Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Innehållssamlare

Sjuksköterskestudenten Sara prisas för värmetofflor

Nyheter från Vårdförbundet - tors, 27/12/2018 - 13:36

Tofflor som både förebygger fall och värmer äldres frusna fötter vann stipendiet Queen Silvia Nursing Award på 50 000 kronor. Bakom idén står Sara Nyström som studerar till sjuksköterska vid Linköpings universitet.

De ti mest leste sakene i år

Nyheter från Ambulanseforum - tors, 27/12/2018 - 12:10

Hva er det som interesserer Ambulanseforums lesere aller mest? Faglige artikler åpenbart, men også rykende ferske nyheter i prehospital akuttmedisin. Og hvor kan man studere paramedisin i Norge? – En historisk dag! Norges første mastergradsstudenter i Prehospital Critical Care er uteksaminert 19. juni mottok 14 vitnemålet på at de hadde fullførtRead More

Innlegget De ti mest leste sakene i år dukket først opp på Ambulanseforum.

Slutt på hundrevis av utrykninger til samme person: Ny ambulanseveileder har gitt effekt

Nyheter från Ambulanseforum - tors, 27/12/2018 - 10:24

Legevakten bekrefter at den nye ordningen for å unngå unødvendige utrykninger til nå har hatt god effekt, ifølge Avisen Agder (krever innlogging). Siste: Misbruk av nødnummer har ført til ny prosedyre ved Sørlandet sykehus Bakgrunn: Hundrevis av falske utrykninger til samme person har gjort ambulansearbeideren syk Tidligere: Ambulansen rykker utRead More

Innlegget Slutt på hundrevis av utrykninger til samme person: Ny ambulanseveileder har gitt effekt dukket først opp på Ambulanseforum.

Nyt beredskab kan få en meget skrabet økonomi

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tors, 27/12/2018 - 10:00

Alt tyder på, at kommunerne Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup går sammen og danner et nyt beredskab. Men foreløbige beregninger viser, at det nye beredskab vil få et meget skrabet budget, hvis kommunernes betaling skal holdes på samme niveau som hidtil. Samtidig viser beregningerne, at det kan være en stor overskudsforretning at tage Solrød Kommune med i beredskabet.

Før jul stod det klart, at Østsjællands Beredskab ikke overlever. Beredskabet består i dag af kommunerne Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Tåstrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk, men samarbejdet har været præget af strid mellem ejerkommunerne og store økonomiske udfordringer.

En særlig udfordring har dog været, at det ikke er lykkedes at skabe en fælles kultur og holdånd i beredskabet. Opfattelsen blandt personalet har været, at det gamle Roskilde Brandvæsen har sat sig på ledelse og administration i beredskabet, men at kulturen i Roskilde har været meget forskellige fra kulturen på de andre brandstationer. Det har skabt store frustrationer blandt personalet. Eller som bestyrelsesformanden for beredskabet, Greve-borgmester Pernille Beckmann, beskriver Greve Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab og gå sammen med tre andre kommuner:

”Vi fire kommuner hænger geografisk sammen, og vi kender hinanden godt og vi ved, at vores beredskabsfolk – både de ansatte og de frivillige – kan lide at arbejde sammen. Og på længere sigt får vi et endnu mere robust beredskab med medarbejdere, der har en fælles beredskabskultur”.

Beredskab får budget på 31 mio. kr.

De fire nabokommuner Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup lader nu til at være enige om, at de vil etablere et fælles beredskab, der i første omgang får brandstationer i Greve og Taastrup, men som måske på sigt skal have én fælles brandstation.

Umiddelbart før sammenbruddet i Østsjællands Beredskab var beredskabskommissionen blevet enig om en ny bidragsmodel, der skulle fordele ejerkommunernes betaling på en mere fair måde end hidtil. Og den model har de fire kommuner taget udgangspunkt i, selv om beslutningen om at arbejde videre med et fælles beredskab er truffet med så kort varsel, at der ikke er lavet et egentligt budget.

