Besök: idag 767, vecka 5.717, månad 26.701  förra: dagen 1.337, veckan 7.465, månaden 41.297
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Innehållssamlare

Direktøren i Luftambulansetjenesten HF «slipper for lett unna»

Nyheter från Ambulanseforum - lör, 12/05/2018 - 10:53

I Helgeintervjuet med journalist Asbjørn Jaklin i Nordlys slipper adm.dir. Øyvind Juell i Luftambulansetjenesten HFfor lett unna, skriver Martin Eliassen i et innlegg i Nordnorsk debatt.     Les hele innlegget i Nordnorsk debatt Tidligere: Dette er luftambulansekrisen Ambulansekrise 2.0 Det en advokat later til å tro er en aksjon,Read More

Innlegget Direktøren i Luftambulansetjenesten HF «slipper for lett unna» dukket først opp på Ambulanseforum.

Vil bruge TV-masterne til at skabe konkurrence om fremtidens SINE-net

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 12/05/2018 - 10:00

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation ser ud til at få konkurrence, når driften SINE-nettet i år skal i udbud. Det er svenske Teracom, som har meddelt, at de i samarbejde med Airbus vil byde på opgaven. Teracom driver i dag det danske netværk af TV-sendemaster, der forbindes af et 3.500 km. fiberoptisk netværk – og disse netværk vil Teracom bruge til SINE.

Statens kontrakt meed Dansk Beredskabskommunikation om driften af SINE løber frem til 2020 med mulighed for et års forlængelse. Forventningen er, at et nyt udbud kan indledes i løbet af 2018.

Nu har det svensk-ejede Teracom så meddelt, at virksomheden i samarbejde med Airbus vil byde på den fremtidige drift af SINE. Teracom er ejet af den svenske stat, og selskabet driver de sendemaster, som anvendes til distribution af TV- og radiosignalerne i Danmark. Selskabet ejer og driver desuden et nationalt fiberoptisk netværk på i alt 3.500 km., der forbinder sendemasterne.

Teracom vil anvende den eksisterende infrastruktur til at kombinere det bedste fra den nuværende teknologi med fremtidens mobile bredbånd, så der bliver mulighed for udveksling af data, billeder og video i realtid med højt sikkerhedsniveau. I den nuværende SINE-løsning kan der kun udveksles tale og korte tekstbeskeder.

Ambulanseflykrisen: Babcock tilbyr 91 piloter i Lufttransport fast jobb, ifølge NHO

Nyheter från Ambulanseforum - fre, 11/05/2018 - 14:28

Ifølge NHO Luftfart, har Babcock SAA onsdag sendt forslag til tariffavtale til Norsk Flygerforbund hvor samtlige ansatte i Lufttransport FW tilbys jobb i selskapet, melder VG. Det bekrefter administrerende direktør Torbjørn Lothe i NHO Luftfart til VG. Les mer om saken hos VG. Tidligere: – Ideelle organisasjoner bør drive luftambulansetjenestenRead More

Innlegget Ambulanseflykrisen: Babcock tilbyr 91 piloter i Lufttransport fast jobb, ifølge NHO dukket først opp på Ambulanseforum.

Piloter hevder de utsettes for sosial dumping – her er millionlønningene

Nyheter från Ambulanseforum - fre, 11/05/2018 - 11:30

Dette er tallenes tale, skriver Nettavisen. Frontene er steile i konflikten mellom flygerne i luftambulansetjenesten og det nye selskapet Babcock som skal overta tjenesten neste sommer. Stridens kjerne er i all hovedsak at Babcock ikke skal gjennomføre en såkalt virksomhetsoverdragelse, men at pilotene må ansettes i det nye selskapet. DerRead More

Innlegget Piloter hevder de utsettes for sosial dumping – her er millionlønningene dukket først opp på Ambulanseforum.

