Besök: idag 161, vecka 13.057, månad 35.881  förra: dagen 2.345, veckan 15.175, månaden 59.599
Pensi Rescue Oy produkter PPPress Samriten Ambulans AB

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 16 minuter 35 sekunder sedan

Fald i indtægterne gav underskud hos Nordjyllands Beredskab

lör, 17/02/2018 - 08:00

Selv om Nordjyllands Beredskab siden etableringen har nedlagt 24 fuldtidsstillinger, så kom beredskabet ud af 2017 med et underskud på 0,8 mio. kr. Da beredskabet havde budgetteret med et overskud på 3,8 mio. kr. er årets resultat 4,6 mio. kr. dårligere end ventet. Underskuddet skyldes især færre indtægter fra bl.a. hjælpemiddelområdet.

Nordjyllands Beredskab, der geografisk er landets største, havde i 2017 en omsætning på godt 200 mio. kr., hvilket er en fremgang i forhold til 2016. Fremgangen skyldes, at de 11 ejerkommuners bidrag steg som følge af den almindelige pris- og lønudvikling.

Beredskabets indtægter fra andre aktiviteter udviklede sig imidlertid negativt, hvilket især skyldes, at driften af hjælpemiddeldepotet i Frederikshavn efter et udbud overgik til Falck, ligesom beredskabet mistede omsætning fra bud- og flytteopgaver for Aalborg Kommune og hjælpemiddelkørsel for Jammerbugt Kommune. Endvidere faldt indtægterne fra beredskabsopgaver. I beredskabets sikringsafdeling var der dog en positiv udvikling med stigende omsætning.

Falck-kontrakt giver besparelser

Siden etableringen har Nordjyllands Beredskab ellers reduceret bemandingen med 24 fuldtidsstillinger, men det var altså ikke nok til at sikre et overskud i 2017, som endte med et underskud på 0,8 mio. kr.

I den kommende tid er der imidlertid udsigt til en styrkelse af økonomien, da der er indgået en ny brandslukningskontrakt med Falck. Kontrakten vil give en besparelse på 3,4 mio. kr. om året, dog kun ca. 2 mio. kr. i 2018. Som følge af kontrakten vil der ske yderligere reduktioner i bemandingen, da førsteudrykningen reduceres på nogle af Falcks stationer.

Faxe Kommune siger nej til reducerede udrykninger

fre, 16/02/2018 - 08:00

Der skal ikke sendes reducerede udrykninger til mindre brande i Faxe Kommune. Det har byrådet slået fast, og dermed går man imod det forslag til risikobaseret dimensionering, som det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har udarbejdet. Samtidig mener kommunen, at beredskabet snyder på vægten, så Faxe betaler alt for meget for det forebyggende arbejde.

Planen for den fremtidige dimensionering af Midt- og Sydsjællands Brand og Redning er blevet godkendt af Faxe Kommune – men med nogle væsentlige modifikationer.

Faxe Kommune har således sagt nej til, at der spares 150.000 kr. ved at anvende reducerede udrykninger til mindre komplicerede indsatser. Kommunen påpeger, at det er af afgørende betydning, at deltidsbrandfolkene bevarer engagementet og motivationen og møder frem i muligt omfang, når alarmen lyder – og at de honoreres for dette.

”Ved at reducere i udrykningerne ved mindre komplicerede hændelser vil det styringsmæssigt være nødvendigt at begrænse fremmødet fra deltidsbrandfolkene. Faxe Kommune har tidligere besluttet, at deltidsbrandfolk, som ikke når at komme med, kan tage ledige køretøjer og køre med ud på indsatsen. Dette blev besluttet for at bevare engagementet og understøtte korpsånden på den enkelte brandstation”, slår kommunen fast.

Sparer på uddannelse

Til gengæld har kommunen accepteret, at indsatslederne ikke kører med til de udrykninger, hvor det var planen, at der skulle afsendes reducerede udrykninger. Det giver en besparelse på 50.000 kr. Desuden spares der 60.000 kr. ved at harmonisere uddannelsesaktiviteterne, hvorved brandfolkene samlet set får færre øvelsestimer.

Faxe Kommune insisterer imidlertid på, at der skal være et bådberedskab i Faxe Kommune, og at det skal beskrives i dimensioneringsplanen. Efter ulykken i Præstø Fjord besluttede kommunen således, at der skal være en redningsbåd på brandstationen i Faxe, og der er modtaget 500.000 kr. fra fonde til køb af båden. Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har imidlertid tilkendegivet, at man ikke anser bådberedskabet i Faxe for at være nødvendigt.

Fortsætter med deltidsansatte indsatsledere

Beredskabsstyrelsen har ikke haft indvendinger mod den nye dimensioneringsplan, men på et punkt har styrelsen dog advaret mod organiseringen af beredskabet i Faxe Kommune. I dag anvendes der således udelukkende deltidsansatte indsatsledere, men Beredskabsstyrelsen mener, at der også bør være indsatsledere, der er fuldtidsbeskæftigede med beredskabsområdet.

Faxe Kommune har imidlertid besluttet, at kommunen vil fortsætte med den nuværende struktur med deltidsansatte indsatsledere. ”I Faxe Kommune har der ikke været forhold, som taler imod løsningen med honorarlønnede indsatsledere, og indsatslederne har endvidere stillet op som brandfolk/holdledere, når der har været behov for dette”, konstaterer kommunen.

Betaler for meget for det forebyggende arbejde

Inden oprettelsen af Midt- og Sydsjællands Brand og Redning indgik Faxe Kommune en aftale med Næstved Kommune om, at Næstved skulle varetage det forebyggende arbejde, herunder brandteknisk byggesagsbehandling, i Faxe. I den forbindelse blev to medarbejdere overført til Næstved Kommune, og Faxe Kommune skulle årligt betale 1,2 mio. kr. for opgaveløsningen.

Faxe betaler stadig for at have to medarbejdere på området, men kommunen har konstateret, at Midt- og Sydsjællands Brand og Redning i dag varetager hele det forebyggende arbejde for de fire ejerkommuner med kun fire medarbejdere. Det er en halvering i forhold til de otte medarbejdere, som kommunerne selv havde tilknyttet området før sammenlægningen af beredskaberne.