En beregning i et internt notat fra Greve Kommune viser imidlertid, at de fire kommuners beredskab som udgangspunkt vil få et budget på 31,3 mio. kr. Herfra skal trækkes indtægtsdækket virksomhed på 2,6 mio. kr., således at nettobetalingen fra kommunerne vil udgøre 28,7 mio. kr.

Største udgiftspost vil være det operative beredskab. Her har Falck i november afgivet et tilbud på det beredskabsområde i Østsjællands Beredskab, som udgøres af de fire kommuner. Falcks pris er beregnet til 22,7 mio. kr. om året. Greve Kommunes beregning tager dog udgangspunkt i Falcks tilbud fra juni 2018, der var på 21,3 mio. kr. Herudover afsættes 4,7 mio. kr. til administration, 1,8 mio. kr. til forebyggende arbejde, 0,7 mio. kr. til bygningsdrift og 2,8 mio. kr. til materiel. I så fald lander nettobetalingen på samme 28,7 mio. kr. som i Østsjællands Beredskab.

Realistisk, men meget skrabet budget

Ifølge Greve Kommune vil de 10 mio. kr., der afsættes til udgifter, som ikke er omfattet af Falck-kontrakten, udgøre et ”realistisk, men meget skrabet budget”. Der er således hverken afsat penge til værksted, vagtcentral eller administrativ ledelse af beredskabet. Her vurderer kommunen dog, at udgifterne – i hvert fald til en vis grad – kan dækkes af indtægter fra bl.a. blinde alarmer.

Hidtil har de fire kommuner været afvisende overfor at tage Solrød Kommune med i det nye beredskab. Vurderingen er nemlig, at en ny, fælles brandstation ikke vil kunne dække Solrød indenfor en rimelig udrykningstid. Men beregningerne fra Greve Kommune viser, at det fælles beredskab kan få en væsentligt bedre økonomi, hvis Solrød inviteres med.

Baggrunden er, at Solrøds nettobidrag til beredskabet vil udgøre 4,4 mio. kr. Men Falcks seneste tilbud viser, at Falck kun skal have 1,6 mio. kr. ekstra, hvis Solrød skal indgå i samme beredskabsområde som de fire andre kommuner. Dermed vil en inkludering af Solrød Kommune kunne give et bidrag på 2,8 mio. kr. til dækning af øvrige omkostninger.

På den baggrund overvejes en model, hvor Solrød Kommune tilbydes tilkøb af beredskab for størstedelen af kommunen, mens den øvrige del vil kunne tilkøbes hos et nyt Roskilde Brandvæsen.

Usikkerhed om Falck-kontrakt

Greve Kommune understreger i det interne notat, at der stadig er en række usikre og uafklarede forhold. Det gælder blandt andet spørgsmålet om, hvordan økonomien vil se ud, hvis der oprettes én brandstation i området, samt hvad engangsudgifterne ved opløsningen af Østsjællands Beredskab og den efterfølgende oprettelse af et nyt beredskab vil være.

En særlig usikkerhed er knyttet til Falck-kontrakten. Her er det fortsat tanken, at Østsjællands Beredskab vil indgå en ny kontrakt med Falck, som skal omfatte perioden fra 1. februar 2019 til 31. januar 2027. Men der udestår en afklaring af flere væsentlige forhold om bl.a. længden af kontraktens uopsigelighedsperiode, bemandingen med deltidsbrandfolk samt huslejebetaling til Falck for leje af bygninger til administrationen, inden en ny kontrakt kan underskrives.

Det foreliggende udkast til Falck-kontrakt er opdelt i områderne (a) Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, (b) Solrød og (c) Stevns. Det fremgår imidlertid af kontrakten, at såfremt kommunerne i et område forlader Østsjællands Beredskab, så kan de kræve, at kontrakten videreføres på samme vilkår og til samme forholdsmæssige pris som hidtil.

Denne egenproduserte appen gjør livet lettere for luftambulansen: – Vi har flydd i «blinde»

Nyheter från Ambulanseforum - tors, 27/12/2018 - 09:59

Med appen kan pilotene med et blikk på bildene avgjøre om de kan fly eller ikke, skriver iTromsø. Stiftelsen Norsk Luftambulanse (SNLA) har utviklet appen og værkamerastasjonene som hjelper pilotene å finne ut hvordan været er. – Rundt 80 kameraer er plassert ut på strategiske steder i Norge. Det gjørRead More

Innlegget Denne egenproduserte appen gjør livet lettere for luftambulansen: – Vi har flydd i «blinde» dukket først opp på Ambulanseforum.

