces, som skal sikre, at en ny driftsorganisation er helt på plads, når regionen ved årsskiftet overtager ansvaret for akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler.

De første skridt blev taget i december 2018 med afholdelse af de indledende informationsmøder for interesserede paramediciner. Her var der stor interesse fra de nuværende Falck-ansatte paramedicinere og ambulancebehandlere på samtlige fire lokaliteter, hvor informationsmøderne blev afholdt. Der er efterfølgende blevet afholdt yderligere to informationsmøder med fokus på løn og arbejdsvilkår, hvor FOA ligeledes deltog.

Enhedschef og sektionsleder ansat

Der er pr. 1. marts 2019 ansat enhedschef for driftsorganisationen, der har overtaget ansvaret for implementering og etablering af driftsorganisationen. Enhedschefen er ligeledes indtrådt i Den Præhospitale Virksomheds ledelsesgruppe.

Udover enhedschefen vil den kommende administrative driftsorganisation bestå af en sektionsleder, som forventes ansat pr. 1. november 2019. Der er afholdt samtalerunde for denne stilling, og en af ansøgerne er blevet udvalgt. Den Præhospitale Virksomhed har valgt at få ansat sektionslederen før ansættelsesrunden for operativt personale/paramedicinere. Sektionslederen skal nemlig være paramediciner, og med afklaring af denne stilling først, ville ansøgere, der ikke havde fået tilbudt stillingen, kunne ansøge om en stilling som paramediciner ved regionen. Endvidere undgår Den Præhospitale Virksomhed at ansætte fra egne rækker – hvilket ville gøre, at sektionslederen kom til at mangle i vagtplanen.

Paramediciner-ansøgninger overstiger behovet

Stillingerne som paramedicinere har været i opslag i marts måned. Ved ansøgningsfristens udløb ultimo marts var der ifølge regionen indkommet ”et betragteligt antal” ansøgninger, hvoraf nogle var fra paramedicinere i andre regioner. Der har været stor interesse for processen, og antallet af ansøgninger overstiger regionens behov.

Den sidste samtaledag for paramedicinerstillingerne var den 13. maj 2019, hvorefter ansøgerne i de kommende uger vil få tilbud om ansættelse eller afslag på ansøgningen. Der pågår sideløbende hermed lønforhandlinger mellem Region Nordjylland og FOA. Målet er, at der inden den 1. juli 2019 kan være indgået ansættelsesaftaler med Region Nordjyllands kommende paramedicinere.

Baser etableres ved sygehuse

Alle fremtidige lokaliteter til baser er endvidere nu blevet besigtiget, og der er fundet egnet plads i tilknytning til regionens hospitaler i Frederikshavn, Brovst, Thisted, Farsø, Hobro og Aalborg. Det forventes, at byggeprocessen påbegyndes efter sommerferien. Baserne skal være klar til brug primo december 2019, således der er tid til tilpasning af detaljer inden idriftsættelse. I Hjørring anvendes eksisterende lokaler for akutlægebilen.

For akutbilerne i Hals og Skagen forventer Den Præhospitale Virksomhed, at der inden sommerferien kan indgås lejeaftaler med Falck, så de eksisterende Falck-stationer anvendes som fremtidige baser. Det sker af økonomiske årsager, da regionen ikke har egnede matrikler til en base i Hals, så her ville alternativet være etablering af en helt ny base til omkring 1 mio. kr. Akutbilen i Skagen er kun bemandet tre måneder om året, og derfor vil en lejeaftale med Falck være at foretrække frem for etablering af base på eksempelvis Skagen Gigt- og Rygcenter.

Køretøjer leveres til december

I forhold til køretøjer har Den Præhospitale Virksomhed har i henhold til regionernes rammeaftale indgået kontrakt om levering af 11 køretøjer samt tilhørende serviceaftale. De første fire køretøjer er afleveret fra Volkswagen til autoopbyggeren i Danmark og forventes at være færdiggjort senest med udgangen af maj måned. Samtlige 11 køretøjer forventes klar til levering den 1. december 2019.

Alt it-teknisk udstyr i enhederne – f.eks. vogn-pc, Præhospital Patient Journal og SINE-radioer – er ejet af regionen i forvejen. Der vil ved driftsovertagelse ske en overflytning af disse fra Falcks køretøjer til regionens køretøjer.

Øvrigt udstyr, såsom medicintasker og sikkerhedsudstyr, forventes indkøbt i løbet af 4. kvartal 2019, hvilket ifølge regionen er tidsnok, idet der her er tale om hyldevarer. Endvidere er der indgået aftale med den leverandør af uniformer, som også leverer uniformer til lægerne på regionens to akutlægebiler og til akutlægehelikopterne. Her er kvaliteten og prisen ifølge regionen ”fornuftig”. Regionen har også lagt vægt på, at uniformsdesignet fra den nye leverandør adskiller sig fra Falcks uniformsdesign.