Men dermed mener Faxe Kommune at man i dag betaler for halvdelen af bemandingen på det forebyggende område, selv om beredskabet også omfatter de store kommuner Næstved, Ringsted og Vordingborg. ”Samtidig har Midt- og Sydsjællands Brand og Redning ikke i nævneværdigt omfang kunnet pege på effektiviseringer i ledelse og administration. Effektiviseringer som skulle deles mellem medlemskommunerne og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, så man kunne reducere betalingen fra medlemskommunerne og samtidig gøre Midt- og Sydsjællands Brand og Redning mere robust”, konstaterer kommunen.

Som konsekvens har Faxe Kommune nu besluttet, at den gennemførte reduktion i antallet af sagsbehandlere til den forebyggende del skal udmøntes i en reduktion af Faxe Kommunes betaling til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Beredskabskommission: Østsjællandske brandstationer bevares

ons, 14/02/2018 - 20:40

De enkelte brandstationer i Østsjællands Beredskab skal have færre brandfolk, men til gengæld bevares alle stationerne. Det er den fælleskommunale beredskabskommission nået frem til, og dermed reddes de ellers lukningstruede stationer i Solrød og Hårlev. Samtidig slår beredskabskommissionen fast, at kommuner, der ikke kan acceptere nedskæringerne, kan udtræde af beredskabet.

Efter længere tids debat om den fremtidige dimensionering af Østsjællands Beredskab har beredskabskommissionen nu fundet en model, som giver den krævede besparelse på 5 mio. kr. om året, men samtidig sikrer, at de nuværende brandstationer bevares.

Modellen for risikobaseret dimensionering indebærer, at der i Roskilde Kommune vil være en station i Roskilde med døgnbemanding på 1+3 og deltidsbemanding på 1+5 samt en station i Jyllinge med deltidsbemanding på 1+3. I Køge Kommune vil der være 1+3 mand på døgnvagt i Lellinge samt et deltidsberedskab på 1+5. Stationen i Køge bevares med frivilligt mandskab. Desuden besvares brandstationen i Solrød med en bemanding på 1+3.

På den københavnske vestegn skal der være 1+3 mand i beredskab i Taastrup og 1+3 i Greve. Dertil kommer et deltidsberedskab på 1+7. Og mod syd vil der i Store Heddinge være en station med deltidsberedskab på 1+5 samt en reduceret station i Hårlev med 1+1 i deltidsberedskab.

Kommuner kan tilkøbe flere brandfolk

”Placeringen sker på baggrund af beredskabsfaglige vurderinger af, hvor der er risici for ulykker og brand. Desuden har det været en forudsætning, at den lokale responstid bliver ved med at være, som den plejer”, oplyser Østsjællands Beredskab – og tilføjer: ”Nogle  byråd har  ønsket  at  have  en  højere  service.  De kommuner får nu mulighed for at købe ekstra beredskabsydelser som for eksempel flere brandfolk”.

Nedskæringerne skal som nævnt sikre en besparelse på 5 mio. kr. om året. ”Med den nye fælles beredskabsplan kan Østsjællands Beredskab spare fem millioner kroner og dermed genoprette en sund økonomi. Beredskabskommissionen har  på  mødet  også  haft  indledende  drøftelser  af  fremtidig  betalingsmodel og håndteringen  af  serviceopgaver.  Der er enighed om, at arbejde  videre med dette på næste møde i beredskabskommissionen”, oplyser beredskabet.

Kan forlade beredskabet

De seneste måneder har flere kommuner luftet muligheden for at forlade beredskabet. Og den mulighed holdes beredskabskommissionen åben:

”Hvis et byråd ikke vil sige endeligt ja til planerne, får kommunen mulighed for at trække sig fra samarbejdet i Østsjællands Beredskab”.

Brugte indsatsledervogn under kommunal valgkamp

tis, 13/02/2018 - 10:00

En indsatsleder fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning brugte under sidste års kommunale valgkamp beredskabets indsatsledervogn, da han uddelte valgmateriale. Det har fået beredskabet til at indskærpe, at indsatsledervognene ikke må anvendes i forbindelse med politisk agitation. Men indsatslederne må fortsat godt bruge tjenestevognene ”i det omfang, det er nødvendigt for at leve sit liv”.

Indsatslederen var socialdemokratisk byrådskandidat, og han anvendte under valgkampen den kommunale indsatsledervogn, da han uddelte valgmateriale. Det skriver Sjællandske.

Direktøren for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, Flemming Nygaard-Jørgensen, har på baggrund af sagen slået fast, at beredskabets indsatsledere må bruge indsatsledervognene ”i det omfang, det er nødvendigt for at leve sit liv i en vagtperiode”, men at det ikke gælder politisk agitation. Indsatslederne må dermed gerne fortsætte med at bruge indsatsledervognene til indkøbsture med mere, når de har vagt.

Sagen førte til, at den tidligere Hørsholm-borgmester Uffe Thorndahl anmodede om aktindsigt i alle logbøger for de kommunale køretøjer i Vordingborg Kommune. Den anmodning afviste kommunen i første omgang, men nu har Ankestyrelsen underkendt kommunens afgørelse. Dermed er der udsigt til, at stort antal logbøger i den kommende tid vil blive gennemgået.

Ros til besætningen efter brand på færge

sön, 11/02/2018 - 18:00

Der er stor ros til beredskabet hos Molslinjen, efter at der torsdag opstod brand på en færge. Fællestillidsmanden og beredskabsdirektøren fra Beredskab & Sikkerhed i Randers, Favrskov og Djursland var med færgen, og de udtrykker respekt for besætningen. ”Man var ikke ét sekund i tvivl om både situationens alvor og om, at vi var i gode hænder”, lyder vurderingen.

Fællestillidsmanden og beredskabsdirektøren fra Beredskab & Sikkerhed i Randers, Favrskov og Djursland skulle torsdag afholde foredrag i Vig, og de var derfor med Molslinjen kl. 15.30 fra Aarhus mod Odden, da der pludselig kom besætningsmedlemmer løbende igennem apteringen. Tydeligvis havde de fået et forvarsel over radioen om brandalarmen, inden varslingen kunne høres hos passagererne.

