Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 2 timmar 41 minuter sedan

Smartere brandslukning ødelægger langt mindre

lör, 20/08/2022 - 10:00
Nye skånsomme og effektive slukningsmetoder kan blive til stor glæde for skadelidte borgere – og for forsikringsselskaberne. Brandfolk kan nemlig bekæmpe en brand, så det går mindre ud over værdierne på brandstedet. Det er ideen bag nyudviklet undervisningsmateriale til brandfolk i brug af skånsomme slukningsmetoder.

Fagforening: Mistede 112-opkald skal viderestilles til ambulancerne

tors, 18/08/2022 - 12:00
Når regionernes AMK-vagtcentraler i dag ikke har en ledig sundhedsfaglig visitator til at besvare 112-opkald, så resulterer opkaldene i, at der automatisk sendes en ambulance med udrykning. Den ordning vil regionerne gøre permanent, men ifølge FOA medfører det en helt uacceptabel belastning af ambulancerne, der sendes på unødvendige udrykninger. I stedet foreslår FOA, at opkaldene stilles direkte om til ambulancen, så ambulancebehandlere og paramedicinere selv kan vurdere opkaldets karakter og alvor. 

Barsk sommer i Aarhus: Én dag kunne hver tredje ambulance ikke bemandes

tis, 16/08/2022 - 19:00
Region Midtjyllands nye ambulancetjeneste har denne sommer været hårdt presset i Aarhus. I skolernes sommerferie har ambulancerne ikke kunnet bemandes i 686 af de planlagte driftstimer. På den dag, hvor det var værst, stod hver tredje ambulance ubemandet i garagen. Regionen overvejer nu at slække på servicemålene, så ambulancerne ikke skal være så hurtigt fremme.

Frivillige akuthjælpere får afslag på at rykke ud med horn og lygter

mån, 15/08/2022 - 19:00
Selv om de frivillige akuthjælpere i Langelands Hjertestarterforening har indkøbt udrykningskøretøjer og har trænet i udrykningskørsel, så får foreningen ikke en udrykningstilladelse. Det fastslår Færdselsstyrelsen i en ny afgørelse, hvor styrelsen lægger vægt på, at Fyns Politi har frarådet udrykningstilladelsen, fordi "Udrykningskørsel vil (…) altid være en udfordring for færdselssikkerheden og udgøre en potentiel fare".

Region Sjælland gør klar til at etablere 16 nye ambulancebaser

lör, 13/08/2022 - 13:00
Den 1. februar 2024 hjemtager Region Sjælland ambulancedriften i omkring halvdelen af regionen. Det indebærer, at 16 nye ambulancebaser skal stå klar senest den 1. november 2023. Og derfor forhandler regionen i øjeblikket med Falck om lejeaftaler på Falcks eksisterende stationer, men samtidig har regionen udarbejdet et fleksibelt modulkoncept, der skal anvendes dér, hvor der skal bygges helt nye baser.  

Region: Ambulancerne overholder – næsten – nye servicemål

tors, 11/08/2022 - 10:00
Efter omorganiseringen af den nordjyske ambulancetjeneste overholder ambulancerne næsten de nye servicemål, som Region Nordjylland har fastsat. Kun når det gælder målet for de hurtigste ambulancer – fremme indenfor 10 minutter – er der en afvigelse, mens servicemålet for ankomst indenfor 15 og 20 minutter akkurat overholdes.

Sygdom giver Region Nordjylland problemer med at bemande akutbilerne

mån, 08/08/2022 - 18:00
Region Nordjylland har haft en svær sommer, hvor der har været store udfordringer med at bemande regionens akutbiler med paramedicinere. Ifølge regionen er det sygdom blandt personalet, som har medført problemer. For akutbilen i Hals har det konkret betydet, at den ikke har kunnet bemandes i 10 dage i sommermånederne.

Responce fik rekordoverskud – men venter sværere tider efter tabt kontrakt

sön, 07/08/2022 - 13:00
Ambulanceoperatøren Responce fik i 2021 et driftsoverskud på 30 mio. kr., og det er selskabets hidtil bedste resultat. Stigningen i overskuddet skyldes dog især COVID-19-testaktiviteter, og i år forventer Responce, at overskuddet falder med op til 5 mio. kr. på grund af udløbet af det Falck-ejede selskabs kontrakt med Region Midtjylland.

Evaluering kan give styrkelse af beredskabet i Nyborg, Vejle og Haderslev

lör, 06/08/2022 - 15:00
I Region Syddanmark er det borgerne i Nyborg-, Vejle- og Haderslev-områderne, som oftest må vente mere end 15 minutter på hjælp fra enten en ambulance eller en akutbil. I en ny evaluering af beredskabet lægger Region Syddanmark derfor op til at styrke beredskabet med nye akutbiler i Odense SØ og nord eller syd for Haderslev samt en ændring af ambulanceberedskabet i Vejle.

