Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 54 minuter sedan

Falck og Samariten mister store ambulancekontrakter i Stockholm

sön, 10/09/2023 - 10:00
I dag driver Falck 12 ambulancestationer i Stockholm, men Region Stockholm har nu besluttet at hjemtage al ambulancekørsel i regionen. Fremover skal regionens egen ambulanceoperatør derfor varetage opgaven. Det betyder, at Falck mister en kontrakt med en værdi på 300 mio. svenske kr. om året, mens Samariten mister en kontrakt på 220 mio. svenske kr.

Vil motivere sårbare borgere til at træde til med førstehjælp

lör, 09/09/2023 - 20:00
Udsatte borgere i Danmark har lavere førstehjælpskompetencer end resten af befolkningen – samtidig har de et større behov for førstehjælp. Derfor har Røde Kors udviklet nyt materiale, som skal motivere mennesker, som ikke har mulighed for at deltage i ordinære førstehjælpskurser på grund af fysisk helbred eller psykiske udfordringer, til at give førstehjælp, når der er brug for det.

Afsætter penge til en ekstra akutbil

lör, 09/09/2023 - 11:00
Region Hovedstaden har i en ny budgetaftale afsat 2,2 mio. kr. i 2024 og derefter 3,8 mio. kr. om året til en ny akutbil. Der er ikke besluttet en fast placering, men akutbilen skal indsættes der, hvor behovet er størst – oftest i Nordsjælland. Målet er at få reduceret responstiderne, som er under pres.

Svensk ambulanceoperatør bød på kontrakt i Region Hovedstaden

tors, 07/09/2023 - 20:00
For nyligt vandt Falck kontrakten på liggende sygetransport i Region Hovedstaden efter et udbud. Men Falck var ikke den eneste operatør, som afgav tilbud: Også den svenske ambulanceoperatør PreMedic er interesseret i det danske marked og afgav et tilbud, således at regionen kunne vælge mellem to tilbud og et kontrolbud.

Region Midtjylland sparer fire akutlægebiler væk

tors, 07/09/2023 - 08:30
Det er snart slut med akutlægebilerne i Lemvig, Ringkøbing, Silkeborg og Grenå. I en ny budgetaftale har Region Midtjylland nemlig besluttet, at antallet af akutlægebiler i regionen skal reduceres kraftigt. Det betyder, at fire af de nuværende 10 akutlægebiler nedlægges. Fremover vil der kun være akutlægebiler i de fem byer med akuthospitaler samt i Holstebro.

Starter forsøg med tilbud om krisehjælp til øjenvidner

ons, 06/09/2023 - 10:00
Mange øjenvidner til ulykker og akut sygdom oplever, at de efterfølgende påvirkes af stærke billeder af ulykken, alvorlige følelsesmæssige udsving og søvnproblemer samt at de kæmper med skyld og selvbebrejdelse. Nu starter Falck så et forsøg, hvor øjenvidner får udleveret et kort med råd og vejledning samt et tilbud om en opfølgende telefonsamtale med en psykolog.

Prisen for hjemtagning i Region Sjælland stiger med 10 mio. kr.

tis, 05/09/2023 - 19:00
Etableringen af Region Sjællands nye ambulancetjeneste bliver dyrere end ventet. Som led i en ny budgetaftale har regionspolitikerne derfor besluttet at afsætte 10 mio. kr. ekstra til Ambulance Sjælland, som fremover skal stå for omkring halvdelen af regionens ambulancekørsel. Pengene skal blandt andet gå til en lønudligningsaftale, så redderne får bedre lønvilkår ved en overgang fra Falck.

Kommunalt ansatte slipper for løntræk som deltidsbrandfolk

mån, 04/09/2023 - 10:00
Som led i et samarbejde mellem Østjyllands Brandvæsen og Skanderborg Kommune har kommunen truffet en principbeslutning om, at ansatte i kommunen gives ret til at være deltidsbrandfolk i arbejdstiden uden modregning i deres almindelige løn, samtidig med at de fortsat får honorar for virket som deltidsbrandfolk. Det skal styrke rekrutteringen af deltidsbrandfolk.

Ikke udsigt til el-køretøjer til sygetransport – men vil skifte til mindre varevogne

sön, 03/09/2023 - 12:00
Region Midtjyllands hidtidige vision om, at man i 2026 primært ville anvende eldrevne køretøjer som ambulancer og sygetransportvogne, kan ikke lade sig gøre. Det konkluderer regionen efter en undersøgelse af markedet. Regionen vil dog skifte til en mindre varevognstype indenfor den liggende sygetransport, og det kan på sigt gøre det lettere at finde egnede eldrevne køretøjer.

Hovedstadens Beredskab vandt Danmarksmesterskabet i FireFit-konkurrencen

lör, 02/09/2023 - 17:00
Årsmødet for Danske Beredskaber fik i år for første gang også besøg af den internationale brandmandskonkurrence FireFit. I finalen om Danmarksmesterskabet stod dysten mellem holdet fra Beredskabsstyrelsen og holdet fra Hovedstadens Beredskab. Efter et hæsblæsende finaleløb stod det klart, at to brandfolk fra Specialtjenesten i Hovedstadens Beredskab vandt konkurrencen.