Sparer penge på anlægskontoen

I forhold til økonomien skal der samlet ansættes 40 medarbejdere – fordelt på administrativt og operativt personale – og anskaffes 11 køretøjer. Det medfører en række opstartsomkostninger, som udgør ca. 0,6 mio. kr. Regionen forventer desuden, at etableringen af de ni baser vil koste ca. 1 mio. kr., som findes i det eksisterende anlægsbudget.

Der blev i regionens oprindelige kontrolberegning anført forventede anlægsomkostninger på ca. 2,1 mio. kr. Differencen skyldes, at der oprindeligt var afsat 1 mio. kr. til etablering af base for akutbilen i Hals.

Førstehjælpere møder op i dit hjem – men skal ikke have en ren børneattest

mån, 13/05/2019 - 12:00

Over 42.000 danskere indgår i Hjerteløber-ordningen, hvor de via en app kan blive tilkaldt, hvis der er et hjertestop i deres lokalområde. Men selv om de frivillige dermed kan møde op i patienternes hjem, stilles der ikke krav om, at de har en ren børneattest. En anden førstehjælperordning har ellers afvist fem førstehjælpere, netop fordi de havde anmærkninger på børneattesten.

TrygFonden driver Hjerteløber-ordningen, og der er over 42.000 danskere, som har meldt sig som frivillige førstehjælpere. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland sender regionernes AMK-vagtcentraler en alarm til hjerteløberne, når der indløber melding om hjertestop. Alarmen sendes til 20 hjerteløbere. De 10 sendes afsted for at hente den nærmeste hjertestarter, mens de 10 andre sendes afsted til patienten – og altså til patientens hjem, hvis hjertestoppet er sket dér.

I Hjerteløber-ordningen stilles der ikke krav til deltagerne. De kan således på få minutter tilmelde sig via app’en, og der er ikke noget uddannelseskrav – men de opfordres dog til at tage en uddannelse i hjertelungeredning.

Der bliver heller ikke indhentet børneattest.

Formålet med en børneattest er at sikre, at voksne ikke har været straffet for overgreb på børn.  Den udstedes af politiet og indeholder oplysninger om domme, bøder m.v. for visse overtrædelser af terrorlovgivningen samt overtrædelse af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børnepornografi, herunder blufærdighedskrænkelse og udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.

Fem førstehjælpere havde anmærkninger

I Region Syddanmark anvender man en anden førstehjælperordning, Danmark Redder Liv. Her er det et krav, at førstehjælperne skal have en børneattest uden anmærkninger – og der skal indhentes en ny børneattest hvert år. I Region Syddanmark er godt 2.000 førstehjælpere tilknyttet Danmark Redder Liv, og her har man indtil videre afvist fem førstehjælpere, fordi der var anmærkninger på børneattesten.

Omsættes tallene fra Region Syddanmark til Hjerteløber-ordningen svarer det til, at godt 100 af hjerteløberne har anmærkninger på deres børneattester.

Men hos TrygFonden er der ikke planer om at kræve børneattest fra hjerteløberne. Organisationen melder hus forbi og henviser til, at de alene opfatter deres Hjerteløber-ordning som en teknologisk løsning, der giver regionernes præhospitale beredskab mulighed for at skabe forbindelse mellem et formodet hjertestop, en hjertestarter og en hjerteløber.

Det præhospitale beredskab har ansvaret

”Når en frivillig påtager sig at bringe en hjertestarter ud og/eller yde førstehjælp, er der ikke en aftale mellem den frivillige og TrygFonden. Det sker på foranledning af det præhospitale beredskab og som en frivillig hjælp til et andet menneske i en livstruende situation”, oplyser projektchef Grethe Thomas fra TrygFonden.

I TrygFondens beskrivelse af Hjerteløber-ordningen skriver organisationen til kommende hjerteløbere, at ”du kan også tage dig af de pårørende, som kan være i chok”. Alligevel mener TrygFonden ikke, at hjerteløberne normalt vil komme i kontakt med børn.

”Herudover har TrygFonden i sine overvejelser bl.a. lagt vægt på, at hjerteløberordningen ikke etablerer nogen fast tilknytning, men er frivillig hjælp af enkeltstående og kortvarig karakter, og at det typisk ikke er et led i den frivillige hjælp at have direkte kontakt til børn under 15 år”, fortæller Grethe Thomas.

Sidor