”Alarmen blev hurtigt fulgt op af tydelig og professionel kommunikation. Meldingen lød på røgudvikling i maskinrummet og at situationen var under kontrol. Hele vejen i forløbet – ca. hvert 3-4 minutter – var der opdateringer over højttaleranlægget. Personale blev sendt ud blandt passagererne, og den hurtige beslutning om at vende om og sejle retur til Aarhus blev også hurtigt kommunikeret, så alle kunne træffe deres forholdsregler”, fortæller Beredskab & Sikkerhed – og fortsætter:

”Værdien af synligt personale, der tør stoppe op, tør tage dialogen med kunderne og som i den grad gjorde alt det, der var muligt for at indgyde ro og afhjælpe situationen, kan ikke påskønnes nok. De håndterede det simpelthen med overbevisende professionalisme. Mulighederne for at komme med anden færge blev undersøgt og hurtigt blev det meldt ud, at det ikke kunne lade sig gøre, så vi holdt foredrag for de 40 mennesker i Vig over en Skype-forbindelse fra bilen på havnekajen i Aarhus med internet via mobilen. Det gik fint! Kombardo-expressen (bussen) blev dirigeret ned over Storebælt, udstyret med kolde drikkevarer, chips og snacks til passagererne og dette blev ligeledes hurtigt kommunikeret. Enkelte gående passagerer havde brug for at komme til Holbæk, og der blev efterlyst kørende passagerer, der kunne medtage disse”.

En beredskabsparat organisation

”Hele vejen i forløbet holdt lederen for servicepersonalet, overstyrmanden og kaptajnen os alle betrygget over højttaleranlægget i, at situationen var under kontrol. Vi blev informeret om den langsomme returnering til Aarhus, om slæbebådene og om refusion af billetter, fribilletten til Blue Class m.v. Molslinjen efterlader et indtryk af en beredskabsparat organisation fra yngste servicemedarbejder til kaptajnen.  Man var ikke ét sekund i tvivl om både situationens alvor og om, at vi var i gode hænder. Respekt til besætningen!”. konkluderer Beredskab & Sikkerhed.

Ny type skiltevogn til Falck

sön, 11/02/2018 - 13:00

Som led i en ny kontrakt med Vejdirektoratet er Falck i gang med at anskaffe 14 nye skiltevogne, der skal placeres på stationer rundt omkring i landet. Den første skiltevogn er leveret til Falck i Ringe på Fyn med vognnummer 5-11/8660. Tavlevognen er opbygget på et Ford Transit-chassis, og virksomheden Aquila Triventek i Nørre Aaby på Fyn har stået for opbygningen.

I Ringe er det Falcks brandfolk, som skal bemande skiltevognen, og de skiftes fremover til at tage vognen med hjem. Det skal sikre, at kravene til responstiden kan overholdes.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Ny leverandør skal drive politiets centrale it-systemer

fre, 09/02/2018 - 13:00

Drift og vedligehold af politiets centrale it-systemer skal fremover varetages af IBM. Det er konklusionen efter, at opgaven har været i udbud. IBM overtager driften af systemerne fra DXC (tidligere CSC). IBM skal dermed drive kriminalregistret, politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) og Centralregistret for motorkøretøjer.

IBM skal varetage drift og vedligehold i de næste syv år. IBM overtager driften fra DXC (tidligere CSC), som også bød på opgaven. Koncern It-direktør hos Rigspolitiet Lars Ole Dybdal glæder sig over forløbet og resultatet af udbuddet:

”Det er et historisk udbud, som er blevet gennemført på en helt ny måde. Det betyder, at vi efter godt 20 år får ny leverandør, og at politiet bliver endnu bedre rustet til fremtiden”, siger han og fortsætter:

”DXC og IBM er begge meget kompetente it-leverandører, og vi har sat pris på samarbejdet med DXC. Valget er dog faldet på det tilbud, der bedst opfyldte de krav, der blev stillet i udbudsmaterialet om det bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

Konkurrencepræget dialog

Lars Ole Dybdal fortæller, at en af grundene til, at udbuddet har været så succesfuldt, er, at politiet har anvendt udbudsformen ”konkurrencepræget dialog” og gennem dialogen med markedet fundet de løsninger, der bedst opfylder politiets behov:

”Vi har haft en god dialog med begge leverandører for at sikre de bedste forudsætninger for udbudsprocessen, og for at materialet beskriver de behov, som bedst understøtter den transformation, der er på it-området i politiet. På den måde er der skabt de bedste vilkår for en helstøbt løsning.”

Overdragelsesperioden for it-systemerne fra DXC til IBM forventes at vare 15 måneder. En del af planen er, at der skal ske en opgradering af selve it-fundamentet – servere, databaser og mainframe – inden IBM overtager driften fuldstændigt i 2019. Der er etableret en organisering i Rigspolitiets Koncern IT, der skal stå for overgangen til den nye leverandør, og sikre at den nødvendige viden bliver overleveret på bedste vis.

Kommune: Beredskab skal kunne byde på kommunale serviceopgaver

fre, 09/02/2018 - 08:00

Det fælleskommunale Østsjællands Beredskab skal have mulighed for at byde på kommunale serviceopgaver som f.eks. sygetransport og vagtordninger. Det besluttede et enigt flertal i Greve Byråd, der samtidig godkendte beredskabets oplæg til risikobaseret dimensionering. Politikerne i Greve ønsker dog, at der skal findes en ny model for kommunernes betaling til beredskabet.

Det er et enigt byråd i Greve, som nu står bag den nye plan for risikobaseret dimensionering af Østsjællands Beredskab, som dækker kommunerne Greve, Solrød, Vallensbæk. Ishøj, Roskilde, Stevns, Køge og Høje-Taastrup.

Politikerne i Greve lagde vægt på, at responstiden for brandkøretøjerne fremover skal være lige så god som nu, og at indsatserne skal være mere effektive. Beredskabet skal således drives effektivt, uden at man dermed går på kompromis med sikkerheden. Det fremgik af debatten i byrådet mandag aften, hvor et enigt byråd godkendte en ny plan for beredskabet. Planen skal både sørge for at beredskabets økonomi balancerer, og at borgerne kan føle sig sikre.

