Besök: idag 765, vecka 5.715, månad 26.699  förra: dagen 1.337, veckan 7.465, månaden 41.297
Pensi Rescue Oy produkter PPPress RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 14 minuter 15 sekunder sedan

Beredskab med god stemning på stationerne – og overskud på regnskabet

tors, 24/05/2018 - 19:00

Beredskab & Sikkerhed, der er det fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov og Djursland, kom ud af 2017 med et overskud på 3,6 mio. kr. Pengene får beredskabet lov til at beholde til brug for bl.a. investeringer og udbud. Samtidig er der rosende ord fra fællestillidsmanden: ”Bøtten er vendt, og vi har god stemning på alle brandstationer”, siger Jan Møller Nielsen.

Det var en tilfreds beredskabskommission, der i sidste uge kunne godkende årsregnskabet for 2017 for Beredskab & Sikkerhed.

”Vi ender med et positivt resultat på kr. 3,6 mio. Årsagen hertil er flere engangs-indtægter fra salg af udtjente køretøjer og flere serviceopgaver, der løses for beredskabets ejerkommuner. Dertil kommer indtægter fra et øget antal blinde alarmer og tilbageholdenhed ved materiel-anskaffelser i årets løb”, fortæller Favrskov Kommunes borgmester, Nils Borring (S), der er formand for beredskabskommissionen.

Vil bruge overskud på investeringer og udbud

”Vi har i kommissionen besluttet, at årets resultat skal forblive i beredskabet. Der er brug for midler til at starte opbygningen af vores klimaberedskab. Der skal reserveres midler til håndtering af det kommende udbud på brandslukningen i 2020, og der skal investeres i anskaffelse af sikkerhedsudstyr, inventar og brand- og redningsmateriel til brandstationerne”, siger Torben Hansen (S), der udover at være borgmester i Randers Kommune også er næstformand i beredskabskommissionen.

Bekymringer var der ellers nok af tilbage i 2015 da Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner skulle gå sammen om etableringen af ét fælles beredskab. Dimensioneringsplanen, der bl.a. omfatter antallet af brandfolk på udrykningerne, antal indsatsledere på vagt og antallet af brandstationer, blev justeret, og ny teknologi er indført for at sikre bedre beredskabsdækning i dagtimerne.

Et beredskab i udvikling

”Vi er kommet godt fra start”, siger fællestillidsmand Jan Møller Nielsen. ”Heldigvis valgte vores politikere at halvere kravet om besparelser fra 15 pct. til ca. 8 pct. Det sikrede, at tre brandstationer kunne bevares, og dem kan vi ikke undvære”.

Som fællestillidsmand sidder Jan Møller Nielsen med i beredskabskommissionen og har derved adgang til at påvirke de politiske beslutninger. ”Det er et spændende arbejde. For to år siden sad jeg og frygtede for beredskabets ve og vel. Nu realiserer vi stille og roligt visionerne for fremtiden. Bøtten er vendt, og vi har god stemning på alle brandstationer. Vi er et beredskab i udvikling og ikke i afvikling”, siger Jan Møller Nielsen.

Beredskabet arbejder lige nu med seks konkrete udviklingsspor, der omfatter forbedring af brandfolkenes sikkerhedskultur, rekruttering af flere deltidsbrandmænd, udvikling af frivillig-enheden, brandforebyggelse, udvikling af salg og service-aktiviteterne og løbende effektivisering af beredskabet.

Falck vil flytte fra Falck-Huset

ons, 23/05/2018 - 19:00

Siden 1962 har Falck-Huset på Polititorvet i København været hovedsæde for Falck-koncernen. Men det er snart slut. Ifølge Falcks koncernchef, Jakob Riis, skal Falck-Huset nemlig afvikles, og i stedet skal Falcks administration samles i Sydhavnen i København, hvor Falck i forvejen har lokaler.

Jakob Riis fortalte den opsigtsvækkende nyhed om Falck-Huset i en tale for 1.200 Falck-medarbejdere, der var samlet til årsfesten for Falcks personaleforening. Det skriver foreningens blad, Falcken.

”Det er en barsk omgang, vi er i gang med. Det kræver masser af omstilling. Men jeg fristes til at sige, som kollegerne i ambulancerne, at det er liv før førlighed – vi er nødt til at gøre det, der er rigtigt, så vi kan bygge et sundt Falck for fremtiden”, sagde Jakob Riis.

Flytter til Sydhavnen

Falck-Huset blev taget i brug i 1962, hvor det erstattede Falcks mangeårige hovedstation i Tietgensgade. I en årrække var en af Falcks største stationer med tilhørende vagtcentral placeret i Falck-Husets stueetage, men i 90’erne blev lokalerne inddraget til administration.

Falck-Huset er ombygget mange gange, men pladsen har været trang, og en række af Falcks administrative aktiviteter er blevet flyttet til nye lokaler i Sydhavnen i København. Og ifølge Jakob Riis skal disse lokaler fremover huse hele Falcks hovedkontor.

Ved årsfesten var der dog også positive signaler fra koncernchefen. Han forventer således både et forbedret halvårsregnskab i 2018, og at 2019 økonomisk blive ret fornuftigt år.

”Jeg er mere optimistisk i dag, end jeg har været på noget andet tidspunkt det forløbne år. For vi er kommet rigtigt langt. Hvis vi var en patient, så var vi en meget stabil patient nu. Men vi skal op og gå, op og løbe, og blive stærke igen. Jeg synes ikke, at en virksomhed som Falck skal sidde overfor bankerne med hatten i hånden. Det er ikke dér, vi vil være. Vi vil være en stærk virksomhed, som selv bestemmer. Det kommer til at tage lidt tid, men jeg er helt 100 pct. sikker på, at vi har passeret bunden og er på vej op igen”, sagde Jakob Riis.