Åbner ny ambulancestation i Kirke Hyllinge

tors, 31/08/2023 - 20:00
Den 4. september 2023 åbnes dørene til en helt ny ambulancestation i Kirke Hyllinge. Ambulancestationen er en del af den nye ambulancekontrakt mellem Falck og Region Sjælland, der træder i kraft den 1. februar 2024. Kirke Hyllinge-stationen er den første af en række nye stationer, som Falck sætter i drift.

Nu kan der stemmes på årets hjerteredder

tis, 29/08/2023 - 19:00
Frem til 14. september 2023 er der mulighed for at stemme på den dansker, der skal udpeges som ”Årets Hjerteredder 2023”. Prisen går til en person, som har trådt til og reddet et medmenneske, som ikke havde været her i dag, hvis det ikke var for hjerteredderen. Et dommerpanel har blandt en række indstillede udpeget tre nominerede til prisen.

Stor brandmandskonkurrence i Odense

sön, 27/08/2023 - 13:00
I næste uge går det løs i Odense, når brandfolk fra flere lande i Europa skal dyste mod hinanden i brandmandskonkurrencen FireFit Championships. Ud over at byde på fem hårde brandmandsdiscipliner, skal konkurrencen løbes på tid. FireFit Championships er en international brandmandskonkurrence, der for første gang afvikles i Danmark.

Fik anerkendelse for førstehjælp ved hjertestop

sön, 27/08/2023 - 10:00
Det var et spørgsmål om liv eller død, da William og Henrik uden tøven trådte til og gav førstehjælp til en 68-årig mand, som 24. marts 2023 fik hjertestop i Billund Lufthavn. Deres indsats var med til at sikre, at manden begyndte at trække vejret igen og kunne køres på sygehuset. Derfor fik de i denne uge en anerkendelse fra Sydøstjyllands Politi.

Falck vinder stor kontrakt i Region Hovedstaden

fre, 25/08/2023 - 19:00
Det er fortsat Falck, som skal stå for den liggende sygetransport i Region Hovedstaden. Efter et udbud har Falck vundet opgaven i begge de to delområder, som udbuddet var opdelt i. Kontrakten træder i kraft den 1. august 2024, og den har en løbetid på fem år, men med mulighed for en forlængelse i yderligere et år.

Ny beredskabschef i Gribskov Kommune

tors, 24/08/2023 - 19:33
Gribskov Kommune har ansat Henrik Sass Christensen som ny beredskabschef. Den nye beredskabschef skal varetage den overordnede administrative og økonomiske styring samt ledelsen af Gribskovs brand- og redningsberedskab, som har to brandstationer. Henrik Sass Christensen kommer fra en stilling som operativ leder i Roskilde Brandvæsen.

Region: Vi kan jo ikke betale ambulancereddere for at køre fra Vejle

ons, 23/08/2023 - 09:00
Der er en række forklaringer på, at Region Nordjyllands egen ambulancetjeneste har mere nedetid på ambulancerne end PreMed. Regionen fremhæver blandt andet, at man som offentlig arbejdsplads ikke har samme muligheder for aflønning af vagter – og at man f.eks. ikke kan tilbyde timebetaling for transporttiden, hvis en redder bor i f.eks. Tønder eller Vejle.

Region har langt større nedetid på ambulancerne end PreMed

mån, 21/08/2023 - 18:00
Region Nordjylland har krævet 5,2 mio. kr. i bod fra ambulanceoperatøren PreMed. Kravet skyldes, at PreMed har haft problemer med at bemande ambulancerne i 2022. Men faktisk har Region Nordjylland mærkbart større problemer med at bemande de ambulancer, som regionen selv driver. Her udløser de manglende ambulancer dog ikke bod.

Beredskabet deltager også i ”Uniform på jobbet-dag”

fre, 18/08/2023 - 20:00
Den 27. september 2023 gennemføres Danmarks første ”Uniform på jobbet-dag”, hvor frivillige kan bære deres uniform på arbejdet. I første omgang var det meningen, at arrangementet kun skulle omfatte frivillige og reservepersonel i Forsvaret, Hjemmeværnet og Kystredningstjenesten. Men nu er der også åbnet op for, at deltidsansatte brandfolk og frivillige i beredskabet kan deltage.

Minister: Frivillige får ikke lov til at køre egentlig udrykningskørsel i privatbiler

tis, 15/08/2023 - 19:59
Transportministeriet arbejder på en forsøgsordning med grønne opmærksomhedslygter til frivillige, som udfører livreddende indsatser. Men der bliver ikke tale om, at frivillige kan få lov til at køre egentlig udrykningskørsel med blå blink i deres privatbiler. For her vejer hensynet til færdselssikkerheden og de øvrige trafikanters sikkerhed tungest, fastslår transportministeren.

Sidor