Vil betale mindre

Samtlige partier i byrådet blev enige om, at Østsjællands Beredskab skal finde en bedre model for hvad kommunerne skal opkræve, da nogle kommuner betaler væsentligt mindre pr. indbygger end for eksempel Greve Kommune gør.

Politikerne besluttede desuden i enighed at give beredskabet mulighed for at byde på nye opgaver som kommunal kørsel og vagtordninger. Derudover bestemte de, at beredskabets administrative medarbejdere og de civile køretøjer skal gennemgås en ekstra gang for at se, om der kan spares penge.

Falck skal drive endnu et lægehus

tors, 08/02/2018 - 19:50

Falck Lægehuse skal fra 1. april 2018 og mindst tre år frem drive lægeklinik i Hvidbjerg på Thyholm. Det er Region Midtjylland, som netop har valgt Falck Lægehuse til at overtage driften af klinikken på Sønderlandsgade 5 i Hvidbjerg efter læge Jens Ginnerup Andreasen. Med aftalen er borgerne på Thyholm sikret lokal lægehjælp i mindst tre år.

”Vores førsteprioritet er altid at få en praktiserende læge til at overtage klinikken. Når det ikke var muligt, er jeg glad for, at vi med aftalen kan fastholde lægehjælpen i nærområdet”, siger Annette Roed, formand for udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Aftalen med Falck Lægehuse gælder for tre år og kan forlænges med et år. Når aftalen udløber, vil regionen igen sende driften af lægeklinikken i udbud.

”Mit håb er, at en eller flere læger til den tid står klar til at overtage klinikken”, siger Annette Roed.

Falck Lægehuse ansætter læger til at drive klinikken i Hvidbjerg. Aftalen rummer bl.a. krav om, at patienterne får tilknytning til en læge i længere perioder.

Praktiserende læge har overtaget i Sunds

I Sunds ved Herning har Falck Lægehuse drevet lægeklinik for Region Midtjylland i 2015-2017. To læger har netop overtaget klinikken efter et nyt udbud.

”Regionen har været godt tilfreds med, hvordan Falck Lægehuse har drevet klinikken i Sunds. Det har vist sig, at vi ved at fastholde den lokale lægeklinik har banet vejen for at afsætte klinikken til en blivende læge”, siger Annette Roed.

Igangsætter stor analyse af akutlægebilers og akutbilers effekt

tors, 08/02/2018 - 08:00

Region Midtjylland er den region, der har flest akutlægebiler og akutbiler, og nu skal en stor analyse vise, om akutlægebilerne og akutbilerne giver bedre sundhed. Og om de bruges rigtigt og sættes ind de rette steder. Analysen, der skal være klar inden årets udgang, skal også se på, hvilke kompetencer de forskellige faggrupper har.

Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM fremlagde i efteråret 2017 en analyse af faglitteraturen om akuthjælp. De fandt, at lægehjælp har betydning for overlevelsen for patienter med traumer og hjertestop.

”Hvor en læge er afgørende for at redde liv, skal vi selvfølgelig sende en læge, men omvendt skal vi ikke optage en læge med opgaver, hvor andre faggrupper kan yde en fagligt lige så god hjælp”, siger Ole Thomsen, der er koncerndirektør i Region Midtjylland.

Bruges ressourcerne rigtigt?

Mens den første analyse afdækkede, hvilke patienter der har gavn af akut lægehjælp, skal den nye analyse afdække, om regionens akutlægebiler og akutbiler bruges rigtigt – og om de er placeret de rigtige steder. Analysen skal også se på, hvilke kompetencer de forskellige faggrupper har, og hvordan beredskabet indrettes bedst i forhold til geografi og infrastruktur.

Region Midtjylland har ni akutlægebiler med base i hhv. Herning, Holstebro, Lemvig, Viborg, Silkeborg, Randers, Aarhus, Horsens og Grenå. Regionens tre akutbiler har base i Tarm, Ringkøbing og Skive.

”Region Midtjylland har særligt god dækning med akutlægebiler og akutbiler i sammenligning med andre regioner. Vi vil vide, om det betyder, at borgerne får bedre hjælp her. Og om ressourcerne bruges, så vi får mest mulig sundhed for pengene”, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Analysen skal være klar inden udgangen af 2018.

Falck: Brugen af underleverandører vil stige i de kommende år

ons, 07/02/2018 - 08:00

I dag er Danmark det eneste land, hvor Falck selv driver langt størstedelen af autohjælpsstationerne. I de andre lande, hvor Falck leverer autohjælp, er det underleverandører, som står for opgaven i Falcks navn. I en ny strategi slår Falck imidlertid fast, at brugen af underleverandører også vil stige i Danmark.

Sidste år indgik Falck en stor kontrakt med det nystiftede Redning Danmark. Kontrakten indebærer, at Redning Danmark nu står for alle Falcks aktiviteter på sværvognsområdet, ligesom Redning Danmark har overtaget de autohjælpsopgaver, som hidtil har været fordelt på andre underleverandører.  Falck står dog stadig selv for omkring 85 pct. af autohjælpsopgaverne.

I en ny strategi slår Falck dog fast, at man forventer, at andelen af opgaver, der varetages af underleverandører, vil stige i de kommende år. Det vil ske med udgangspunkt i en ny organisation, hvor Falcks assistanceaktiviteter i Norden og de baltiske lande er samlet i Falck Assistance Nordic. Her er der oprettet en tværgående enhed – Networks – der på tværs af organisationen skal varetage samarbejdet med underleverandører, og denne enhed skal sammen med Falcks danske assistanceenhed stå for at flytte flere opgaver til underleverandører. I de øvrige lande, hvor Falck leverer autohjælp, sker det i dag stort set udelukkende ved anvendelse af underleverandører.

Skal spare 500 mio. kr.

Falcks nye strategi skal medvirke til at sikre besparelser på 500 mio. kr., blandt andet gennem øget digitalisering af kundekontakten samt ensretning af kvalitet, systemer og procedurer.