Region Sjælland støtter at akutlægehelikopter flyttes til Fyn

tis, 22/05/2018 - 19:00

En flytning af akutlægehelikopteren i Billund til Assens på Fyn vil være en fordel for Region Sjælland. Det slår regionen fast – og støtter dermed Danske Regioners forslag om en flytning. Ifølge Region Sjælland vil en helikopter på Fyn give en bedre og mere robust dækning af regionens geografi i de situationer, hvor helikopteren i Ringsted er på en anden mission.

I øjeblikket dækkes hele Region Sjælland og Region Hovedstaden, inkl. Bornholm, som udgangspunktet af den akutlægehelikopter, der er placeret i Ringsted. En flytning af akutlægehelikopteren fra Billund til Assens – som Danske Regioner har anbefalet – vil styrke dækningen af især den vestlige del af Sjælland og Lolland.

”Jeg håber, at Christiansborg lytter til anbefalingerne, da det vil give en bedre og mere robust dækning af regionens geografi i de situationer, hvor akutlægehelikopteren i Ringsted er på en anden mission. Det har stor betydning for borgerne i Region Sjælland, at der bliver en dobbeltdækning i vores region”, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.

Akutlægehelikopterne skal omplaceres for i endnu højere grad at sikre den bedste dækning med hurtig avanceret akutlægehjælp i det meste af landet. Sådan lyder anbefalingerne fra Danske Regioner til Sundheds- og Ældreministeriet, der har bedt om et bud på placeringerne, efter antallet af akutlægehelikoptere næste år øges fra tre til fire.

Ny placering øger sikkerheden

De primære opgaver for akutlægehelikopteren er hurtig avanceret akutlægehjælp og transport af svært tilskadekomne patienter og syge patienter med visse medicinske tilstande for eksempel blodprop i hjertet eller hjernen. I 45 pct. af missionerne i 2017 blev patienterne fløjet til Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og andre højt specialiserede sygehuse.

”Vi skal sikre, at borgerne nemt og hurtigt får hjælp og kommer til det rette sygehus med de rette kompetencer. Det kan have enormt stor betydning for den enkelte borger. Lægehelikopteren sikrer netop det, og med en bedre dækning øges sikkerheden for, at det sker”, siger Heino Knudsen.

Fra Ringsted kan alle geografiske områder i Region Sjælland dækkes inden for 20-25 minutter. I 2017 blev helikopteren kaldt ud til 790 missioner i Region Sjælland, hvoraf 55 pct. var i den sydlige del af regionen og 20 pct. i den nordlige del. I alt resulterede seks ud af ti missioner i, at patienten blev fløjet til et sygehus.

Stor øvelse på ø: Beredskabet bestod eksamen

tis, 22/05/2018 - 10:00

”En kraftpræstation af dimensioner, så kort kan det siges”. Det er en særdeles tilfreds beredskabsdirektør, der gør status efter en storulykke på Anholt, som heldigvis kun var en øvelse. Beredskabet var under øvelsen presset til det yderste, og der blev lagt et stort engagement fra alle involverede aktører i beredskabsøvelsen på Anholt.

En voldsom brand i forbindelse med en eksplosion i flere campingvogne spredte sig til omkringliggende natur og bygninger. 14 tilskadekomne, heraf tre meget kritiske, blev evakueret med helikopter til Aarhus Universitetshospital Skejby, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Brandfolk og udstyr fra Djursland blev fløjet fra Tirstrup Lufthavn til Anholt med Forsvarets redningshelikoptere, som derefter tog 11 lettere tilskadekomne med tilbage til Tirstrup Lufthavn. Her stod læger og ambulancer fra Præhospitalet i Region Midt klar til at behandle patienterne, inden de blev overflyttet til Regionshospitalet i Randers.

Men heldigvis var det hele en øvelse.

Over 200 involverede i øvelse

”En kæmpe logistik-operation, der virkede efter planen”, fortæller Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør for Randers, Favrskov og Djursland. Mere end 200 mand var involveret i fuldskala-øvelsen, der havde til formål at træne beredskabet på Anholt og myndighedernes samarbejde. Øvelsen omfattede både scenarierne på Anholt, behandlingspladsen i Tirstrup Lufthavn og strategisk krisestyring i den lokale beredskabsstab på Politigården i Aarhus.

”Vi træner for at sikre læring”, fortæller Kasper Sønderdahl. ”Flest mulige kreative løsninger skal laves og flest mulige fejl skal opdages sådan en dag. Kun på den måde kan vi sikre, at vi helt skarpe, når det bliver alvor”, siger han.

”Vi skal have samlet alle input fra de mange aktører i en evalueringsrapport og så tilretter vi planen, så de mange læringspunkter bliver indarbejdet”, fortæller Kirsten Dyrvig, der har udarbejdet beredskabsplanen for Anholt og koordineret den store øvelse i samarbejde med Østjyllands Politi, Præhospitalet i Region Midt og Forsvaret.

Voldsom brand på Greve Strandkro

mån, 21/05/2018 - 20:30

Tidligt søndag morgen udbrød der brand på Greve Strandkro, og det udløste en omfattende indsats fra Østsjællands Beredskab og Beredskabsstyrelsen. Først efter adskillige timers indsats var branden under kontrol, og på det tidspunkt var en af bygningerne helt udbrændt. Det lykkedes dog at redde kroens hovedbygning.

Bygningen med selskabslokaler udbrændte, og her måtte brandfolkene efterslukke i mange timer. Desuden måtte man afstive væggene på grund af fare for sammenstyrtning. I hovedbygningen var der derimod kun røgskader.