Kommuner advarer mod nye brandsynsregler

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - fre, 11/05/2018 - 10:00

Oprettelsen af de fælleskommunale brandvæsener har ført til, at bl.a. brandsynssager i dag sendes frem og tilbage mellem de nye brandvæsener og deres ejerkommuner. Og et nyt lovforslag, der skulle rette op på den uhensigtsmæssighed, har et alt for snævert anvendelsesområde. Derfor vil lovforslaget resultere i en øget administrativ byrde, lyder det advarende fra KL.

De hidtidige 87 brandvæsener er de seneste år blevet samlet i godt 20 fælleskommunale brandvæsener. De nye brandvæsener er organiseret som selvstændige selskaber, der ikke er en del af den kommunale forvaltning.

Konsekvenser er blandt andet, at kommunerne ikke længere bare kan beslutte at flytte myndighedsopgaver til brandvæsenerne. Det kræver, at der i lovgivningen er en eksplicit hjemmel til at flytte opgaverne.

Må ikke agere på egen hånd

I dag kan brandvæsenerne derfor ikke agere som myndighed i tilfælde, hvor de bliver opmærksomme på ulovlige forhold efter byggeloven. Bliver et brandvæsen eksempelvis tilkaldt på grund af en alarm fra et brandalarmeringsanlæg, kan brandvæsenet ikke på egen hånd træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold i bygningen – selv om det er forhold, der er ulovlige efter byggeloven.

Hvis det f.eks. viser sig, at der er en fejl i brandalarmeringsanlægget i en bygning, der efter bygningsreglementet er underlagt krav om et sådant anlæg, vil brandvæsenet ikke på nuværende tidspunkt kunne dispensere fra dette krav efter byggeloven ved f.eks. at stille vilkår om en brandvagt, indtil brandalarmeringsanlægget virker igen.

I stedet skal brandvæsenet rette henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som herefter træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. At brandvæsenet skal kontakte kommunen i sådanne tilfælde, og ikke selv kan håndtere den ulovlige situation, kan medføre, at der går uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes en afgørelse om det ulovlige forhold – og det ulovlige forhold bringes til ophør.

Lovforslag skulle rette op

En nyt lovforslag fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skulle rette op på de problemer. Med lovforslaget lægges der således op til, at kommunerne får lovhjemmel til at give beredskaberne mulighed for selv at træffe afgørelse om visse ulovlige forhold efter byggeloven i brandsikkerhedsmæssig henseende. Tanken er at smidiggøre sagsbehandlingen, så brandvæsenerne selv kan træffe afgørelser, når de konstaterer ulovlige brandmæssige forhold.

Imidlertid er der i lovforslaget fastsat nogle forholdsvis snævre rammer for, hvornår brandvæsenerne så må træffe disse afgørelser. Det kan nemlig kun ske i de tilfælde, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven og der samtidig er en konkret risiko for personskade. Endvidere kan beføjelserne kun flyttes til brandvæsenet, hvis kommunen vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

KL: En for snæver afgrænsning

Netop disse snævre rammer har fået KL til at skrive til politikerne i Folketingets Transport-, Bygge- og Boligudvalg. Hos KL er man utilfreds med rammerne, der er indsnævret yderligere siden lovforslaget var i høring. ”Det er KL’s vurdering, at det er en yderligere indsnævring af mulighederne/råderummet ift. det tidligere forslag og en for snæver opgaveafgrænsning”, skriver formand Jacob Bundsgaard og direktør Kristian Wendelboe til politikerne.

”Bestemmelserne (…) bør ændres, så kommunerne også kan henlægge sager, der ikke udgør en konkret risiko for personskade og ikke er akutte. Der er tale om opgaver, som varetages af de kommunale byggesagsbehandlere, og som en kommune kan ønske at henlægge til de fælles kommunale beredskaber ud fra en vurdering af, hvordan en opgave varetages bedst muligt under de lokale forhold. Alternativet er en øget administrativ byrde, fordi sager skal frem og tilbage mellem parterne flere gange, før der kan træffes afgørelse”, skriver KL.