Desuden har Falck defineret et antal såkaldte ”must win battles” i 2018, hvor redningskorpset på autohjælpsområdet satser på at vinde mobilitetskontrakter med Ford, Renault og BMW samt vinde udbud fra forsikringsselskaberne Gjensidige, Frende, Storebrand, Folksam og Alka. Falck bebuder desuden, at man vil optimere kontrakten med Redning Danmark, tilpasse den nuværende 3F-overenskomst samt satse på en ny it-platform til erstatning for EVA2000.

Falcks danske brandslukningsaktiviteter er også en del af Falck Assistance Nordic. Her er der imidlertid ikke udsigt til ændringer, men Falck vil fortsætte den strategiske fokus på at sikre, at brandslukningskontrakterne giver overskud, ligesom man vil styrke kontraktimplementeringen og reducere kompleksiteten på brandslukningsområdet.

Midtjylland får yderligere tre fremskudte ambulancestationer

tis, 06/02/2018 - 08:00

I denne måned har Region Midtjylland fået yderligere to fremskudte ambulancestationer, hvor regionens ambulancer midlertidigt kan placeres. Det er Ryomgård og Vinderup, som fremover vil få ambulancer i perioder, og om to måneder er en tilsvarende station klar i Ry. Målet er at forbedre responstiderne ved hjælp af forkantsdisponering.

Region Midtjylland har i dag 66 ambulancer, som holder til på 36 ambulancebaser. Derudover har regionen en række såkaldte fremskudte placeringer, som ambulancerne kan holde på midlertidigt. Disse fremskudte placeringer øger muligheden for i perioder at flytte ambulancer til det pågældende geografiske område og dermed sikre en bedre dækning.

Regionsrådet besluttede som en del af budgettet for 2018 at oprette fremskudte placeringer til ambulancer i Ry, Vinderup og Ryomgård. Placeringerne i Vinderup og Ryomgård er nu på plads, mens Ry forventes at være klar 1. april 2018.

Håber på forbedring af responstiden

”Vi følger løbende responstiderne og justerer det præhospitale set-up, når vi kan se at der er en mulighed for at styrke den akutte indsats. Med de nye fremskudte placeringer, håber vi at kunne forbedre responstiderne i de her områder”, siger Henrik Gottlieb Hansen, der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Der findes allerede i dag en række fremskudte placeringer, som en ambulance kan sendes til, nemlig i Thyborøn, Balling, Fjellerup, Hadsten, Havndal, Sdr. Felding, Aulum, Juelsminde, Vinderup og Gjesing. Af arbejdsmiljømæssige hensyn må beredskabet kun holde dér i op til to timer ad gangen. Der er dog i dag fire fremskudte placeringer med sovemulighed, nemlig i Langå, Videbæk, Ulfborg og Karup. Med Ryomgård, Vinderup og Ry vil der i alt være syv.

Når der er mulighed for at overnatte på stedet, kan AMK-vagtcentralen sende ambulancer ud at holde på stedet i længere tid. Det betyder, at man kan øge dækningen med ambulancer og dermed reducere responstiden i disse områder. Dette forudsætter dog, at der er ledige ambulanceberedskaber i andre områder, som kan frigøres til det, som kaldes forkantsdisponering.

Et logistisk puslespil

Det er Præhospitalets AMK-vagtcentral, der har ansvaret for at disponere regionens ambulanceberedskaber. Herfra er der også tilfredshed med de nye muligheder for forkantsdisponering:

”Det er et logistisk puslespil at sikre den bedst mulige udnyttelse af ambulancekapaciteten. Derfor følger vores medarbejdere via skærme hele tiden med i, hvordan ambulancerne bevæger sig rundt i regionen. Hvis det sker, at alle ambulancer i ét geografisk område kommer på opgaver, prøver vi at dække af ved at flytte andre ambulancer frem mod området. De nye fremskudte placeringer i Vinderup og Ryomgård giver bedre mulighed for at optimere dækningen i disse områder, også selvom der samlet set ikke er kommet flere ambulancer til”, forklarer Kurt Kongerslev, der er AMK-vagtcentralleder.

Regionsrådet har afsat 0,3 mio. kr. årligt til drift samt 0,2 mio. kr. i 2018 til etablering af de fremskudte placeringer med sovemulighed i Ryomgård, Ry og Vinderup.

Forsvarsministeren: Kommunernes eget ansvar at sikre forsvarlig indsats

mån, 05/02/2018 - 08:00

Det er kommunernes ansvar at sikre, at deres beredskaber kan yde en forsvarlig indsats ved ulykker og katastrofer. Og hvis et beredskab ikke har nok personel og materiel, så er det kommunalbestyrelsens ansvar at tilføre de nødvendige ressourcer. Det slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fast, efter at regeringen er blevet kritiseret for det nye forsvarsforlig.

Ved forrige uges forsvarsforlig blev Beredskabsstyrelsen tilført et større millionbeløb, mens der ikke var ekstra penge til de kommunale beredskaber. Men i et debatindlæg på Altinget slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fast, at det ikke er forsvarsforliget, som skal finansiere de kommunale beredskaber.

”Kommunernes økonomi reguleres i de årlige forhandlinger mellem KL og Finansministeriet. Beredskabsstyrelsen er en statslig styrelse, der nu finansieres på et seksårigt forsvarsforlig. Der er altså tale om to separate og adskilte pengekasser, som regeringen ikke ønsker at blande sammen”, skriver forsvarsministeren.

Kommunalbestyrelsens ansvar

Kritikken er blandt andet gået på, at de kommunale beredskaber efter de seneste års besparelser ikke vil kunne håndtere større indsatser. Men ifølge forsvarsministeren har den kritik forkert adresse:

”Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at kommunen kan yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Hvis man i kommunerne vurderer, at redningsberedskabet ikke har personel og udstyr til at håndtere de lokale risici, er det kommunalbestyrelsens ansvar og pligt at sikre, at der tilføres de nødvendige ressourcer til området”.

Behøver ikke at afvente analyse

I forsvarsforliget er det aftalt, at der i 2019 skal laves en analyse af de kommunale beredskabers dimensionering. Men kommunerne vil godt kunne forhandle sig til flere penge inden da:

”Mener kommunerne og KL, at der er et behov for en generel styrkelse af det kommunale redningsberedskab, så må de løfte det ved de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi. De kommunale redningsberedskaber behøver derfor ikke afvente analysen af de kommunale beredskaber, som er nævnt i forsvarsforliget, da analysen først er færdig i 2019”, skriver Claus Hjort Frederiksen.