Foto: Michael Rosengaard, Brand-ishoj.dk

Svensk firma vil levere billigere akutlægehelikopter til nordjyderne

mån, 21/05/2018 - 19:00

Det svenske firma Babcock Scandinavian AirAmbulance tilbyder nu at levere en nordjysk akutlægehelikopter til en pris, som ligger ca. 3 mio. kr. under prisen fra Norsk Luftambulanse, der driver de øvrige akutlægehelikoptere. Selskabet vil placere helikopteren i Sindal, og det får opbakning fra flere regionsrådsmedlemmer i Region Nordjylland.

Det er Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgængeren Thomas Hav, som nu vil have det samlede regionsråd i Region Nordjylland til at forholde sig til en alternativ plan for landets fjerde akutlægehelikopter, som Folketinget har besluttet at placere i Nordjylland. Politikerne ønsker, at regionsrådet skal fremsætte en udtalelse, der anbefaler en alternativ model for den nordjyske akutlægehelikopter.

Danske Regioner har præsenteret en ambitiøs plan, som indebærer, at akutlægehelikopteren i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund flyttes til Assens på Fyn. Den fjerde helikopter skal så placeres i Jammerbugt Kommune i Nordjylland. Det vil medføre, at der skal investeres ca. 20 mio. kr. i nye baser til helikopterne, og samtidig vil prisen for den fjerde helikopter blive 55 mio. kr., mens der kun er afsat 45 mio. kr. på finansloven.

Vil have helikoptere i Skive og Sindal

De nordjyske politikere mener imidlertid, at akutlægehelikopteren i Skive skal bevares.

Samtidig opfordrer de Folketinget til at tage stilling til et nyt tilbud fra Babcock Scandinavian AirAmbulance, som tilbyder at indsætte en EC135-helikopter med base på Sindal Lufthavn med et varsel på bare tre måneder. Dermed vil helikopteren kunne indsættes fire måneder tidligere end Danske Regioner har planlagt – og det vil kunne ske til en pris, som giver en årlig besparelse på op til 3 mio. kr. Besparelsen vil de nordjyske politikere i stedet anvende på nye akutbiler.

Babcock Scandinavian AirAmbulance er Nordens største virksomhed indenfor lægehelikoptere med aktiviteter i både Sverige og Finland. I en e-mail til regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (DF) oplyser Babcock Scandinavian AirAmbulance, at selskabet har en EC135-akutlægehelikopter til disposition, efter at Stockholms Läns Landsting har valgt at skifte til en større model. Den helikopter vil Babcock Scandinavian AirAmbulance kunne tilbyde til en årlig pris på 32,5 mio. kr., der inkluderer 700 flyvetimer. Prisen forudsætter, at selskabet får stillet en base til rådighed vederlagsfrit, hvilket f.eks. kunne være muligt i Sindal Lufthavn.

Regionsrådet i Region Nordjylland vil skulle tage stilling til forslaget den 29. maj 2018.

Udmøntning af sparekrav ville betyde lukning af 9 brandstationer i Nordjylland

sön, 20/05/2018 - 10:00

Det fælleskommunale Nordjyllands Beredskab har fundet besparelser på 7,5 mio. kr., der svarer til reduktionen i bloktilskuddet til ejerkommunerne. Hvis der som forudsat skal spares yderligere 10 mio. kr., vil det imidlertid medføre lukning af ni nordjyske brandstationer. Men Nordjyllands Beredskab ønsker tværtimod at få øget budgettet med 6 mio. kr.

Regeringen og KL indgik i 2014 en aftale om de kommunale beredskabers økonomi. Her blev kommunernes bloktilskud reduceret med 75 mio. kr., men samtidig var der enighed om, at der kunne spares yderligere 100 mio. kr., som kommuner dog måtte beholde og bruge til andre formål.

For kommunerne i Region Nordjylland – der har samlet deres beredskab i det fælleskommunale Nordjyllands Beredskab – betød reduktionen i bloktilskuddet, at Nordjyllands Beredskab fra starten fik et budget, der lå 7,5 mio. kr. under ejerkommunernes oprindelige budgetter på beredskabsområdet.

Lukning af ni ud af 36 brandstationer

Den yderligere besparelse, der for Nordjyllands Beredskabs vedkommende svarer til 10 mio. kr. om året, er imidlertid endnu ikke udmøntet. Men en ny beregning fra Nordjyllands Beredskab viser, at der vil skulle lukkes ni af de 36 nordjyske brandstationer, hvis beredskabet skal finde besparelser i den størrelsesorden.

Samtidig viser en teoretisk beregning, at den gennemsnitlige udrykningstid vil stige med mindst 25 pct., hvis der lukkes ni stationer. Under alle omstændigheder vil stationslukninger forudsætter, at der udarbejdes en ny plan for risikobaseret dimensionering.

Ønsker at få øget budgettet

Hos Nordjyllands Beredskab mener man således ikke, at det er muligt at finde besparelser udover de 7,5 mio. kr., som budgettet allerede er reduceret med. Tværtimod vil beredskabet have ejerkommunerne til at tilføre 5,89 mio. kr. om året – altså næsten det samme, som der hidtil er sparet.

Årsagen er, at Nordjyllands Beredskab i dag kun har et driftsbudget, men ikke et anlægsbudget. Dermed har beredskabet i princippet ikke fået midler til at udskifte køretøjer og andet udstyr. Men en række køretøjer vil indenfor de kommende år passere en alder på 25 år, og så betyder både den tekniske udvikling og stigende vedligeholdelsesomkostninger, at de bør udskiftes.

Samtidig er det nu 10 år siden, at beredskaberne fik SINE-udstyr, men det er efterhånden ved at være klar til udskiftning. Heller ikke den udskiftning er der imidlertid budgetteret med.