Hva kan en drone gjøre?

Nyheter från Ambulanseforum - tors, 27/12/2018 - 09:52

Teknisk Ukeblad spør professor Mohammad Derawi ved fakultet for informasjonsteknologi og elektroteknikk ved NTNU. Les også: Hvor lenge er det til vi flyr rundt med ambulansedroner? Tidligere: Vil utvikle ambulansedroner Fra NRK: Droner kan bli framtidens ambulanse – Hva betegnes som en drone? – Teknologisk sett er en drone enRead More

Innlegget Hva kan en drone gjøre? dukket først opp på Ambulanseforum.

Ambulansefly måtte returnere

Nyheter från Ambulanseforum - tors, 27/12/2018 - 09:45

Fikk stans på en av motorene, ifølge Altaposten. Det er Nordlys som melder om situasjonen som oppsto 2. juledag da ambulanseflyet var på vei fra Tromsø til Hammerfest. Flyet skulle hente en pasient, men måtte gjøre vendereis da en av motorene stanset ved innflygning. På grunn av været returnerte flyet til Tromsø,Read More

Innlegget Ambulansefly måtte returnere dukket først opp på Ambulanseforum.

Loven hindrer ambulansearbeidere fra å lære av sitt eget arbeid

Nyheter från Ambulanseforum - tors, 27/12/2018 - 09:26

Når ambulansearbeidere har levert fra seg en person på sykehuset, får de ikke vite hvordan det går videre med pasienten. Det tar fra dem viktige muligheter til å lære av eget arbeid, skriver NRK Troms. – Det sliter på oss, og ofte har vi veldig behov for å snakke omRead More

Innlegget Loven hindrer ambulansearbeidere fra å lære av sitt eget arbeid dukket først opp på Ambulanseforum.

Karensavdrag i stället för karensdag från årsskiftet

Nyheter från Vårdförbundet - tors, 27/12/2018 - 09:20

Karensdagen har slagit hårt mot de som råkat bli sjuka när de haft ett långt arbetspass på obekväm arbetstid. Nu ersätts karensdagen av ett karensavdrag på 20 procent av en genomsnittlig veckoersättning. 

Uopmærksomhed bag mange dødsulykker

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - ons, 26/12/2018 - 19:00

Sidste år oplevede Danmark det næstlaveste antal dræbte i trafikken siden 2. verdenskrig. Uopmærksomhed og manglende orientering var blandt årsagerne til en række af dødsulykkerne. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet om dødsulykker i Danmark i 2017. Rapporten viser også, at der er en overrepræsentation af dræbte unge mellem 18-24-årige.

​Måske kender du det: Du kører på den samme strækning hver dag, og du kender hvert et sving og ved, hvornår der er trafik, og hvornår du nærmest har vejen for dig selv. Det kan gøre dig mere uopmærksom eller få dig til at sætte farten op. Men dødsulykkerne viser, at når der sker noget uventet, så kan uopmærksomhed have betydning for, hvor alvorlig ulykken bliver.

I 2017 spillede uopmærksomhed eller utilstrækkelig orientering en rolle i 61 pct. af dødsulykkerne. Det betyder, at ulykkerne skete, fordi man f.eks. overså en trafikant, man havde vigepligt for, eller måske sad og faldt i staver og kørte ind i træet i vejsiden.

Selvom størstedelen af bilisterne altid bruger sele, når de kører, så viser analysen også, at mindst 30 pct. af de dræbte i personbiler i 2017 ikke brugte sele.

For høj hastighed og sprit er også faktorer

For høj hastighed bliver både vurderet i forhold til den gældende fartgrænse, til den manøvre trafikanten lavede, til vejrforholdene under ulykken og til skadens omfang. Mindst hver tredje af de implicerede køretøjer i dødsulykkerne i 2017 kørte hurtigere end tilladt.