Mangel på reddere kan blive ny begrundelse for ambulancedispensation

ons, 03/08/2022 - 18:00
I dag har regionerne dispensation til at anvende redderelever som 2. mand på landets ambulancer. Det skyldes, at COVID-19-pandemien har givet helt særlige udfordringer med at bemande ambulancerne. Hos Sundhedsministeriet erkender man tilsyneladende, at COVID-19 ikke længere kan begrunde en dispensation. Men ministeriet lægger alligevel op til, at dispensationen måske kan forlænges – nu med henvisning til, at der generelt er mangel på reddere.

Borgerforslag om brandfolk har passeret 3.500 underskrifter

tis, 02/08/2022 - 08:00
På kun en uge har 3.500 danskere skrevet under på et borgerforslag om, at brandfolk skal kunne blive screenet for kræft hvert halve år, samt at brandfolk skal kunne få erstatning for erhvervsbetinget kræft. Christina Veje Damgaard, der står bag forslaget, er da også optimistisk i forhold til, at forslaget vil nå de krævede 50.000 underskrifter, selv om der er lang vej igen.

Beredskabsstyrelsen vil indkøbe mobile generatorer

sön, 31/07/2022 - 10:00
Beredskabsstyrelsen vil investere omkring 2,5 mio. kr. i seks mobile generatorer med tilhørende påhængsvogne. De mobile generatorer med påhængsvogne skal anvendes på Beredskabsstyrelsens kommunikationsvogne som landevejskøretøjer. For at de kan anvendes under udrykningskørsel, skal påhængsvognens tyngdepunkt være lavt.

Trafikkaos ved grænsen skaber problemer for tyske brandfolk

lör, 30/07/2022 - 14:00
Den danske grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse skaber i øjeblikket store trafikproblemer, og det giver lange bilkøer. Det rammer nu også det frivillige brandværn i Harrislee på den tyske side af grænsen. De mange bilkøer gør nemlig, at brandfolkene har svært ved at nå frem til brandstationen indenfor de normale 4-5 minutter.

Flere værnepligtige i Beredskabsstyrelsen oplever kulturen som kønskrænkende

tors, 28/07/2022 - 10:00
Indenfor de seneste år er andelen af værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen, der oplever uønsket seksuel opmærksomhed og kønskrænkende berøringer, faldet. Men samtidig er der sket en markant stigning i andelen af værnepligtige, der oplever, at der er en kønskrænkende omgangstone eller kønskrænkende kultur. Det viser en ny undersøgelse.

Nyt borgerforslag: Bedre mulighed for kræftscreening og erstatning til brandfolk

ons, 27/07/2022 - 10:00
Brandfolk skal kunne blive screenet for kræft hvert halve år, og brandfolk skal kunne få erstatning for erhvervsbetinget cancer, da de har en markant højere risiko for at få kræft på grund af deres arbejde. Det er hovedelementerne i et nyt borgerforslag, som netop er fremsat. Hvis 50.000 danskere støtter forslaget, vil det skulle behandles i Folketingssalen.

Beredskabet deltager atter på Copenhagen Pride

mån, 25/07/2022 - 16:00
Efter flere år med COVID-19-restriktioner er Copenhagen Pride-paraden i år tilbage i fuld størrelse. Og dermed genoptages traditionen med, at medarbejdere fra de kommunale beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet, ambulanceoperatørerne og Forsvaret deltager i paraden som en samlet gruppe.

Ønsker ny formodningsregel, når brandfolk får konstateret kræft

sön, 24/07/2022 - 10:00
Når frontpersonale i sundhedssektoren får COVID-19 og kan dokumentere, at de har arbejdet med COVID-19-patienter, så antages det, at de har fået COVID-19 gennem deres arbejde. Denne formodningsregel er resultatet af en politisk beslutning, og det samme system burde gælde for brandfolk, der får konstateret kræft. Det mener Brandfolkenes Cancerforening.

Belønnet for hurtig indsats ved brand i vuggestue

lör, 23/07/2022 - 13:00
56-årige Selim blev en juniaften sidste år opmærksom på en brand, der var opstået i to klapvogne ved en vuggestue i Sydhavnen. Flammerne var to meter høje, og der var risiko for, at branden kunne sprede sig til anden bebyggelse i nærheden. Men Selim handlede hurtigt, og det har Københavns Politi nu givet ham en dusør for.

Her er de 160 danske virksomheder med udrykningstilladelse i 2022

fre, 22/07/2022 - 10:00
Der er i år 106 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er 13 færre end sidste år. Desuden har 54 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer, hvilket er fem færre end sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Færdselsstyrelsen, som har ansvaret for at udstede udrykningstilladelser.

Ambulanceredder tiltales for uagtsomt manddrab efter færdselsulykke

tors, 21/07/2022 - 15:00
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har besluttet at tiltale en 45-årig ambulanceredder fra Ambulance Syd for uagtsomt manddrab i forbindelse med en færdselsulykke ved Årre i Varde Kommune tidligere på året. Den 45-årige var fører af en akutlægebil, der med udrykning påkørte en personbil, hvor den 63-årige fører blev dræbt.

Sidor