Derfor er Nordjyllands Beredskab nået frem til, at kommunerne fremover bør betale 5,89 mio. kr. mere om året. Heraf skal de 5,1 mio. kr. gå til at betale leasing af nye køretøjer, mens 0,8 mio. kr. skal gå til løbende udskiftning af kommunikationsudstyr.

Falck får forlænget engelsk kontrakt om 140.000 kørsler om året

lör, 19/05/2018 - 12:00

Falck skal også i det næste års tid udføre sygetransporter for King’s College Hospital i London. Det er Falcks engelske datterselskab og King’s College Hospital, som har forlænget deres eksisterende kontrakt frem til august 2019. Dermed skal Falck fortsat udføre ca. 140.000 ikke-akutte sygetransporter om året for hospitalet.

Kings College Hospital er et af Storbritanniens travleste og største undervisningshospitaler, som hvert år behandler 1,5 mio. patienter. Falck har siden 2014 leveret ikke-akut sygetransport til hospitalet.

Falck i Storbritannien har over 400 ambulancefolk, som er uddannet efter National Health Service-standard, og omkring 300 specialudstyrede ambulancer samt køretøjer til liggende sygetransport og handikapkørsel. Kontrakten med King’s College Hospital er en ud omkring 30 kontrakter mellem engelske hospitaler og Falck.

Ambulance Syd vil investere 6 mio. kr. i 10 nye køretøjer

fre, 18/05/2018 - 19:00

Fem af Ambulance Syds køretøjer til liggende sygetransport står for at skulle udskiftes, så Region Syddanmarks ambulanceoperatør vil derfor indkøbe nye køretøjer til levering hurtigst muligt. Opgaven er sendt i et udbud, som også indeholder en option på levering af yderligere fem køretøjer indenfor de næste to-tre år.

Leverancen af de op til 10 nye køretøjer til liggende sygetransport vurderes at have en værdi på ca. 6 mio. kr. Kontrakten omfatter fem køretøjer til levering hurtigst muligt og option på yderligere fem køretøjer til levering over de næste to år med option på forlængelse med op til 12 måneder.

Ambulance Syd stiller krav om, at det komplette hovedbåresystem samt trappestol skal kunne overflyttes fra de køretøjer, som skal udskiftes.

Det er et krav, at den leverandør, som vinder opgaven, har relevant erfaring i form af mindst tre sammenlignelige referencer inden for de seneste tre år. En reference anses for sammenlignelig, når den vedrører opbygning og levering af køretøjer til liggende patienttransport eller ambulancer.

Der er tilbudsfrist den 28. maj 2018.

Region Nordjylland gør klar til stort udbud af præhospitale enheder

tors, 17/05/2018 - 19:00

Indenfor godt en måned forventer Region Nordjylland at indlede udbuddet af regionens akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler. Der vil blive tale om et samlet udbud, der omfatter alle enheder og hele regionen. Region Nordjylland afgiver ikke selv kontrolbud, men regionen vil foretage en kontrolberegning.

Udbuddet ventes annonceret i slutningen af 2. kvartal 2018, og det vil omfatte levering og drift af både akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler.

Der vil i udbuddet blive stillet minimumskrav til egnethed i form af erfaring med levering af ambulancedrift, drift af paramediciner- eller sygeplejerskebemandede akutbiler, drift af akutlægebiler, drift af akutlægehelikopter eller tilsvarende præhospitale enheder.

Udbuddet vil omfatte følgende elementer:
  • Akutbiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes bemandet med ambulancebehandlere med tillægskompetencer eller med paramedicinere. Leverandøren forventes at skulle levere to akutbiler, heraf en forventeligt kun i et nærmere fastsat antal måneder pr. år. Det forventes at der blive stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.
  • Paramedicinerbiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes døgnbemandet med paramedicinere. Leverandøren forventes at skulle levere fem døgnbemandede paramedicinerbiler. Det forventes at der bliver stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.
  • Akutlægebiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes døgnbemandet med paramedicinere, og hvor Region Nordjylland bemander køretøjerne med læger. Leverandøren forventes at skulle levere to akutlægebiler med placering i henholdsvis Aalborg og Hjørring. Det forventes at der vil blive stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.

Kontraktperioden forventes at være fem år fra driftsperiodens start med option for Region Nordjylland på forlængelse i op til yderligere 36 måneder.

Minister: Byggesager må ikke flyttes til beredskaberne

tors, 17/05/2018 - 18:00

Kommunerne får ikke lov til at flytte behandlingen af byggesager til de fælleskommunale beredskaber. Det slår transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fast. KL havde ellers ønsket, at der i nye regler blev givet mulighed for at flytte sagsbehandlingen i byggesager til beredskaberne, men det har en række erhvervsorganisationer modsat sig – og dem vælger ministeren at lytte til.

Efter oprettelsen af de fælleskommunale beredskabsenheder kan kommunerne ikke længere frit flytte kommunale myndighedsopgaver til beredskaberne. Det kunne kommunerne, da beredskaberne var en del af de enkelte kommuner, men nu kræver overførsel af myndighedsopgaver en lovhjemmel.

I forbindelse med en ændring af byggeloven har transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) dog åbnet op for, at de fælleskommunale beredskaber i deres virke som brandmyndighed kan få mulighed for at håndtere akutte problemstillinger og ulovlige forhold, der er reguleret i byggeloven.

Erhvervslivet protesterer mod KL’s model

Imidlertid har KL ønsket, at reglerne bliver langt mere fleksible, så kommunerne også kan vælge at flytte almindelig sagsbehandling på byggeområdet til beredskaberne, f.eks. for at opnå stordriftsfordele. Men ifølge ministeren er erhvervsorganisationerne imod den konstruktion.