I mere end hver 4. dødsulykke i 2017 var en trafikant desuden påvirket af alkohol, narko og/eller medicin. I 25 pct. af dødsulykkerne er det vurderet, at den påvirkede tilstand havde betydning for, at ulykken skete.

Ser man samlet over årene, er den typiske dødsulykke sket i dagslys på en lige strækning i landzonen. Det er typisk en eneulykke, hvor der kun er én involveret trafikant, og det er typisk en mand i bil.

Fakta om dødsulykker i 2017
  • I 2017 blev 175 personer dræbt på de danske veje i 165 trafikulykker.
  • 114 af de 165 dødsulykker skete på veje i landzone.
  • I byzone involverer dødsulykkerne oftere fodgængere eller cyklister, hvorimod trafikanterne i landzone typisk bliver dræbt i personbil.
  • 3 ud af 4 dræbte i 2017 var mænd, og de fleste kørte i personbil.
  • Der er en overrepræsentation af dræbte unge mellem 18-24-årige. Gruppen udgjorde 19 pct. af de dræbte i 2017, men kun 9 pct. af befolkningen i 2017.

Download rapporten her.

Udbyder ny rammeaftale om indkøb af kraftige pumper

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - ons, 26/12/2018 - 10:00

Beredskabsstyrelsen har sendt en ny rammeaftale i udbud. Den omfatter indkøb af højkapacitetspumper på 25.000 l./min., og både Beredskabsstyrelsen, andre myndigheder under Forsvarsministeriet og alle de kommunale beredskaber kan gøre brug af rammeaftalen. Værdien ventes at blive på mellem 3 og 7 mio. kr.

Udbuddet omfatter levering af højkapacitetspumper (25.000 l./min.) til pumpning af overfladevand ved f.eks. skybrud og stormflod. Beredskabsstyrelsen vil ved kontraktindgåelse bestille de første tre højkapacitetspumper, men der er tale om en rammeaftale, og udover de tre pumper gives der ikke nogen garanti på minimumsbestilling af flere pumper. Den forventede kontraktværdi er dog op til 7 mio. kr. indenfor løbetiden på fire år.

Der vil blive gennemført en prækvalifikationsrunde, hvor tre virksomheder udvælges til at give tilbud. Udvælgelsen af disse tre vil ske på baggrund af de referencer fra tilsvarende leverancer, som virksomhederne kan præsentere.

Udbuddet falder sammen med, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) overtager ansvaret for Beredskabsstyrelsens materiel, hvilket sker pr. 1. januar 2019. Det bliver således FMI, som skal stå for udbuddet.

Gummistøvleindeks kan skabe nye muligheder for beredskabet

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tis, 25/12/2018 - 19:00

Ved oversvømmelser er en hurtig og effektiv indsats afgørende. Derfor har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udviklet et ”Gummistøvleindeks”, som beredskabet kan bruge til at forudsige, hvor det er sikkert at færdes, når de skal ud og hjælpe nødstedte borgere, der er truede af stormflod og oversvømmelser.

Når Danmark i fremtiden bliver udsat for stormflod, hvor havvand oversvømmer dele af landet, vil beredskabet kunne tage et nyt værktøj i brug. Et nyt Gummistøvleindeks viser, om man skal bruge gummistøvler eller gummibåd for at komme frem til oversvømmede områder.

”Gummistøvleindekset er et godt eksempel på, at den høje kvalitet af vores geografiske data gør det muligt for os at udvikle nye værktøjer, der skaber større sikkerhed for borgerne. I det her tilfælde får beredskabet et værdifuldt værktøj, som kan bidrage til en mere effektiv indsats, når de skal ud og hjælpe borgere i nød”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Gummistøvleindekset er et dataværktøj, som kan fortælle, hvor høj vandstanden bliver på land og ikke mindst på vejene, når vejret viser tænder og havvandstanden stiger. Gummistøvleindekset viser, hvor der vil blive oversvømmet ved stormflod eller andre havvandsstigninger. Men det leverer ikke blot information om, at et område risikerer at blive oversvømmet. Gummistøvleindekset viser også vandstanden i 10 cm. intervaller, så man kan se, hvor høj vandstanden kan være. I beregningerne indgår også højden på veje, så det giver et meget præcist billede af fremkommeligheden i et oversvømmet område.