KL nævner et eksempel på reglernes konsekvens: ”Hvis beredskabet bliver opmærksom på et brandsikkerhedsmæssigt problem, der ikke er personskadeligt og/eller ikke haster, skal beredskabet efter brandsynsbekendtgørelsen anmelde forholdet til den kommunale byggemyndighed, der træffer afgørelse i sagen. De skal så efterfølgende orientere beredskabet om udfaldet af sagen med henblik på et opfølgende brandsyn. Alternativet er, at kommunalbestyrelsen vælger at henlægge hele sagsgangen til det fælleskommunale beredskab. Sådan var sagsgangen mange steder før oprettelsen af de kommunale fællesskaber, og sådan sker det stadig i de kommuner, der har eget beredskab”.

”KL skal anmode Transport-, Bygge- og Boligudvalget overveje at udvide rummet for, hvilke opgaver kommunalbestyrelserne kan henlægge til de fælleskommunale beredskaber, sådan at en ændring af byggeloven sikrer fleksibilitet og effektivitet ud fra kommunalbestyrelsens vurdering af en fremtidssikret planlægning til gavn for erhvervsliv, borgere og administration”, lyder det afsluttende fra KL.

Det en advokat later til å tro er en aksjon, er flysikkerhetsarbeid i praksis – og i verdensklasse

Nyheter från Ambulanseforum - fre, 11/05/2018 - 09:36

Dette er spesielt og svært alvorlig, sier en advokat til NRK. Feil! Dette er spesielt og meget prisverdig, skriver pilot Rolf Liland i Nordlys. En for mange av oss i luftfarten ukjent arbeidslivsekspert og advokat har de siste dagene kommet med påstander i radio, TV og NRKs nettsider som kan synes å ha til hensiktRead More

Innlegget Det en advokat later til å tro er en aksjon, er flysikkerhetsarbeid i praksis – og i verdensklasse dukket først opp på Ambulanseforum.

Dette er luftambulansekrisen

Nyheter från Ambulanseforum - fre, 11/05/2018 - 09:13

De siste ukene har det vært strid i forbindelse med luftambulanseberedskapen i Norge. Her får du en oppsummering av saken, fra VG.Selskapet Lufttransport FW har vært ansvarlig selskap for luftambulansetjenesten i Norge i 27 år, før oppdraget igjen ble lagt ut på anbud og det britiskeide selskapet Babcock Scandinavian AirAmbulanceRead More

Innlegget Dette er luftambulansekrisen dukket først opp på Ambulanseforum.

Utvalg pekte på risikoutsatt luftambulansetjeneste i 2015

Nyheter från Ambulanseforum - fre, 11/05/2018 - 09:06

Det regjeringsoppnevnte Akuttutvalget pekte på risikoen ved operatørbytte i luftambulansetjenestenallerede i 2015. Alta Frp krever nå at det ryddes opp, melder Folkebladet. «Offentlig drift av den operative luftambulansetjenesten bør utredes», var rådet helseminister Bent Høie (H) fikk av Akuttutvalget i desember 2015, ifølge Klassekampen. Rapporten viste til «en fare forRead More

Innlegget Utvalg pekte på risikoutsatt luftambulansetjeneste i 2015 dukket først opp på Ambulanseforum.

Förlossningspersonal drabbas hårt när det blir fel i vården

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 11/05/2018 - 04:00

Nästan hälften av de barnmorskor och läkare som varit med om traumatiska förlossningar kände intensiv rädsla, hjälplöshet eller panik i samband med händelsen. Vården behöver ha beredskap för att ta hand om dom som mår dåligt efteråt, visar den första svenska studien i ämnet.