”Jeg har noteret mig i høringen over lovforslaget, at byggebranchen ikke ønsker, at kommunerne kan overføre mere end den nødvendige del af byggesagsbehandlingen til beredskaberne. Konkret har DI Byg, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Forening for Rådgivende ingeniører (FRI) og Dansk Erhverv i deres samlede høringssvar udtrykt bekymring for, at den i høringen foreslåede mulighed for uddelegering af kompetence til beredskaberne var for omfattende”, lyder det fra Ole Birk Olesen.

Derfor fastholder ministeren, at beredskaberne kun ved akutte forhold skal kunne træffe afgørelse efter byggeloven.

”I en almindelig behandling af en byggesag er der således ikke et sikkerhedsmæssigt behov for på stedet at kunne træffe afgørelse om konkrete forhold. Derfor mener jeg ikke, at der er behov for, at kommunerne kan henlægge andre end de akutte dele af myndighedsudøvelsen til de lokale beredskaber”, slår ministeren fast.

Fraråder politifolk at køre udrykning i civile køretøjer

ons, 16/05/2018 - 13:00

En dom fra Østre Landsret har gjort udrykningsreglerne så besværlige, at Politiforbundet nu fraråder politifolk i civile køretøjer at køre udrykningskørsel, med mindre der er tale om meget alvorlige sager med personfare. Dommen blev forsøgt anket til Højesteret, men er netop blevet afvist af Procesbevillingsnævnet.

Sagen handler om en politiassistent, der er blevet idømt en fartbøde, efter at han i et civilt politikøretøj satte farten op for at kontrollere seler i en forankørende mistænkelig bil. Politiassistenten blev målt til at køre 56 kilometer i timen, hvor hastighedsgrænsen er 50.

Som udgangspunkt skal politiet anvende udrykningssignaler under udrykning, og færdselslovens regler skal i øvrigt i det hele iagttages. Føreren af udrykningskøretøjet må dog udlade at følge dele af færdselsloven, men kun når det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed.

Efter at politiassistenten var blevet frikendt i byretten, blev bøden idømt ved en afgørelse i Vestre Landsret. Landsretten fandt ikke, at udrykningskørslen var nødvendig og proportionel.

”Vi forsøgte at anke dommen til Højesteret, da vi synes, at den var mildt sagt absurd i forhold til politiets virke og mulighed for at udføre sit arbejde, og at sagen dermed var principiel. Men nu er anken blevet afvist af procesbevillingsnævnet, og det betyder, at vi må anbefale vores medlemmer helt at droppe udrykningskørsel, når de kører i civile køretøjer. I hvert fald såfremt, at der ikke er tale om meget alvorlige forhold, hvor eksempelvis personer er i fare”, siger forbundsformand Claus Oxfeldt fra Politiforbundet.

Bøder for at passe arbejdet

”Vi har haft flere sager af den karakter i de senere år, som frustrerer politifolk voldsomt. Vi kan simpelthen ikke leve med den usikkerhed, hvor politifolk kan blive idømt bøder for at passe det, der burde være deres arbejde. Vi er nødt til at have klarhed over reglerne, og det har vi meddelt rigspolitichefen”, siger Claus Oxfeldt.

Politifolkene har ifølge Politiforbundet længe følt sig usikre omkring reglerne for udrykningskørsel, og i hvilke tilfælde en udrykning gælder.

”Man kan simpelthen pakke politiarbejde ind i så ufleksible regler, at det skader mere, end det gavner. Det, mener vi, er tilfældet her. Derudover anbefaler vi, at der i al udrykningskørsel i uniformerede patruljebiler, i videst muligt omfang, anvendes udrykningssignaler i overensstemmelse med reglerne”, siger Claus Oxfeldt.

Analyse skal afklare om Region Syddanmark skal have tungere ambulancer

tis, 15/05/2018 - 14:00

Skal vægtkravene for ambulancerne i Region Syddanmark fjernes, så der kan medbringes nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre reddernes arbejdsmiljø? Det skal en ny analyse afklare. I dag anvender alle de øvrige regioner muligheden for at få de såkaldte Tempo 100-godkendelser, hvor totalvægten kan øges fra 3.500 til 6.000 kg. – mod at den tilladte hastighed nedsættes.

I dag kræver Region Syddanmark, at alle ambulancer indregistreres som M1-køretøjer med en totalvægt på max. 3.500 kg. Dermed må ambulancernes totalvægt uden patient og mandskab ikke overstige 3.150 kg. Den vægtgrænse gør imidlertid, at der er begrænsede muligheder for at tilføje nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre ambulancereddernes arbejdsmiljø.

Tempo 100 giver højere vægt – og lavere hastighed

Hvis totalvægten for en ambulance overstiger 3.500 kg., skal den som udgangspunkt indregistreres som lastbil, hvorefter den kræver stort kørekort. Desuden skal overholde de gældende hastighedsbegrænsninger for lastbiler, medmindre den kører akut ambulancekørsel.

I 2015 blev det imidlertid muligt at få en Tempo 100-godkendelse for ambulancer. Godkendelsen indebærer, at ambulancernes tilladte totalvægt øges fra 3.500 kg. til 6.000 kg. Konsekvensen er dog, at ambulancerne underlægges nye hastighedsgrænser, når de ikke kører akutte ambulancekørsler. På motorvej må en Tempo 100-ambulance køre 100 km/t, mens den på landevej må køre 80 km/t.

Sjællandske ambulancer er Tempo 100

I dag er alle ambulancer i Region Hovedstaden og Region Sjælland Tempo 100-godkendte. Det samme gælder alle Responces beredskaber i Region Midtjylland, mens det hos Falck kun er specialambulancerne. I Region Nordjylland er specialambulancerne ligeledes Tempo 100-godkendte, således som det også i dag gælder for Region Syddanmarks fire XL-ambulancer og babyambulance.