Beredskaber ser store muligheder i samkøring af data

Hos beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber, ser man positivt på samkøring af data og viden, der kan være med til at skabe endnu bedre muligheder for beredskabet.

”Et indeks, der viser noget om den forventede vandstand, er selvsagt et rigtig godt redskab, når vi står foran eller midt i en indsats mod oversvømmelser eller stormflod. Det er klart, at vi for at sikre den bedst mulige indsats skal samkøre viden på tværs af forskellige datasystemer og enheder. Vandet stopper jo ikke, fordi det f.eks. når til grænsen mellem to beredskaber, eller fordi det kommer til et i det ene system ikke registreret område eller objekt”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef for Danske Beredskaber.

Hos beredskabernes er man allerede godt i gang med selv at skabe en fælles grunddatamodel, så beredskabet og dets samarbejdspartnere i andre myndigheder i Danmark får adgang til hinandens grundlæggende oplysninger og kan kommunikere på tværs af landet, hvis/når en større hændelse indtræffer.

”Det er jo det gode samspil mellem os og andre myndigheder, der kan være med til at sikre Danmark bedre. Så derfor er vi i fuld gang med at samkøre data og kommunikation, så tingene vil fungere endnu bedre. Under en stor indsats, kan det være afgørende tid der vindes ved, at alle involverede myndigheder samtidig får samme viden og data til rådighed, og at det ikke først skal ’oversættes’ mellem forskellige systemer og derfor først senere bliver til rådighed for andre”, forklarer Bjarne Nigaard.

Om det nye Gummistøvleindeks bliver en afgørende faktor fremadrettet, kan Bjarne Nigaard ikke vurdere endnu.

”Vi tager det selvfølgelig til os, og begynder at indhente erfaringer med det. Men generelt er der ingen tvivl om, at samkørt data på tværs af sektorer og enheder gør os stærkere. Og dermed sikrer Danmark endnu bedre”, siger han.

Reddere: Konstant flytning af ambulancer går ud over arbejdsmiljøet

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tis, 25/12/2018 - 10:00

For at nedbringer ambulancernes responstider flytter Region Midtjylland løbende rundt på ambulancernes placering, så ambulancerne – og dermed redderne – i løbet af en vagt ofte bliver flyttet rundt mellem flere stationer. Det sker op til seks gange på en vagt, hvor redderne f.eks. kan blive vækket for at køre til en ny station, og nu advarer redderne om, at det går ud over arbejdsmiljøet.

Som udgangspunkt har ambulancerne i Region Midtjylland en fast placering, men regionen anvender forkantsdisponering, hvor ambulancerne løbende flyttes rundt, så de er placeret optimalt for at sikre en lav responstid. Nogle gange flyttes ambulancerne til egentlige stationer, andre gange til mere interimistiske faciliteter, hvor ambulancerne af hensyn til arbejdsmiljøet kun må holde to timer ad gangen.

Nu advarer Reddernes Landsklub imidlertid om, at den løbende flytning af ambulancer – den såkaldte basekørsel – har negative konsekvenser for arbejdsmiljøet og risikerer at påvirke reddernes evne til at yde en høj kvalitet over for patienterne.

Vækkes for at køre til ny placering

”I Reddernes Landsklub er vi stærkt bekymrede over den store brug af basekørsel, som hersker i Region Midtjylland”, skriver landsklubben, der peger på, at redderne i Region Midtjylland hvert eneste døgn sendes ud på lange køreture for at rede sengen op på diverse baser og eksempelvis 1,5 time senere bliver vækket for at køre videre til en ny base. ”Vi har eksempler på reddere, der har været på seks baseophold i løbet en vagt på 24 timer”, skriver Reddernes Landsklub.