Skæreslukker forhindrede en storbrand

sön, 04/02/2018 - 15:00

En hurtig og resolut indsats ved initialbranden med ultrahøjtryk samt slukning og køling af røggasser i tagrummet med skæreslukker betød, at branden aldrig fik mulighed for at brede sig, og følgeskaderne var minimale. Sådan lyder analysen af en brand i december, hvor Frederiksborg Brand & Redning rykkede ud med skæreslukker.

Den 31. december 2017 kl. 17.21 modtog Frederiksborg Brand & Redning melding om brand i villa rækkehus. Meldingen suppleredes op med oplysninger om, at det skulle dreje sig om en klinik, og ilden skulle have fået fat i udhænget og bredt sig til taget.

På meldingen afsendtes blandt andet HSE’en fra brandstationen i Hillerød, og da den ankom 8 minutter efter alarmen, foretog holdlederen en hurtig situationsbedømmelse og kunne konstatere, at det brændte kraftigt i resterne af to store plastcontainere, som stod op ad bygningen. Containerne var ca. 2 x 1 meter og fyldte. Over containerne var tagudhænget næsten brændt væk, og branden havde bredt sig taget.

UHPS og skæreslukker i brug

På baggrund af situationsbedømmelsen besluttede holdlederen sig for at sætte ind med udvendig superhøjtryk (UHPS) og skæreslukker.

UHPS blev anvendt til at slukke branden i containerne samt hindre brandudbredelsen i taget og tagudhænget. Skæreslukkeren blev indsat på taget og anvendt i de zoner, som taglægterne naturligt opdelte taget i. Skæreslukkeren blev anvendt i ca. 1 minut i hver zone, og efter 3-4 minutter var brandspredningen stoppet, og med termisk kamera blev de varme steder identificeret og skæreslukker indsat til endelig slukning.

Ved tanksprøjtens ankomst blev et røgdykkerhold indsat inde på loftet til efterslukning, men de kunne ikke umiddelbart komme frem til branden grundet et meget tykt lag løs isolering på loftet. Derfor blev der rejst stige, tagstenene blev taget af, og der blev så slukket efter.

Kunne være blevet til en storbrand

Indsatslederen var fremme på stedet 30 sekunder efter HSE’en, og på baggrund af erfaring vurderede han, at der var indikationer på og potentiale for, at branden ville udvikle sig til en fuldt udviklet rumbrand i tagetagen kort efter ankomsten.

Den hurtige og resolutte indsats på initialbranden med ultrahøjtryk, samt slukning og køling af røggasser i tagrummet med skæreslukkeren betød, at branden aldrig fik mulighed for at brede sig, og følgeskaderne var minimale.

Der blev anvendt ca. 1.500 liter vand

Får flere skæreslukkere i 2019

UHPS – Ultra High Pressue System – er monteret på Frederiksborg Brand & Rednings HSE i Hillerød. Det er et system, der ved 100 bars tryk leverer 38 liter vand i minuttet, hvilket giver en optimal slukningseffekt med meget lavt vandforbrug. Systemet er nemt og sikkert at betjene, og kan også levere skum i en god kvalitet

HSE’ens skæreslukker anvender et vandtryk på 300 bar, og når der blandes små metalkugler i, kan den skære sig igennem både træ, metal, lamineret glas, tagplader og beton. Det høje tryk giver en meget lille dråbestørrelse, der øger nedkølings- og slukningseffekten. Brandmanden kan begrænse og eventuelt bekæmpe en brand udefra, uden at skulle ind i den brændende bygning. Dette medvirker til et sikkert og bedre arbejdsmiljø. Skæreslukker af mærket Cobra Cold Cut er monteret på HSE’en i Hillerød, og fra 2019 findes systemet på alle HSE’ere ved Frederiksborg Brand & Redning.

Beredskabsstyrelsen skifter til militære gradsbetegnelser

sön, 04/02/2018 - 08:00

Det er slut med gradsbetegnelser som beredskabsmester og beredskabsassistent i Beredskabsstyrelsen. I stedet får mellemlederne i styrelsen fremover militære titler som sergent, oversergent, seniorsergent og chefsergent. Baggrunden er, at Beredskabsstyrelsen indgår i Forsvarsministeriets koncern, hvor man ønsker at anvende sammenlignelige gradsbetegnelser.

Med virkning fra 1. februar 2018 blev gradsbetegnelser i Beredskabsstyrelsen ændret. Styrelsen anvender således ikke længere de samme civile gradsbetegnelser som i de kommunale beredskaber. I stedet anvendes militære gradsbetegnelser, der svarer til betegnelserne i den øvrige del af Forsvarsministeriets koncern.

Konkret indebærer det, at Beredskabsstyrelsens seniorberedskabsmestre fremover er chefsergenter, mens beredskabsmestrene er seniorsergenter. Viceberedskabsmestrene skifter grad til oversergenter og beredskabsassistenterne kan fremover kalde sig sergenter. De værnepligtige beredskabsassistenter får gradsbetegnelsen ”sergent til pligtig tjeneste”.

Officererne i Beredskabsstyrelsen bevarer deres nuværende gradsbetegnelser. Styrelsens egne betegnelser som f.eks. brigadechef, kolonnechef, sektionschef, sektionsleder og korpsmester videreføres således indtil videre. Officererne får dog ændrede gradstegn, hvor der tilføjes en krone.

Nye køretøjer til sjællandske nødbehandlere

lör, 03/02/2018 - 08:00

Region Sjælland har seks nødbehandlerenheder, hvor lokale brandfolk rykker ud i regionens yderområder. Formålet er at nedbringe responstiderne, og nu kan nødbehandlerne se frem til at få nye køretøjer. De nye køretøjer erstatter de nuværende syv år gamle køretøjer, og regionen har brugt et år på at designe og indrette de nye nødbehandlerbiler.

”Det er brandmænd fra det lokale brandvæsen, som bemander nødbehandlerbilerne. De har alle fået en målrettet førstehjælpsuddannelse via Præhospitalt Center. Dermed kan de være hurtigt fremme og give den første livreddende indsats i minutterne inden ambulancen ankommer”, fortæller direktøren for Præhospitalt Center i Region Sjælland, Benny Jørgensen.