I Region Syddanmark skal en ny analyse afklare, om den lavere hastighed, som Tempo 100-godkendelsen medfører, vil betyde, at ambulancerne skal bruge mere tid på transport – og dermed vil være optaget i længere tid. Ud fra data om B-, C- og D-kørsler i 2017 og disse kørslers GIS-koordinatorer vil regionen fremfinde data for antal km., hvor ambulancerne har kørt på motorvej, og hvor en hastighedsnedsættelse i givet fald vil finde sted. Herved kan den ekstra tid, der ved hastighedsnedsættelsen vil skulle bruges på motorvejskørsel, beregnes, og konsekvenserne for det samlede ambulanceberedskab tydeliggøres.

Ny vejledning om certificering af brandrådgivere

tis, 15/05/2018 - 10:00

Den 1. januar 2018 trådte en ny bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet i kraft. Med certificeringsordningen kan ansøgere om byggetilladelse undtages fra teknisk byggesagsbehandling, hvis der til projektet er tilknyttet en certificeret statiker og en certificeret brandrådgiver. Nu er der udarbejdet en ny vejledning om certificeringen.

Bekendtgørelsen fastsætter kompetence- og kvalifikationskravene til dem, der certificeres som statikere og brandrådgivere. Herudover fastsætter den kravene til de virksomheder, der akkrediteres som certificeringsorganer.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har netop offentliggjort en ny vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere. Vejledningen henvender sig primært til certificeringsorganerne. Den nye vejledning henvender sig primært til de certificerende organer, og uddyber kravene i bekendtgørelsen, herunder krav om certificeringsorganets bedømmelse af kompetencer ved certificering og re-certificering.

Læs vejledningen her.

Responce betalte 23.050 kr. i bod i 2017

sön, 13/05/2018 - 19:00

Responces ambulancer i Trekantområdet er gode til at overholde Region Syddanmarks krav til både oppetid og mobiliseringstid. En ny opgørelse viser således, at Responce i 2017 ikke blev pålagt bod for nedetid, mens overskridelser af mobiliseringstiden kostede 23.050 kr. i samlet bod. Ambulance Syd har markant flere overskridelser, men er fritaget for at betale bod.

Region Syddanmark benytter sig af den såkaldte beredskabsmodel, hvor det er regionen selv, der bestemmer antallet af ambulancer og deres placering – og dermed er det også regionen, der har ansvaret for, at servicemålene for responstiden overholdes. I stedet stiller regionen krav til ambulanceoperatørernes oppetid og mobiliseringstid.

Faldende nedetid hos Ambulance Syd

En ambulance har nedetid, hvis den ikke er udrykningsklar, f.eks. på grund af sygdom. Desuden betragtes det som nedetid, hvis en ambulance ikke har påbegyndt en opgave indenfor 300 sekunder efter, at opgaven er modtaget fra regionens AMK-vagtcentral. En ny opgørelse viser, at nedetiden i Region Syddanmark generelt har været faldende i årets løb, og at Responce i Trekantområdet ingen af månederne er nået over 0,5 pct. nedetid, mens Ambulance Syd i de tre øvrige områder fortsat har udfordringer:

Sammenlignet med de 11 måneder, hvor BIOS stod for ambulancekørslen i de tre øvrige områder, er der dog sket en markant forbedring. Her havde BIOS således en nedetid på 8 pct.

Responce skal betale bod til Region Syddanmark, hvis nedetiden overstiger 0,5 pct. mål på ugebasis. Den lave nedetid i Trekantområdet gør dog, at Responce ikke er blevet pålagt bod i 2017. Ambulance Syd er ejet af Region Syddanmark selv, og derfor er ambulanceoperatøren fritaget for at betale bod, selv om nedetiden ofte har oversteget grænsen for bodsbetaling.

Mobiliseringstiderne giver problemer

Region Syddanmark stiller desuden krav til ambulancernes mobiliseringstider, som er tiden fra en opgave er modtaget og til ambulancen rykker ud. Der stilles følgende krav:

  • 90 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
  • 120 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.
  • 150 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
  • 180 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.

En opgørelse viser, at der er stor forskel på, hvor ofte Ambulance Syd og Responce overskrider kravene til mobiliseringstider. Hos Ambulance Syd er de akutte ambulanceudrykninger i dagtimerne f.eks. forsinket fire gange så ofte som hos Responce:

Også når det gælder mobiliseringstiderne skal Responce betale bod til Region Syddanmark ved overskridelse. Det har udløst en betaling på 23.050 kr. i bod i 2017. Ambulance Syd er også her fritaget for at betale bod.

Autohjælp har udviklet sig til en god forretning for FDM

sön, 13/05/2018 - 10:00

Formidlingen af autohjælpsassistancer i Danmark har udviklet sig til en særdeles god forretning for FDM, der sidste år tjente 8,7 mio. kr. før skat på sin autohjælpsvirksomhed. Det er en fordobling i forhold til 2016. FDM udfører ikke selv autohjælpen, men har et samarbejde med SOS Dansk Autohjælp.

FDM sælger autohjælpsabonnementer til foreningens egne medlemmer, men herudover indgår FDM også aftaler med bilimportører og bilforhandlere, der tilbyder såkaldte mobilitetsgarantier til deres kunder.

Autohjælpsassistancerne udføres ikke af FDM selv, men formidles videre til samarbejdspartneren SOS Dansk Autohjælp. Derfor har FDM også kun en enkelt medarbejder til at tage sig af autohjælpsaktiviteterne.

Bedre indtjening på produkterne

De seneste år har autohjælpen imidlertid udviklet sig til en pengemaskine for FDM, der i 2017 fik et overskud på 8,7 mio. kr. på at hjælpe nødstedte bilister. Det er tæt på en fordobling i forhold til 2016, hvor overskuddet var på 4,6 mio. kr. FDM anfører selv, at det store overskud ”hovedsageligt skyldes en bedre indtjening på selskabets primære produkter”.