”Vi mener utvivlsomt, at de enkelte regioner, som ansvarlige ordregivere til ambulancetjenesten, i højere grad skal påtage sig ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø for redderne i dagligdagen. Dette arbejde skal ske i et konstruktivt samarbejde med faglige repræsentanter og de enkelte ambulanceoperatører. Det er muligt at holde fornuftige responstider uden brug af basekørsel. Reddernes Landsklub har igennem længere tid været opmærksomme på, at der i Region Midtjylland er et særligt stort og belastende brug af ambulanceberedskaber til basekørsel og udstationering. Vi følger udviklingen tæt og stiller os undrende overfor, hvorfor man i én region gør brug af det, mens man i andre regioner ikke anvender det i samme omfang”, lyder det fra landsklubben.

Kan blive tema under overenskomstforhandlinger

De nuværende overenskomster giver mulighed for at udstationere ambulanceberedskaber i tilfælde af akut afløsningsbehov eller ved sygdom samt hvor det følger af kundekrav, hvilket er den passus, som finder anvendelse i Region Midtjylland. Ifølge Reddernes Landsklub vil 3F imidlertid frem mod 2020-overenskomsten følge udviklingen, og såfremt medlemmerne rejser behovet, vil 3F bringer det ind i overenskomstforhandlingerne.

”Ambulanceredderne i Danmark rykker hver dag ud til borgere i alle typer af situationer. Det at kunne gøre en forskel for borgerne, er det, som giver mening for redderne i deres dagligdag. Når ambulanceberedskaberne flyttes rundt i regionen uden at komme i reel patientkontakt, skaber det en meningsløshed og belastning for arbejdsmiljøet og kan være en forstærkende virkning til at danne belastningsreaktioner hos kollegerne”, slutter Reddernes Landsklub.

God jul til Ambulanseforums lesere og venner!

Nyheter från Ambulanseforum - mån, 24/12/2018 - 10:34

En spesiell hilsen går til alle dere som har vakt på helligdagene.  Har du prøvd Ambulanseforums julequiz? Kos deg gjerne med flere quizer i ledige stunder! Vi har publisert cirka 900 nettsaker hittil i år. Takk for alle gode bidrag, og takk for at du leser! 

Innlegget God jul til Ambulanseforums lesere og venner! dukket først opp på Ambulanseforum.

Nyt projekt skal forebygge arbejdsulykker blandt brandfolk

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - sön, 23/12/2018 - 13:00

Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber og Falck er gået sammen om et projekt, der skal nedbringe antallet af arbejdsulykker blandt brandfolk. Baggrunden er, at beredskabsbranchen ligger i top fem, når det gælder antallet af arbejdsulykker, og derfor skal projektet pege på nye muligheder for at forebygge.

Brandfolk er en udsat gruppe. På trods af, at sikkerhed har højeste bevågenhed, ligger branchegruppen politi, beredskab og fængsler i top fem, når det kommer til antal arbejdsulykker.

Med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden iværksætter Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber og Falck derfor i 2019 et to et halv-årigt projekt, der skal munde ud i konkrete anbefalinger til at mindske antallet af arbejdsulykker.

Første projekt af sin art i Danmark

”Den viden, vi har om arbejdsulykker for brandfolk, er relativt fragmenteret og ufuldstændig. Det her projekt er det første af sin art herhjemme, der kan tegne et fyldestgørende billede af området og komme med konkrete anbefalinger til at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Så vi er meget glade for, at vi med støtten fra Arbejdsmiljøforskningsfonden kan komme i gang”, siger Bo Torp Henriksen, der er chef for Viden og Analyse i Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsdirektør Lars Rosenwanger fra Nordsjællands Brandvæsen sidder i projektets styregruppe. Han ser frem til at arbejde med projektet:

”Vi har et benhårdt fokus på sikkerhed både hos os og i alle andre dele af redningsberedskabet, men vi må erkende, at der er visse risici ved at være brandmand. Jeg ser meget frem til at få noget mere håndfast viden og nogle konkrete tiltag, der kan give vores dygtige brandmænd og -kvinder en sikrere arbejdsdag”.

Investerer 2,2 mio. i projektet

Projektet hedder ”Fra udredning til praksis: Forebyggelse af ulykker hos brandmænd”, og det består af to faser. Første fase skal identificere, hvor, hvornår og under hvilke indsatser og under hvilke trin i indsatsen, ulykkerne sker. I den proces vil der også tegne sig konturerne af best practice.