”En nødbehandler arbejder alene, og det sætter nogle andre krav til indretningen. Eksempelvis er det vigtigt at nødbehandleren selv kan betjene kommunikationsudstyret, vejvisningen og lignende. Vi har derfor søgt erfaringer fra andre nødbehandlere både i Danmark og i udlandet, og nødbehandlerne er selv kommet med ønsker, som vi har lyttet til”, siger Benny Jørgensen.

Køretøjerne er af mærket Hyundai Tucson.

Redder liv hvert år

Nødbehandlerne rykker ud til knap 2.000 henvendelser hvert år, og derfor glæder det Benny Jørgensen, at de nu får opdateret deres udstyr:

”Der er ingen tvivl om, at nødbehandlerne hvert år redder liv. De er meget vigtige i Region Sjællands præhospitale indsats, og de skaber tryghed for vores borgere som bor i vores yderområder. Med de nye biler kan de nu fortsætte deres fremragende indsat i mange år frem”.

De seks nødbehandlerenheder er placeret i Gørlev, Jyllinge, Kirke Hyllinge, Rødby, Sorø og St. Heddinge.

Tilsyn: Ulovligt at region tilbageholder optagelser af 112-opkald

fre, 02/02/2018 - 08:00

Det er i strid med lovgivningen, når Region Hovedstaden har en fast praksis om, at borgere ikke kan få udleveret optagelser af de 112-opkald, som regionens AMK-vagtcentral modtager. Det fastslår Ankestyrelsen efter en konkret sag, hvor en borger havde klaget over, at en sygeplejerske på AMK-vagtcentralen var ”arrogant, korreksende og ubehagelig”.

Det er et alarmopkald den 12. november 2016, som er endt hos Ankestyrelsen. En borger ringede 112 vedrørende borgerens ægtefælle, og opkaldet blev viderestillet til Region Hovedstadens AMK-vagtcentral. Her oplevede borgeren, at den sygeplejerske, der stod for den sundhedsfaglige visitation, var ”arrogant, korreksende og ubehagelig”.

Derfor anmodede borgeren om at få udleveret en optagelse af 112-opkaldet.

Region Hovedstaden afviste imidlertid at udlevere lydoptagelsen. I stedet svarede regionen blandt andet: ”Vi kan oplyse, at Akutberedskabet ikke udleverer lydfiler, men giver aktindsigt i lydfiler i form af transskriptioner. Du skal naturligvis have mulighed for selv at sikre, at transskriptionen er en korrekt gengivelse af din samtale. Vi tilbyder derfor, at du kan komme til Akutberedskabet, Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du kan aflytte samtalen. Du bedes rette henvendelse via mail til Akutberedskabet, såfremt du ønsker at træffe aftale om at benytte denne mulighed”.

Da borgeren klagede over, at regionen ikke ville udlevere optagelsen, uddybede regionen begrundelsen: ”Vi udleverer ikke selve lydfilerne med det formål at beskytte implicerede sundhedspersoners stemmer, som indgår i lydfilerne”.

Skal foretage konkret vurdering

Borgeren valgte derefter at klage over Region Hovedstaden, og Ankestyrelsen har netop truffet afgørelse i sagen.

Her slår Ankestyrelsen fast, at det er i strid med offentlighedsloven, når Region Hovedstaden tilsyneladende har en fast praksis om, at lydoptagelserne ikke udleveres. Udgangspunktet efter offentlighedsloven er nemlig, at materiale skal udleveres i den form, som den, der har fremsat aktindsigtsanmodningen, ønsker. Kun hvis der er tungtvejende modhensyn, der taler imod en udlevering i den ønskede form, kan en myndighed efter en konkret vurdering vælge at udlevere materialet i en anden form – f.eks. ved at udlevere en lydoptagelse som en transskription.

”Det er på baggrund af de foreliggende oplysninger herefter Ankestyrelsens vurdering, at Akutberedskabet i Region Hovedstaden ikke i den konkrete sag har foretaget et konkret skøn, idet Ankestyrelsen forstår Akutberedskabet i Region Hovedstadens afgørelse og begrundelse således, at Akutberedskabet i Region Hovedstaden har en fast praksis, hvorefter lydfiler ikke udleveres, men at der alene gives aktindsigt i lydfiler i form af transskriptioner samt mulighed for aflytning af de omhandlede lydfiler. Der er således efter Ankestyrelsens opfattelse ikke redegjort for, at der er foretaget et relevant skøn, der ligger inden for lovens rammer. Ankestyrelsen har på den baggrund anmodet Akutberedskabet i Region Hovedstaden om at genoptage sagens behandling og tage fornyet stilling til din anmodning om aktindsigt”, skriver Ankestyrelsen i afgørelsen.

Nordsjællands Politi får ny struktur

tors, 01/02/2018 - 14:00

Rigspolitiet har nu godkendt en ny struktur for Nordsjællands Politi. Målet med den nye struktur er at skabe bedre service for borgerne. Det skal først og fremmest ske gennem en styrket forebyggelsesindsats, mere ro til efterforskning og forebyggelse samt forbedret sagsbehandling og rammer, som giver en bedre balance i hverdagen for medarbejderne.

Med den nye struktur styrker Nordsjællands Politi sit arbejde med forebyggelse og nærhed. Det sker ved at samle indsatsen, så der lettere kan skabes fælles retning og sammenhængskraft.

Samtidig ansættes der flere forebyggelsesmedarbejdere, og samarbejdet med kommunerne styrkes ved, at der vil være en områdebetjent tilknyttet hver kommune, som skal arbejde målrettet med forebyggelse i netop den kommune. Den nye struktur skal også så vidt muligt friholde forebyggelsesmedarbejderne fra f.eks. bevogtningsopgaver.