Em del af forklaringen på overskuddet er, at de seneste års overskud på autohjælpen har resulteret i, at FDM har en stor beholdning af værdipapirer, som nu udgør 44 mio. kr. Dermed havde FDM’s autohjælpsselskab finansielle indtægter på 2,4 mio. kr.

Ambulancefirmaer skal kunne straffes for overtrædelse af regler for motorløb

lör, 12/05/2018 - 20:00

I dag stilles der krav om, at der skal være en ambulance og en læge til stede, når der afholdes motorløb. Ofte leveres ambulancen af et af de mindre firmaer i branchen, men der stilles stadig krav om, at ambulancebekendtgørelsens regler overholdes. Og fremover vil ambulancefirmaerne kunne straffes, hvis mandskabet f.eks. ikke har den krævede uddannelse.

Reglerne om motorløb findes i en særlig bekendtgørelse, og i dag fremgår det af bekendtgørelsen, at der skal være en ambulance og en læge til stede, når der afholds motorløb med offentlig adgang. Det fremgår også, at ambulancen – og ambulancens mandskab – skal leve op til samme krav som regionernes ambulancer, både i forhold til udstyr og uddannelse.

I en ny ændringsbekendtgørelse, som Færdselsstyrelsen har sendt i høring, sker der en præcisering og skærpelse af reglerne.

Kan straffes med bøde

Fremover vil det udtrykkeligt fremgå af bekendtgørelsen, at det er ambulancefirmaet, som er ansvarlig for, at ambulancemandskabet forud for løbets afholdelse gør sig bekendt med den pågældende regions visitationsretningslinjer samt for, at det nærmere samarbejde er blevet aftalt med regionens præhospitale leder.

Som noget nyt bliver det endvidere i bekendtgørelsen slået fast, at ambulancefirmaet kan straffes med bøde, hvis ambulance og ambulancemandskab ikke lever op til kravene til udstyr og uddannelse. Desuden vil ambulancefirmaet kunne straffes, hvis det ikke har sikret, at mandskabet kender visitationsretningslinjerne og at der er truffet aftale med den præhospitale leder.

Ændringsbekendtgørelsen er i høring frem til 18. maj 2018. Det forventes, at den kan træde i kraft den 1. juli 2018.

Vil bruge TV-masterne til at skabe konkurrence om fremtidens SINE-net

lör, 12/05/2018 - 10:00

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation ser ud til at få konkurrence, når driften SINE-nettet i år skal i udbud. Det er svenske Teracom, som har meddelt, at de i samarbejde med Airbus vil byde på opgaven. Teracom driver i dag det danske netværk af TV-sendemaster, der forbindes af et 3.500 km. fiberoptisk netværk – og disse netværk vil Teracom bruge til SINE.

Statens kontrakt meed Dansk Beredskabskommunikation om driften af SINE løber frem til 2020 med mulighed for et års forlængelse. Forventningen er, at et nyt udbud kan indledes i løbet af 2018.

Nu har det svensk-ejede Teracom så meddelt, at virksomheden i samarbejde med Airbus vil byde på den fremtidige drift af SINE. Teracom er ejet af den svenske stat, og selskabet driver de sendemaster, som anvendes til distribution af TV- og radiosignalerne i Danmark. Selskabet ejer og driver desuden et nationalt fiberoptisk netværk på i alt 3.500 km., der forbinder sendemasterne.

Teracom vil anvende den eksisterende infrastruktur til at kombinere det bedste fra den nuværende teknologi med fremtidens mobile bredbånd, så der bliver mulighed for udveksling af data, billeder og video i realtid med højt sikkerhedsniveau. I den nuværende SINE-løsning kan der kun udveksles tale og korte tekstbeskeder.

Kommuner advarer mod nye brandsynsregler

fre, 11/05/2018 - 10:00

Oprettelsen af de fælleskommunale brandvæsener har ført til, at bl.a. brandsynssager i dag sendes frem og tilbage mellem de nye brandvæsener og deres ejerkommuner. Og et nyt lovforslag, der skulle rette op på den uhensigtsmæssighed, har et alt for snævert anvendelsesområde. Derfor vil lovforslaget resultere i en øget administrativ byrde, lyder det advarende fra KL.

De hidtidige 87 brandvæsener er de seneste år blevet samlet i godt 20 fælleskommunale brandvæsener. De nye brandvæsener er organiseret som selvstændige selskaber, der ikke er en del af den kommunale forvaltning.

Konsekvenser er blandt andet, at kommunerne ikke længere bare kan beslutte at flytte myndighedsopgaver til brandvæsenerne. Det kræver, at der i lovgivningen er en eksplicit hjemmel til at flytte opgaverne.

Må ikke agere på egen hånd

I dag kan brandvæsenerne derfor ikke agere som myndighed i tilfælde, hvor de bliver opmærksomme på ulovlige forhold efter byggeloven. Bliver et brandvæsen eksempelvis tilkaldt på grund af en alarm fra et brandalarmeringsanlæg, kan brandvæsenet ikke på egen hånd træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold i bygningen – selv om det er forhold, der er ulovlige efter byggeloven.

Hvis det f.eks. viser sig, at der er en fejl i brandalarmeringsanlægget i en bygning, der efter bygningsreglementet er underlagt krav om et sådant anlæg, vil brandvæsenet ikke på nuværende tidspunkt kunne dispensere fra dette krav efter byggeloven ved f.eks. at stille vilkår om en brandvagt, indtil brandalarmeringsanlægget virker igen.