Fase to skal identificere mulige forebyggende tiltag, afprøve tiltagene under indsatslignende forhold og på den baggrund komme med anbefalinger til implementering af de mest egnede forebyggende tiltag.

Projektet organiseres i en projektgruppe, en styregruppe og en interessentgruppe. Styregruppen tæller bl.a. beredskabsdirektørerne for Beredskab & Sikkerhed, Beredskab Øst og Nordsjællands Brandvæsen, en repræsentant fra Falck samt fagkonsulenten for branchearbejdsmiljørådet.

Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter projektet med 2,2 mio. kr. Projektet forventes afsluttet inden udgangen af 2021.

– Det er mistillit mellom ansatte og ledelsen

Nyheter från Ambulanseforum - sön, 23/12/2018 - 10:07

Usikkerhet preger arbeidsmiljøet i pre- hospital klinikk i Helse Nord-Trøndelag, ifølge to tillitsvalgte og hovedverneombud i helseforetaket, ifølge Trønder-Avisa (krever innlogging). Siste: Høyre og SP kritiske til Helse Nord-Trøndelags ambulanseplaner Bakgrunn: Slik vil Sende endre ambulansekartet i Helse Nord-Trøndelag Les også: Ambulansesjefen – innbyggerne i Snåsa holder seg stort sett friske Mer: KommuneoverlegenRead More

Innlegget – Det er mistillit mellom ansatte og ledelsen dukket først opp på Ambulanseforum.

Ny forskning viser: Antall hjerteinfarkt øker markant på julaften

Nyheter från Ambulanseforum - lör, 22/12/2018 - 23:14

SVERIGE: Forskning støttet av Hjärt-Lungfonden (Sveriges LHL) viser at antall hjerteinfarkter i Sverige øker med nærmare 40 prosent på julaften. Studien inkluderer samtlige 283 000 inntrufne hjerteinfarkter i Sverige i en periode på 16 år, melder Hjärt-Lungfonden. – Vi ser en entydig økning av antallet hjerteinfarkter hver julaften. Teorien er atRead More

Innlegget Ny forskning viser: Antall hjerteinfarkt øker markant på julaften dukket først opp på Ambulanseforum.

Debat: Et nært beredskab sikrer tryghed og er effektivt

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 22/12/2018 - 20:34

Dansk Folkeparti åbnede i sidste måned op for, at staten kunne overtage de kommunale beredskaber. Men debatten burde i stedet handle om, hvordan man kan sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne – frem for at statsliggøre beredskaberne og trække dem endnu længere væk fra borgerne. Det skriver Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, i dette debatindlæg.

Af Benedikte Kiær (C), borgmester, Helsingør Kommune

Jeg blev meget overrasket, da Dansk Folkeparti forleden truede med statslig overtagelse af kommunale beredskaber i Danmark. Dansk Folkeparti bryster sig normalt af at være et parti, der går op i det lokale og den nære velfærd for borgerne. Men det er åbenbart slut nu. Eller – i bedste fald er der tale om manglende viden, når partiet foreslår centralisering af vores brandvæsen. En statslig overtagelse vil efter min mening og erfaring som borgmester betyde en væsentlig risiko på andres vegne, og at man ser stort på noget af det, borgerne rundt omkring i landet vægter allerhøjst: Nemlig et nært beredskab, tryghed, lokalt kendskab og i det hele taget et højt serviceniveau.

Jeg er for så vidt enig med DF i, at der har været en række problemer som følge af den aftale regeringen indgik med KL i 2014 om at omlægge de kommunale beredskaber. Det er den aftale, der betød, at kommunerne forpligtede sig til at reducere antallet af kommunale beredskaber fra 87 til op mod 20 ved at samle dem i en række fælleskommunale selskaber, der skulle bane vejen for en effektivisering på 175 millioner kroner årligt. Alt sammen som følge af en analyse bestilt af Forsvarsministeriet. Endnu en analyse og regnearksøvelse, der taler for centralisering uden tanke for, hvad der er i virkeligheden er bæredygtigt.