Sydvestjysk brandslukning er nu sendt i udbud

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tors, 10/05/2018 - 17:00

Driften af otte brandstationer i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er nu sendt i udbud. Det er Sydvestjysk Brandvæsen, som udbyder brandslukningen i de områder, hvor opgaven i dag varetages af Falck. Resultatet af udbuddet vil få effekt, når de nuværende kontrakter udløber, hvilket indebærer, at en ny kontrakt først får fuld virkning fra 2023.

Sydvestjysk Brandvæsens udbud omfatter driften af brandstationerne i Agerbæk, Ølgod, Varde, Oksbøl, Nr. Nebel, Bramming, Nordby og Esbjerg. I Esbjerg er 1. udrykningen i udbud, mens der er option på 2. og 3. udrykning. De resterende brandstationer er kommunale, og driften af disse stationer sendes ikke i udbud.

Kontrakten vil omfatte følgende opgaver:
  • Materiel og køretøjer, herunder service og vedligehold samt øjeblikkelig levering og drift af reservekøretøjer. Materiel og køretøjsbestykning reguleres via den risikobaserede dimensionering og skal altid fremstå vedligeholdt, driftssikker og i præsentabel stand, og bære Sydvestjysk Brandvæsens logo. Køretøjstyper må på intet tidspunkt overstige nærmere fastsatte aldersgrænser.
  • Mandskab i form af holdledere og mandskab.
  • Komplet indsatsbeklædning til alt mandskab (branddragt, hjelm, støvler, røgdykker hætte, handsker inkl. reservemundering på alle stationer). Beklædningen skal bære Sydvestjysk Brandvæsens logo.
  • Stationsbygninger i præsentabel stand, inkl. daglig drift.
  • Specialudstyr som Cobra slukningsudstyr, frigørelsesværktøj til redningsopgaver samt udstyr til kemikalieuheld, herunder kemikaliedragter, gnistfri opsamlingsudstyr, luftforsyning mv. (forefindes ikke på alle stationer).
  • Bådberedskab på en station i Varde Kommune.

I dag har Sydvestjysk Brandvæsen tre forskellige kontrakter med Falck, og nye kontrakter vil først træde i kraft i takt med, at de gamle kontrakter udløber. Dermed træder kontrakterne i Varde Kommune i drift 1. januar 2019, i Esbjerg Kommune 1. januar 2022 og i Fanø Kommune 1. januar 2023. Den nye kontrakt vil udløbe 31. december 2028.

– Ideelle organisasjoner bør drive luftambulansetjenesten

Nyheter från Ambulanseforum - tors, 10/05/2018 - 14:04

Både ambulansefly og legehelikopter bør i fremtiden drives av ideelle organisasjoner i langsiktige avtaler med helsevesenet. Det vil være best for pasientene, sier generalsekretær Hans Morten Lossius i Stiftelsen Norsk Luftambulanse til Dfly.– Det beste for pasientene og innbyggerne i Norge er at staten samarbeider med ideelle organisasjoner om driftenRead More

Innlegget – Ideelle organisasjoner bør drive luftambulansetjenesten dukket først opp på Ambulanseforum.

Region Sjælland: Flere ambulanceudrykninger – men færre med blå blink

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - ons, 09/05/2018 - 19:00

Antallet af akutte ambulanceudrykninger i Region Sjælland steg i 2017 med 3,1 pct. til godt 71.000 udrykninger. A-kørslerne med blå blink faldt dog med godt 6 pct., men det blev opvejet af en stigning på godt 8 pct. på B-kørslerne. Den gennemsnitlige responstid blev på 8:21 minutter, hvilket er tre sekunder dårligere end i 2016.

De planlagte C- og D-ambulancekørsler steg med 0,5 pct. til godt 48.000, mens akutbilerne havde 20 pct. færre kørsler og akutlægebilen rykkede ud 12 pct. flere gange. Nødbehandlerne rykkede ud godt 2.000 gange, mens regionens frivillige 112-akuthjælpere havde 228 udkald – svarende til et fald på 19 pct.

Færre opkald til vagtcentralen

På AMK-vagtcentralen indløb der i 2017 i alt 75.863 opkald, hvilket er 5 pct. færre end i 2016.