I stedet skal brandvæsenet rette henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som herefter træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. At brandvæsenet skal kontakte kommunen i sådanne tilfælde, og ikke selv kan håndtere den ulovlige situation, kan medføre, at der går uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes en afgørelse om det ulovlige forhold – og det ulovlige forhold bringes til ophør.

Lovforslag skulle rette op

En nyt lovforslag fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skulle rette op på de problemer. Med lovforslaget lægges der således op til, at kommunerne får lovhjemmel til at give beredskaberne mulighed for selv at træffe afgørelse om visse ulovlige forhold efter byggeloven i brandsikkerhedsmæssig henseende. Tanken er at smidiggøre sagsbehandlingen, så brandvæsenerne selv kan træffe afgørelser, når de konstaterer ulovlige brandmæssige forhold.

Imidlertid er der i lovforslaget fastsat nogle forholdsvis snævre rammer for, hvornår brandvæsenerne så må træffe disse afgørelser. Det kan nemlig kun ske i de tilfælde, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven og der samtidig er en konkret risiko for personskade. Endvidere kan beføjelserne kun flyttes til brandvæsenet, hvis kommunen vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

KL: En for snæver afgrænsning

Netop disse snævre rammer har fået KL til at skrive til politikerne i Folketingets Transport-, Bygge- og Boligudvalg. Hos KL er man utilfreds med rammerne, der er indsnævret yderligere siden lovforslaget var i høring. ”Det er KL’s vurdering, at det er en yderligere indsnævring af mulighederne/råderummet ift. det tidligere forslag og en for snæver opgaveafgrænsning”, skriver formand Jacob Bundsgaard og direktør Kristian Wendelboe til politikerne.

”Bestemmelserne (…) bør ændres, så kommunerne også kan henlægge sager, der ikke udgør en konkret risiko for personskade og ikke er akutte. Der er tale om opgaver, som varetages af de kommunale byggesagsbehandlere, og som en kommune kan ønske at henlægge til de fælles kommunale beredskaber ud fra en vurdering af, hvordan en opgave varetages bedst muligt under de lokale forhold. Alternativet er en øget administrativ byrde, fordi sager skal frem og tilbage mellem parterne flere gange, før der kan træffes afgørelse”, skriver KL.

KL nævner et eksempel på reglernes konsekvens: ”Hvis beredskabet bliver opmærksom på et brandsikkerhedsmæssigt problem, der ikke er personskadeligt og/eller ikke haster, skal beredskabet efter brandsynsbekendtgørelsen anmelde forholdet til den kommunale byggemyndighed, der træffer afgørelse i sagen. De skal så efterfølgende orientere beredskabet om udfaldet af sagen med henblik på et opfølgende brandsyn. Alternativet er, at kommunalbestyrelsen vælger at henlægge hele sagsgangen til det fælleskommunale beredskab. Sådan var sagsgangen mange steder før oprettelsen af de kommunale fællesskaber, og sådan sker det stadig i de kommuner, der har eget beredskab”.

”KL skal anmode Transport-, Bygge- og Boligudvalget overveje at udvide rummet for, hvilke opgaver kommunalbestyrelserne kan henlægge til de fælleskommunale beredskaber, sådan at en ændring af byggeloven sikrer fleksibilitet og effektivitet ud fra kommunalbestyrelsens vurdering af en fremtidssikret planlægning til gavn for erhvervsliv, borgere og administration”, lyder det afsluttende fra KL.

Sydvestjysk brandslukning er nu sendt i udbud

tors, 10/05/2018 - 17:00

Driften af otte brandstationer i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er nu sendt i udbud. Det er Sydvestjysk Brandvæsen, som udbyder brandslukningen i de områder, hvor opgaven i dag varetages af Falck. Resultatet af udbuddet vil få effekt, når de nuværende kontrakter udløber, hvilket indebærer, at en ny kontrakt først får fuld virkning fra 2023.

Sydvestjysk Brandvæsens udbud omfatter driften af brandstationerne i Agerbæk, Ølgod, Varde, Oksbøl, Nr. Nebel, Bramming, Nordby og Esbjerg. I Esbjerg er 1. udrykningen i udbud, mens der er option på 2. og 3. udrykning. De resterende brandstationer er kommunale, og driften af disse stationer sendes ikke i udbud.

Kontrakten vil omfatte følgende opgaver:
  • Materiel og køretøjer, herunder service og vedligehold samt øjeblikkelig levering og drift af reservekøretøjer. Materiel og køretøjsbestykning reguleres via den risikobaserede dimensionering og skal altid fremstå vedligeholdt, driftssikker og i præsentabel stand, og bære Sydvestjysk Brandvæsens logo. Køretøjstyper må på intet tidspunkt overstige nærmere fastsatte aldersgrænser.
  • Mandskab i form af holdledere og mandskab.
  • Komplet indsatsbeklædning til alt mandskab (branddragt, hjelm, støvler, røgdykker hætte, handsker inkl. reservemundering på alle stationer). Beklædningen skal bære Sydvestjysk Brandvæsens logo.
  • Stationsbygninger i præsentabel stand, inkl. daglig drift.
  • Specialudstyr som Cobra slukningsudstyr, frigørelsesværktøj til redningsopgaver samt udstyr til kemikalieuheld, herunder kemikaliedragter, gnistfri opsamlingsudstyr, luftforsyning mv. (forefindes ikke på alle stationer).
  • Bådberedskab på en station i Varde Kommune.

I dag har Sydvestjysk Brandvæsen tre forskellige kontrakter med Falck, og nye kontrakter vil først træde i kraft i takt med, at de gamle kontrakter udløber. Dermed træder kontrakterne i Varde Kommune i drift 1. januar 2019, i Esbjerg Kommune 1. januar 2022 og i Fanø Kommune 1. januar 2023. Den nye kontrakt vil udløbe 31. december 2028.

Sidor