Problemer med samarbejdet i de nye beredskaber

De 175 millioner blev skåret væk, og kommunerne samlede sig i større beredskabsenheder. Men flere steder kom man ikke engang gennem hvedebrødsdagene før det begyndte at knase godt og grundigt i de nye beredskaber. Blandt andet i det beredskab som Helsingør Kommune var en del af. For efter kort tid pegede Nordsjællands Brandvæsen på, at der skulle lukkes en brandstation i Helsingør Kommune, og dermed stod borgerne over for en dårligere service end før. Det gav alvorlige ridser i det nye samarbejde – så alvorlige at Helsingør Kommune tog konsekvensen og brød ud for at skabe vores eget kommunale beredskab. Og det har vi på ingen måde fortrudt.

I dag har borgerne i Helsingør Kommune et effektivt beredskab med et højere serviceniveau og kortere responstider for de samme penge, som da vi var en del af Nordsjællands Brandvæsen. Vi har et beredskab, hvor vi har nemmere ved at rekruttere ikke bare fuldtidsansatte men også deltidsbrandmænd og frivillige – fordi vi er lokale. Deltidsbrandmænd er utrolige vigtige for at have et effektivt beredskab, da deltidsbrandmænd først springer til, når det brænder. Og så har vi et beredskab, der udelukkende har fokus på kerneopgaven – nemlig forebyggelse, brand og redning samt vores brandskole.

Vi skal ikke som de store kommunale beredskabsselskaber (de såkaldte §60 selskaber) rundt om i landet konkurrere med erhvervslivet for at få økonomien til at passe. I øvrigt kan jeg som borgerlig slet ikke forstå, at borgerlige i Folketinget synes det er i orden, at de kommunale beredskabsselskaber rundt om i landet byder ind på og udfører opgaver som f.eks. madudbringning til ældre, forskellige former for kørselstjenester og vagtopgaver.

Ønsker et mere decentralt beredskab

Fordelen ved, at vi er blevet os selv, er som nævnt talrige. For at summe alle fordele op, så har vi et beredskab, der kender til de specifikke udfordringer i vores eget lokalområde, hvilket i den grad er en fordel, når uheldet er ude. Fx når overgravede kabler i en nabokommune pludselig betyder, at alle svage ældres nødkald sætter ud – og vores beredskab derpå på rekordtid etablere en alternativ forbindelse via egen central og får nødkald i gang igen. Eller når de store storme rammer Danmark, som f.eks. Urd, hvor tæt kommunikation mellem kommunen og beredskabet betød, at vi kom lettere gennem en voldsom storm ligesom borgerne ved kysterne fik hjælp i rette tid til at sikre deres egen bolig.

Derfor mener jeg, at debatten i virkeligheden bør handle om, hvordan man kunne sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne, end at statsliggøre de kommunale beredskaber og trække dem endnu længere væk fra borgerne.

Norsk Folkehjelp søker Rådgiver Førstehjelp og Redningstjeneste – Gjøvik

Nyheter från Ambulanseforum - fre, 21/12/2018 - 16:38

Norsk Folkehjelp ser etter en rådgiver til 1,5 års vikariat som skal jobbe med frivillighet, beredskap og organisasjonsarbeid. Søknadsfristen er 15. januar. Som ansatt hos oss blir du en del av en organisasjonsavdeling som jobber med å løfte frem våre frivillige mannskaper både faglig, operativt og for å gi økt synlighet tilRead More

Innlegget Norsk Folkehjelp søker Rådgiver Førstehjelp og Redningstjeneste – Gjøvik dukket først opp på Ambulanseforum.

Så tycker medlemmar om avtalskraven

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 21/12/2018 - 14:50

Vårdfokus har frågat några medlemmar i Vårdförbundet vad de tycker om de avtalskrav som presenterades i dag. De gör tummen upp för ökad lönespridning – men det finns en viss oro för hur man ska kunna bedöma vem som är "särskilt yrkesskicklig".

Sidor

Prenumerera på Ambulansforum® innehållssamlare