”Alle 112-opkald er en akut situation. Men en del af opkaldene omhandler situationer, som ikke er livstruende. I de situationer kan vi sende ambulancen afsted uden sirene og blå blink. Vores personale visiterer mere detaljeret, og kan derfor hurtigt vurdere situationens alvor. Man skal huske på, at det ikke er uden risiko, når man sender en ambulance afsted med 160 km i timen”, siger Benny Jørgensen, direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.

Den gennemsnitlige responstid i Region Sjælland var i 2017 på 8:21 minutter, hvilket er knap tre sekunder dårligere end i 2016. Den bedste responstid finder man i Greve- og Køge-området, hvor ambulancerne i gennemsnit var 7:26 minutter om at nå frem. På Lolland-Falster er ventetiden markant længere, nemlig i gennemsnit 8:58 minutter. Akutbilerne havde en gennemsnitlig responstid på 8:08 minutter, mens nødbehandlerne var fremme efter 7:49 minutter.

Hyrkostnaderna minskade i hälften av landstingen

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 09/05/2018 - 12:48

I 9 av landets 21 landsting och regioner sjönk kostnaderna för inhyrd personal under det första kvartalet, jämfört med samma period förra året. Trots det ökade den totala kostnaden för hyrpersonal med 68 miljoner kronor under perioden.

Nytt utbrott av ebola i Kongo-Kinshasa

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 09/05/2018 - 11:37

Ett nytt utbrott av den fruktade sjukdomen Ebola har konstaterats i staden Bikoro i västra Kongo-Kinshasa. Hittills har minst 17 av 21 insjuknade avlidit, enligt WHO.

Färre fall av smittsamma sjukdomar

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 09/05/2018 - 11:21

Förra året minskade antalet rapporterade fall av bland annat tuberkulos och hepatit B i Sverige kraftigt. Samtidigt var det ett rekordår för färstingviruset TBE. Det visar Folkhälsomyndighetens rapport från 2017.

Utredningen om att 500 liv kan räddas ifrågasätts

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 09/05/2018 - 10:19

SVT:s Dokument inifrån har avslöjat allvarliga brister i den utredning som låg till grund för riksdagens beslut att koncentrera den högspecialiserade vården. 500 liv skulle kunna räddas, heter det i utredningen. Men då räknas även patienter i livets slutskede med.

Vil fjerne paramediciner fra akutbil i Skive

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - ons, 09/05/2018 - 08:00

I dag er akutbilen i Skive bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som en paramediciner har, er af mindre betydning, når der indgår en anæstesisygeplejerske i bemandingen. Derfor vil regionen spare 300.000 kr. ved at erstatte paramedicineren med en ambulancebehandler.

Efter et udbud træder nye kontrakter for Region Midtjyllands akutbiler i kraft pr. 1. december 2018. Her er udgangspunktet, at akutbilerne bemandes med en ambulancebehandler og en anæstesisygeplejerske. Den bemanding gælder allerede for akutbilerne i Tarm og Ringkøbing, mens akutbilen i Skive i dag er bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske.

Hvis den nuværende bemanding i Skive skal videreføres, vil merudgiften til Falck være 300.000 kr. om året. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som paramedicinere har, når der sammenlignes med ambulancebehandlere, er af mindre betydning på akutbiler, hvor de kombineres med anæstesisygeplejerskens kompetencer.

Tilstrækkeligt med anæstesisygeplejerske

Regionen henviser til, at KORA i 2012 udarbejdede en rapport om forskellige komponenter af det præhospitale beredskab, hvor de konkluderede, at der ikke er væsentlig forskel på en paramediciner og en anæstesisygeplejerske på et skadessted. ”Der er således ikke grund til både at have en paramediciner og en anæstesisygeplejerske i akutbilen. Det er tilstrækkeligt, at én af dem er der sammen med ambulancebehandleren”, konkluderer regionen.