Politidirektør: Mere og bedre politiarbejde

”Det er vores vurdering, at vi med den nye struktur kan få mere og bedre politiarbejde ud af politikredsens ressourcer. Det gælder både forebyggelse, efterforskning og patruljering”, siger politidirektør Jens-Christian Bülow, Nordsjællands Politi, og tilføjer:

”Der er et godt og vigtigt samarbejde om forebyggelse mellem Nordsjællands Politi og de 13 kommuner. Det samarbejde ser jeg meget frem til, at vi kan styrke yderligere med de nye tiltag”

Et andet vigtigt mål med den nye organisering er at blive bedre til at behandle de mange almindelige sager Det skal ske ved at samle store dele af sagsbehandlingen i to centre.

”En almindelig sag for politiet vil være en væsentlig sag for den enkelte borger. Derfor skal vi også kunne behandle disse sager indenfor rimelig tid og med den rigtige kvalitet i sagsbehandlingen”, siger Jens-Christian Bülow.

Ingen stationer nedlægges

Nordsjællands Politi bevarer stationerne i Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Gentofte samt Udlændingecenteret i Birkerød. Ekspeditionerne på politistationerne vil være åbne for borgerne i samme omfang som i dag, og alle rådhusbutikkerne bevares.

Det almindelige beredskab, det vil sige de udkørende patruljer, får fremover mødested på politistationerne i Helsingør, Hillerød og Gentofte. Her vil betjentene – i lighed med i dag – møde ind, finde deres makker, pakke patruljevognen og køre ud i politikredsen efter anvisning fra vagtcentralen. Dermed er patruljen allerede på gaden, når borgerne ringer efter hjælp. Færdsels- og Hundeafdelingen er en særlig del af beredskabet, og de vil for fremtiden køre ud fra politistationen i Frederikssund.

De berørte medarbejdere i Nordsjællands Politi vil nu få mulighed for at tilkendegive, hvilket fagområde og hvilken station de er interesserede i, og de vil i løbet af foråret få at vide, hvor de skal arbejde. Den nye struktur forventes at træde i kraft i september.

Falck-direktør bliver ny chef for Nordjyllands Beredskab

tors, 01/02/2018 - 14:00

Divisionsdirektøren for Falcks danske brandslukningsaktiviteter, Diana Sørensen, bliver ny direktør for Nordjyllands Beredskab. Diana Sørensen har tidligere været regionsdirektør hos Falck, hvor hun har været ansat siden 2002 og før det har hun arbejdet i det daværende Viborg Amt.

”Jeg er glad for at vores beredskab kan byde Diana velkommen. Hun var en blandt mange kvalificerede ansøgere. Det viser at vores beredskab er attraktivt og udviklingsorienteret”, siger bestyrelsesformand Arne Boelt.

Diana Sørensen, som starter i jobbet som direktør 1. april 2018, glæder sig til at arbejde for Nordjyllands Beredskab:

”Jeg er utrolig stolt og glad over at have fået stillingen og ser frem til at medvirke til at sikre og udvikle et stærkt Nordjyllands Beredskab for borgerne i Nordjylland. Og så ser jeg frem til at lære medarbejdere og samarbejdspartnere at kende, og glæder mig over, at det for manges vedkommende er kendte ansigter. På samme måde ser jeg frem til samarbejdet med de 11 kommuner og borgmestrene i bestyrelsen”.

Diana Sørensen har en baggrund som cand. scient. adm. fra Aalborg Universitet, og privat bor hun sammen med Carsten og deres to piger i Aalborg.

Trods merpris: Region Midtjylland hjemtager fire akutlægebiler

tors, 01/02/2018 - 13:32

Der er for lidt konkurrence på det præhospitale område, og derfor har Region Midtjylland efter et udbud besluttet at hjemtage driften af fire akutlægebiler. Falck får kontrakt på at drive de øvrige fem akutlægebiler samt tre akutbiler. Regionens beslutning om hjemtagning medfører en ekstra omkostning på 1,5 mio. kr. om året sammenlignet med Falcks tilbud, hvortil kommer en engangsinvestering på 5,4 mio. kr.

I dag er det Falck og Responce, der driver alle akutlægebiler og akutbiler i Region Midtjylland, og ved det netop gennemførte udbud var det kun Falck, der bød ind på opgaven, som har en værdi på ca. 92 mio. kr. om året.

Ifølge Region Midtjylland var Falcks tilbud billigere end omkostningerne ved drift i regionens eget regi. Men alligevel har regionen besluttet at hjemtage driften af fire af akutlægebilerne.

”Regionen er tilfreds med det mangeårige samarbejde med Falck. Men som markedet på området er, vurderer vi, at det vil være klogt at få erfaringer med at drive nogle af akutlægebilerne selv. Det kan både være en hjælp i forhold til kommende udbud og andre beslutninger om driften på det præhospitale område, og det kan åbne op for nye udviklingsmuligheder”, siger Anders Kühnau (S), der er formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Derudover vurderer regionen, at det vil give en række nye muligheder i den præhospitale organisation at drive de fire lægebiler selv.

”Når vi ansætter lægeassistenter får vi en ny type medarbejdere og faglige eksperter ind i Præhospitalet. Som del af organisationen vil de kunne bidrage endnu mere til kvalitetsudvikling og til videreudvikling af samarbejdet mellem læge og lægeassistent i akutlægebilerne, hvor de allerede i dag udgør et særdeles stærkt team. Det kan styrke den samlede præhospitale indsats, hvor der naturligvis fortsat skal arbejdes på samme måde i alle lægebiler”, siger Thomas Balle Kristensen, der er præhospital direktør.

Kontrakter starter i december 2018

Regionen hjemtager driften af de fire akutlægebiler, som har baser i Aarhus, Horsens, Randers og Djursland. Præhospitalet, som er den regionale driftsorganisation på området, skal varetage opgaven, men den tekniske drift af køretøjerne vil blive udbudt og forventes fortsat varetaget af en ekstern leverandør.

Falck skal drive de fem lægebiler med base i Herning, Holstebro, Lemvig, Viborg og Silkeborg, samt de tre akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm.

Hjemtagningen af de fire akutlægebiler forventes – set i forhold til Falcks tilbud – at give en årlig merudgift på 1,5 mio. kr. Desuden er der afsat 5,4 mio. kr. til éngangsudgifter, herunder indkøb af køretøjer samt planlægning og etablering af driftsorganisation.

De nye kontrakter og dermed også hjemtagningen løber fra 1. december 2018 til 30. november 2021.

Sidor