Det er i sidste ende regionspolitikerne, som skal tage stilling til, om paramedicineren skal erstattes af en ambulancebehandler.

Dags för kongress - så kan du påverka

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 09/05/2018 - 04:00

Vad ska Vårdförbundet prioritera i lönekampen? Tycker alla att karriärstegar är ett bra förslag? Höjs medlemsavgiften? Nästa vecka samlas Vårdförbundets kongress och fattar beslut i viktiga framtidsfrågor.

Beredskaber om pilotprojekt: Et skridt i den rigtige retning

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tis, 08/05/2018 - 19:00

Pilotprojektet på Fyn, hvor nye metoder til hurtig oprydning efter færdselsuheld skal testes, er et skridt i den rigtige retning. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som dog hellere havde set en permanent løsning, hvor landets brandstationer kunne bistå med oprydningen – og kunne få tilført det nødvendige materiel.  

Transportministeren tager nu konsekvensen af problemer med oprydning på motorvejene efter trafikuheld og etablerer et pilotprojekt, der skal undersøge muligheden for at mindske forsinkelserne i trafikken. Interesseorganisationen Danske Beredskaber hilser initiativet velkommen, men så gerne, at der blev lavet en permanent løsning.

”Det er rigtig fint, at man med det her pilotprojekt forsøger at gøre noget ved den problematik, der opstår, når vejen skal ryddes, og trafikken igen skal forbi efter trafikuheld. Men hvis der virkelig skal gøres en forskel, så er der behov for en permanent løsning”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

”Det kunne eksempelvis være ved en ændring i beredskabsloven, så beredskabet får lov til at hjælpe med den umiddelbare del af oprydningen, der hurtigst muligt skal skabe plads til at trafikken igen kan afvikles”, siger Bjarne Nigaard.

Vil have ny fase i indsatsen

Som beredskabsloven er nu, har beredskabet en rolle i akutfasen, men så snart situationen ikke længere er i akutfasen, vil beredskabets rolle være overstået – og dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.

Derfor opfordrer Danske Beredskaber til, at arbejdsgangene ændres, så et uheld opdeles i tre faser i stedet for to som i dag. Helt konkret skal der indføres en kort mellemfase mellem akut- og oprydningsfasen, der skal sørge for genåbning af trafikken. En fase, som beredskaberne gerne vil sætte sig på.

”Som det er i dag, må vi ikke hjælpe, selvom vi er først på skadestedet. Det ligger simpelthen uden for vores lovmæssige kompetencer. Derfor håber vi, at vi med en ændring af beredskabsloven kan få lov til at hjælpe til, så vi kan mindske ventetiden. Beredskabet skal ikke stå for egentlig oprydning eller for at bugsere køretøjer væk efter uheld, men kunne sagtens få en vital opgave, der skulle bestå i at skubbe biler og vragrester hurtigt ind til siden, evt. hurtigt sanere vejbanen for glasskår og olie mv., så trafikken hurtigt kan genoprettes”, mener Bjarne Nigaard.

Opgave kræver nyt materiel

Såfremt beredskabet får den nye opgave, er det dog ifølge Danske Beredskaber vigtigt, at brandstationerne får tilført materiel, der kan anvendes til at løse opgaven. Men selvom det sidste kræver nogle investeringer, så vil det i det lange løb have en positiv indvirkning på samfundsøkonomien, mener Bjarne Nigaard:

”Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle give god mening, at vi i beredskabet udfører en opgave, der vil være til gavn for den enkelte borger, der sidder fast i trafikken”.

Den personcentrerade vården behöver närvarande chefer

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 08/05/2018 - 17:12

Ett gott ledarskap är avgörande för den personcentrerade vården. Sjuksköterskan Annica Backmans avhandling visar på behovet av närvarande enhetschefer som är bra på att ge direkt feedback.

Sidor

Prenumerera på Ambulansforum® innehållssamlare